Ny rapport afkræfter myte: Nej, man behøver ikke være en lidende sjæl for at være en dygtig musiker
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Ny rapport afkræfter myte: Nej, man behøver ikke være en lidende sjæl for at være en dygtig musiker
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Tænk bare på en række af de seneste filmportrætter af artister som Robbie Williams, Elton John, Freddy Mercury og mange flere. De mange artikler i danske medier om unge artister handler oftest også om at ramme bunden eller kæmpe mod angst. Personlige kriser er PR-godbidder.
Det er, som om 'rigtige' sange først bliver gode, når de udspringer af smerte, angst eller depression.
Myten stikker dybt, men empirien taler et andet sprog. Der er kun få psykologiske studier af professionelle musikere, og primært indenfor klassisk musik, men de viser, at alvorlig præstationsangst, søvnproblemer og depression snarere undergraver end forbedrer både produktivitet og kvalitet. Det gælder også danske artister.
Og i en ny rapport viser vi, at det at være i mental balance forbedrer det musiske produkt - såvel scene- og studiepræstationen som selve sangskrivningen.
Myten om den lidende musiker medfører desværre flere giftige bivirkninger:
Artister er mindre tilbøjelige til at opsøge hjælp, når de burde, af frygt for at miste den 'særlige smerte', som, de tror, driver kunsten.
Hver gang de ikke lider, tvivler de på deres egen legitimitet som kunstnere. Og sidst men ikke mindst kan den medføre udbrændthed, og at lovende talenter forlader branchen før gennembruddet.
Sport og musik har mange lighedspunkter. At præstere - i sport eller musik - kræver ekspertise; at man er god til at håndtere sit fag:
At håndboldspilleren er stærk, hurtig og teknisk dygtig. At artisten er kreativ og mestrer sit instrument.
Lighederne gælder også det psykologiske. At præstere under pres - i sport eller musik - kræver også en evne til at håndtere sig selv.
Her kommer det mentale i spil. Evnen til at håndtere succeser og fiaskoer samt balancere store ambitioner med behov for genopladning.
Musikkens topartister oplever pres, når de står på scenen foran tusindvis af mennesker. Det samme gør atleter, når de står på sportens store scener.
Artisterne skal balancere mellem at levere og kreativt udvikle. Det samme skal atleterne.
Alligevel er fortællingen i sporten en helt anden. Eliteatleter har for længst købt ind på den idé, at trivsel og mental styrke er en forudsætning for den bedste og mest bæredygtige performance.
I vores rapport sætter vi spot på mødet mellem sport og musik. Vi satte os for at afprøve, om viden fra sportspsykologien kan overføres til arbejdet med den kommercielle musiks topartister:
Først interviewede vi en række artister om, hvor og hvordan de oplever pres, og hvordan de håndterer presset.
Dernæst deltog otte forsangere i et forløb over syv måneder, inspireret af sportspsykologien, med det formål at udvikle deres mentale styrke og understøtte deres trivsel.
De optræder anonymt, men det er artister, der i disse måneder kan opleves på de danske og internationale festivaler.
Sidst interviewede vi dem igen, med henblik på at afdække deres udbytte af forløbet, og om deres blik på lidelse, trivsel og kreativitet var ændret.
Artisterne fortæller om pres på mange arenaer. Både nye og etablerede artister oplever pres, når de skal levere til en koncert, og når de skal udvikle og indspille nye sange.
Men presset stopper ikke ved scenekanten. Artisterne beskriver, at det kan være svært at balancere livet som artist.
Når det går dårligt, opleves presset som en kamp for opmærksomhed, hvor jagten på at vende den dårlige periode intensiveres. Når det går godt, opleves pres som en kamp for at udnytte sit momentum.
Pres er uundgåeligt, så spørgsmålet er, hvordan man håndterer det.
Inden forløbet udtrykte flere artister skepsis. De var bange for at miste deres 'edge', hvis livet kørte for gnidningsfrit. Bange for, at trivsel kunne koste dem deres kunstneriske autenticitet. Én sagde:
"Altså, hvis du lever et liv uden friktion eller spænding, opstår der så overhovedet noget interessant? Det tror jeg ikke, der gør. Så man skal jo passe på, a...