エピソード

  • 30. »Gå i gang med at bygge, for jeg er med jer«
    2025/04/10

    Folket får en ny start, når de kommer hjem fra eksilet. De tager hjem for at genopbygge templet og de håber, at alle de store og løfter nu bliver indfriet, når de kommer hjem. Virkeligheden - og dagligdagen - viser sig dog ikke helt så let. I dagens afsnit giver vi et overblik over 100 års historie, da israelitterne kommer hjem fra eksilet.


    Krønikeskriveren Ezra kommer også hjem fra Persien for at se, hvordan det står til med genopbygningen. Han underviser folket i deres historie, og minder dem om, hvad det hele egentlig går ud på. Og han håber, at folket ikke begår fortidens fejl. Kan han få dem til at holde fokus på Gud?



    Emner: Templet, folket, genopbygning, frafald, Jerusalem.

    Personer: Zerubbabel, Ezra, Haggaj, Zakarias, Nehemias.

    Tidslinje: Vi følger hjemkomsten fra Persien 70 år efter de blev taget til fange og nogle generationer frem.


    www.denstorefortælling.nu


    Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen

    Musik: Daniel Husballe

    続きを読む 一部表示
    43 分
  • 29. »Måske er det netop for at redde os alle, at du er blevet dronning«
    2025/03/27

    Der er drama, når dronning Ester af Persien skal gå foran kongen og bede om nåde for det jødiske folk. De står over for at blive udslettet i hele Persien, og kongen ved ikke, at dronningen i virkeligheden er jøde. Og nu er det åbenbart kun Ester, der kan redde dem alle. Men hvordan skal hun ene mand kunne gøre det?


    I denne bog i Bibelen er Gud er slet ikke nævnt. Hvordan skal man forholde sig, når der ikke er nogen profeter, der taler på Guds vegne? Gør Gud overhovedet noget, når folket står over for udslettelse?


    Emner: Politik, komplot, snilde, selvforsvar.

    Personer: Ester, kong Ahasverus, Mordokai, Haman.

    Tidslinje: Jøderne er i eksil i Persien. Enkelte er begyndt at vende hjem, men denne historie handler om de jøder, der stadig er i Persien.


    www.denstorefortælling.nu


    Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen

    Musik: Daniel Husballe

    続きを読む 一部表示
    36 分
  • 28. »Du skal holde disse ord hemmelige«
    2025/03/13

    Det er ikke kun Babylons konge, der får drømme. Rådgiveren Daniel, som trofast har fulgt Gud, får også drømme om fremtiden. Men drømmene giver ham hovedpine. Der er drømme om glubske dyr med horn, der taler. Og nogle af drømmene får han besked om at holde hemmelige. De rækker nemlig langt ind i fremtiden.


    Drømmene kommer i en tid, hvor Guds folk er taget til fange. De skal finde ud af, hvad Guds plan er nu. Daniel har fulgt med i hvad de sidste profeter har sagt. Jeremias har forudsagt (afsnit 26), at folkets eksil kun skal vare 70 år. Men hvad gør man, når de 70 år snart er gået, og det stadig ser sort ud?



    Emner: Drømme, bøn, Guds plan med verden.

    Personer: Daniel, kongerne over verdensrigerne, Jeremias, Esajas.

    Tidslinje: Dette afsnit er anden del om Daniel, som er en af jøderne, der er taget til fange i Babylon.


    www.denstorefortælling.nu


    Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen

    Musik: Daniel Husballe

    続きを読む 一部表示
    28 分
  • 27. »Der findes en Gud i himlen, som har vist dig fremtiden«
    2025/02/27

    Daniel er en ung jøde, der møder Babylons konge Nebukadnesar. Kongen har haft nogle drømme, der gør ham urolig, og han spørger i sit hof, hvem der kan tyde dem for ham. Daniel er sikker på, at der er en Gud i himlen, der har sendt kongen drømmene - og det bliver begyndelsen på Nebukadnesars møde med den levende Gud.


