Audible会員プラン登録で、20万以上の対象タイトルが聴き放題。
-
Jeg vil ikke hade
- ナレーター: Mogens Rex
- 再生時間: 8 時間 46 分
カートのアイテムが多すぎます
カートに追加できませんでした。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
聴き放題対象外タイトルです。Audible会員登録で、非会員価格の30%OFFで購入できます。
あらすじ・解説
"En rejse af usædvanlig menneskelighed, skrevet med lidenskab, engagement og ydmyghed, på baggrund af ufattelige forhold, der overvælder en for hvert skridt." - Michael Mansfield, Queen’s Counsel
Kun tre måneder efter deres mor døde af leukæmi, blev lægen Izzeldin Abuelaish’ tre ældste døtre og hans niece dræbt den 16. januar 2009, da deres værelse i famili- ens hjem i Gaza blev sprængt i stumper og stykker af israelske granater. Jeg vil ikke hade fortæller bevægende om familiens tragedie, men er også historien om en læge i Gaza, som behandler patienter på begge sider af krigen. Han har haft et usædvan- ligt liv, der spænder lige fra en fattig barndom i en flygtningelejr til en karriere som en af verdens førende eksperter i barnløshed.
Abuelaish’ gribende beretning er både ærlig og bevægende og viser et mandsmod i situationer, der ville have knækket mange andre. Frem for alt er hans erindringer ikke en bitter fortælling om had eller vrede mod hans døtres mordere og heller ikke et råb om medlidenhed midt i en knusende familietragedie, men en overvældende opfordring til forsoning.
LEKTØRUDTALELSE
"Bevægende dokumentarisk biografi med et unikt og skræmmende indblik i en verden de fleste alene kender fra overskrifterne. En palæstinensisk læge fortæller hudløst ærligt fra bardommen i flygtningelejr til status som ekspert i barnløshed. Denne biografiske beretning rummer den slags menneskelig mod helte og legender fødes af. En vilje til at se kærligheden på trods og på tværs af de grusomme skel i Gaza. ... Fremragende biografi med et stort potentielt publikum på de fleste biblioteker" - Lektør: Carsten Güllich-Nørby
ANMELDELSE
"Denne fortælling er en nødvendig lektie mod had og hævn." - Elie Wiesel, Nobelprismodtager
"Et værk med indsigt og kærlighed, der forsøger at vise vej mod fred og forsoning ... Hvis der bliver fred i Mellemøsten, kommer den fra mænd og kvinder af hans enorme moralske habitus og enorme evne til at tilgive." - Daily Telegraph
"Tankevækkende, modig og vigtig ... [Denne] bog har gennemslagskraft til at ændre Mellemøsten med sin kærlighed, ydmyghed, visdom og usædvanlige karakterstyrke." - Jewish Chronicle
OM FORFATTEREN
Izzeldin Abuelaish, født 1955 i flygtningelejren Jabaliya i Gazastriben. Palæstinensisk læge og master i folkesundhedsvidenskab og specialist i barnløshed. Han er en internationalt anerkendt menneskerettighedsforkæmper og engageret fredsaktivist, der har viet sit liv til at forbedre vilkårene for kvinders og pigers sundhed og muligheder for uddannelse i Mellemøsten, bl.a. ved at have grundlagt den velgørende organisation The Daughters of Life.
Han har modtaget et antal nationale og internationale priser og nomineringer i anerkendelse af sine tanker om fred via sundhed, og han har fået tre ærestitler i jura fra University of Manitoba, Queens Uni- versity og The University of Western Ontario. Han er tre år i træk blevet nomineret til Nobels Fredspris. Han har fået Stavros Niarchos Prize for Survivorship og var også en af de tre finalister ved uddelingen af Sakharov Prize for Freedom and Thought. Siden 2010 er Izzeldin Abuelaish desuden blevet udråbt til en af de 500 mest indflydelsesrige muslimer af Royal Islamic Strategic Studies Centre i Amman i Jordan tre år i træk, og han modtog som den første Mahatma Gandhi Peace Prize.