Bjørn Hansen er 77 år, nærmest en olding. En gammel stivnakke med dårlig hørelse. Han bor alene i en tarvelig etværelses lejlighed på Grønland i Oslo, mens hans tilværelse stille og roligt lakker mod enden. Nyheder interesserer ham ikke længere. Hans liv centrerer sig omkring en omfattende bogreol som er ordnet systematisk. Af frygt for at gå glip af dødens alvor, griber han til sine himmelske forestillinger og fører samtaler med sine afdøde forældre, men omgås ikke andre mennesker. Han er med andre ord en gnaven gammel mand hvis liv er kørt af sporet.

En dag banker svigerdatteren på døren. Med sig har hun Bj. Hansens sønnesøn Wiggo. Wiggo er 20 år og bogorm og skal begynde at studere litteratur på universitetet i Oslo, og svigerdatteren har besluttet at Wiggo skal bo hos farfaren. De gør plads til en madras ved siden af sovesofaen i den lille lejlighed, og den unge fåmælte Wiggo flytter ind.

Wiggo beundrer sin farfar og betragter ham som en slags oprører. Det sætter fut i den gamle, som følger sig ganske oplivet. En dag får Wiggo en kæreste, en succesfuld idrætsstjerne-blogger som også læser litteraturvidenskab. Hvordan Bj. Hansen møder sit endeligt skal ikke afsløres her, blot at dette vitterlig ér den ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”.

Dette er Dag Solstads 19. roman, og den tredje roman om Bjørn Hansen. Hermed vil trilogien om kommunaldirektøren fra Kongsberg blive stående som Solstads hovedværk.