エピソード

  • Del 2 – Efterlivet med Morten Kirckhoff
    2025/06/12

    Morten er af den overbevisning, at der findes en særlig ånd mellem mennesker – en forbindelse, som kan opstå i flygtige øjeblikke og leve videre, selv efter at vi har sagt farvel. Jeg spørger Morten, om han frygter døden, og hans svar er ærligt og fint: Han frygter ikke døden som sådan, men dét, der virkeligt skræmmer ham, er sygdom – såsom hans fars Alzheimers.


    Til slut stiller jeg også jer lytteres gode spørgsmål til Morten: Hvad gjorde det ved hans rejselyst at få børn? Hvilke forholdsregler tager han, når han rejser? Og bliver han og Jan Elhøj aldrig syge af de ting, de spiser på deres ture? 🤷‍♀️


    Rigtig god lytter! 🎧


    Dette er del 2 af afsnittet med Morten Kirckhoff. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    30 分
  • Del 1 – Én dag tilbage med Morten Kirckhoff
    2025/06/10

    Det hele begyndte, da Morten Kirckhoff som 14-årig rejste alene til Mellemøsten på udveksling. Oplevelsen med at bo hos en israelsk familie og smage hummus og oliven for allerførste gang blev starten på en livslang kærlighed til verden – og en følelse af at have fået nøglen til universet. Siden da har Morten sat prikker på sit verdenskort i alle verdenshjørner, og blandt andet derfor er han blevet optaget i den eksklusive Eventyrernes Klub gennem et hemmeligt ritual, som han desværre ikke kan løfte sløret for.


    Derimod kan Morten godt dele historier fra sine rejser med partneren Jan Elhøj, og han giver os her et kig bag kulisserne på deres tv-program "Nul Stjerner". Vi taler også om mod, og hvordan man bliver et mere modigt menneske.


    Modsat hvad man kunne tro, så skal Morten ikke ud at rejse på sin sidste dag. Derimod skal han prøve ting, som han aldrig har prøvet før. Hvilket blandt andet involverer nogle rusmidler og en tatovering. Og så siger jeg ikke mere!


    Rigtig god lytter! 🎧


    Dette er del 1 af afsnittet med Morten Kirckhoff. Del 2 udkommer torsdag den 12. juni.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    1 時間
  • Del 2 – Efterlivet med Freja Kirk
    2025/06/05

    Da Freja bliver spurgt, hvor hun er efter livet, henviser hun til det grønlandske begreb "Sila". Sila er ikke en gud, men en følelse – af naturen og af at være del af noget større. Og Freja beskriver, hvordan hun oplevede Sila efter sin nylige koncert på Grønland, hvor både hun og flere fra bandet begyndte at græde.


    Jeg deler naturligvis også jer lytteres søde beskeder med Freja, og her bliver det tydeligt, hvor stort et indtryk Freja og hendes musik sætter på andre mennesker ❤️


    Dette er del 2 af afsnittet med Freja Kirk. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    23 分
  • Del 1 – Én dag tilbage med Freja Kirk
    2025/06/03

    Som 12-årig mærker Freja Kirk for første gang magien mellem sig selv og publikum, efter at hun til en skoleoptræden bliver mødt af stilhed og derefter klapsalver fra gymnastiksalen efter sin sang.


    For et par år siden gennemgik Freja to store omvæltninger i sit liv: Hun gik igennem et meget offentligt brud med sin ekskone, og så fik hun fjernet sine bryster – noget, hun ubevidst havde taget tilløb til gennem det meste af sit liv. Jeg taler med Freja om den hårde og langvarige sorgproces efter bruddet, og om den svære rejse tilbage til sig selv – helt ned til at skulle finde ud af, hvilken pizza hun egentlig selv kunne lide... Og så sætter Freja ord på, hvordan dét at få fjernet sine bryster faktisk har åbnet op for nogle mere feminine sider hos sig selv.


    Vi taler også om Frejas nylige rejse til Grønland, og hvordan det føles at være dét forbillede for andre, som hun selv har manglet.


    Rigtig god lytter! 🎧


    Dette er del 1 af afsnittet med Freja Kirk. Del 2 udkommer torsdag den 5. juni.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    51 分
  • Del 2 – Efterlivet med Lasse Rimmer
    2025/05/29

    På trods af at være præstesøn så har Lasse altid været meget naturvidenskabeligt anlagt og tror derfor ikke på noget. Ifølge ham burde vi alle blive frysetørret, når vi dør, og for eksempel blive gravet ned i en kolonihaves køkkenhave.


