-
サマリー
あらすじ・解説
Hør historien om en af Hobros største og mest stinkende arbejdspladser.
I mere end en menneskealder prægede Blaakilde Mølles Fabrikker livet på Hobro havn. Blaakilde var oprindeligt en kornmølle fra 1600-tallet, men blev i 1869 omdannet til en benmelsfabrik. En fæl stank indhyllede havnen, når jernbanevogne futtede afsted med døde dyr fra Hobro Andelsslagteri til Blaakilde Mølles Fabrikker. Fabrikken blev en af byens største fabrikker, hvor der var et særligt sammenhold og omgangstone.
Værten er Peter Hørup fra Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet. Du hører også Gert Rubæk fra Nordjyske Museer.
Musik: Bio Unit
Der er gjort brug af erindringer fra Blåkilde Mølles Fabrikker, som ligger på Mediehuset Wiegaardens hjemmeside.