    I løbet af snakken i Efterlivet kommer Lasse med en decideret breaking: nemlig, at han er født med meget snæver forhud. Og det er åbenbart noget, vi har tilfælles – for det samme var jeg! Men hvor mit stille og roligt gik i sig selv med årene, skulle Lasse igennem en traumatisk oplevelse...


    Til slut runder vi af med jer lytteres spørgsmål: Her får vi blandt andet "behind the scenes"-viden om Stormester og Lasses top-5 over udenlandske komikere.


    Dette er del 2 af afsnittet med Lasse Rimmer. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    33 分
  • Del 1 – Én dag tilbage med Lasse Rimmer
    2025/05/27

    Som barn og ung drømte Lasse Rimmer egentlig om at blive computerspilsprogrammør; for med en far, der var blandt de første datalærere i folkeskolen, havde de computer i hjemmet længe før det blev normalt. Som voksen blev Lasse så den første danske komiker med sin egen hjemmeside – som han selvfølgelig selv havde kodet.


    I podcasten fortæller Lasse med humor og stor selverkendelse om sine tidlige år i branchen, og hvordan han gik fra at drømme om computere til at optræde på tv-skærmen og i radio. Han fortæller om smerten ved at føle sig utilstrækkelig i komikersammenhænge som Casper og Mandrilaftalen, hvor han gik rundt med følelsen af ikke at være dygtig eller sjov nok og simpelthen drukne i det stærke firkløver. Svære følelser, der gjorde, at han endte med at forlade det hele og finde sin plads som tv- og quizvært i stedet. En indrømmelse, som jeg slet ikke havde set komme...


    Rigtig god lytter! 🎧


    Dette er del 1 af afsnittet med Lasse Rimmer. Del 2 udkommer torsdag den 29. maj.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 5 分
  • Del 2 – Efterlivet med JUNG
    2025/05/22

    Gennem meditation har Sigurd stiftet bekendtskab med idéen om den kosmiske bevidsthed, som han læner sig lidt op ad, da snakken falder på efterlivet. Jonas holder derimod tankerne om døden ude i strakt arm i det daglige – og det bliver derfor en småfamlende, men ærlig udforskning for både ham og Sigurd.


    Til slut runder vi af med jer lytteres gode spørgsmål: Hvor kommer navnet JUNG fra? Hvad er det pinligste, de har oplevet som band? Og har de nogle gange lyst til at synge "bitch" i stedet for "blitz"?


    Dette er del 2 af afsnittet med JUNG. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.


    Foto: Petra Kleis

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    30 分
  • Del 1 – Én dag tilbage med JUNG
    2025/05/20

    JUNG slog igennem, lige som corona lukkede landet ned, og da både forårsturnéen og sommerens festivaler blev aflyst, tog de i studiet for at skrive ny musik. Da de året efter spillede koncert for 12.000 mennesker i et udsolgt Royal Arena, havde de kun spillet for små 500 mennesker før. Med deres egne ord sprang de en masse trin over på karriere-trappen, og den enorme succes blev hurtigt til en følelse af overlevelse. Set i bakspejlet følte de sig fremmede i sig selv og de store oplevelser – noget, som efterfølgende har krævet en del bearbejdning både individuelt og som gruppe.


    De seneste år har JUNG været i en form for hi, men nu er de endeligt aktuelle med deres nye album, "Nu vil jeg hjem", som vi naturligvis taler mere om. Jeg spørger også, hvordan Jonas, Sigurd og Michael mødte hinanden og blev et band. Og de fortæller om den afgørende balance i både at drømme stort og have visioner, men også holde hinanden nede på jorden.


    På deres sidste dag sover de sammen, så de er klar til en oplevelsesrig dag. De skal både til USA for at producere musik med Bon Iver og Taylor Swift, optræde på et par danske festivaller og spise en famøs peberbøf, inden de slutter dagen af på spa.


    Rigtig god lytter! 🎧


    Dette er del 1 af afsnittet med JUNG. Del 2 udkommer torsdag den 22. maj.


    Foto: Petra Kleis

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    1 時間