    Daniel og hans venner er sammen med de andre jøder taget til fange i Babylon. Her skal de finde ud af, om Gud stadig er med dem - og om Gud stadig har en plan. Hvad kan Gud gøre, når de ikke længere er i Jerusalem, men i et fremmed land?


    Emner: Drømme, tillid, Guds planer, eksilet.

    Personer: Daniel, Nebukadnesar, Hananja, Mishael, Azarja.

    Tidslinje: Daniel og hans venner er nogle af de jøder, der er taget til fange i Babylon fra Jerusalem.


    www.denstorefortælling.nu


    Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen

    Musik: Daniel Husballe

    続きを読む 一部表示
    25 分
  • 26. »Jeg står ved mine planer for jer«
    2025/02/13

    Hvad er planen, når Jerusalem bliver ødelagt, og folket bliver taget til fange? I dagens afsnit har vi to profeter, Jeremias og Ezekiel, der oplever den store ødelæggelse. Planen om, at israelitterne skulle være et særligt folk i det land, som Gud har givet dem, virker til at være gået i vasken. Jeremias oplever ødelæggelsen i Jerusalem, og forklarer med budskaber om Gud, hvad der er ved at ske. Ezekiel er taget til fange i Babylon, og her skal folket til at opdage, hvad planen nu er.


    Tør de tro på, at der er håb, nu når landet er ved at blive ødelagt? Og kan det håb leve videre i et fremmed land, hvor de er taget til fange? Profeterne har en svær opgave, og de oplever også med deres eget liv, at det ikke er en nem vej, som står foran folket. Og midt i al ødelæggelsen sender Jeremias et brev. Det er det brev, som vi indleder med i dagens afsnit. Kan det brev give håb?


    Emner: Jerusalems ødelæggelse, Jeremias’ brev, Guds plan.

    Personer: Jeremias, Ezekiel, Nebukadnesar.

    Tidslinje: Jeremias profeterer, mens Jerusalem går til grunde, og folket bliver taget til fange i Babylon. Ezekiel er en af dem, der bliver taget til fange.


    www.denstorefortælling.nu


    Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen

    Musik: Daniel Husballe

    続きを読む 一部表示
    35 分
  • 25. »Glem fortiden, for nu skaber jeg noget nyt.«
    2025/01/30

    Når det hele er gået skidt, er Gud klar til at præsentere folket for planen, om hvor godt det bliver. Han er klar til at slå en streg over fortiden og folkets svigt og se fremad mod noget helt nyt. Profeten Esajas fortæller dem om en vision, hvor Gud skaber noget nyt, som de ikke kunne forestille sig hvad bliver.


    Og det bliver vildt i dagens afsnit - ulve og lam skal kunne græsse sammen, retfærdighed kommer til hele jorden, og folket der er i fangenskab kommer hjem. Det er nogle store billeder. Og den her store plan kommer gennem en særlig udvalgt. Men inden det bliver godt, bliver der noget den udvalgte skal igennem.


    Emner: Håb, ny verden, profetier, Guds plan.

    Personer: Esajas og Den udvalgte.

    Tidslinje: Profetierne i Esajas er til folket, der oplever at Israel falder, og som tænker, om Gud stadig er med dem.


    www.denstorefortælling.nu


    Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen

    Musik: Daniel Husballe

    続きを読む 一部表示
    28 分
  • LIVE: »Gud har opgivet os, og ingen hjælper os!«
    2025/01/22

    Kom og deltag i vores første LIVE udgave af Den Store Fortælling den 1. februar 2025 kl. 11.00. Kom med helt ind i podcaststudiet og hør med, når Torben Rasmussen, Robert Sand og Andreas Müller arbejder med de store træk i den store fortælling. Hvad gør man, når tingene virker meningsløse, og Gud kan virke til at være fjern og have forladt os? Vær med, når vi dykker ned i, hvordan den store fortælling i Bibelen arbejder med de svære spørgsmål om Gud.


    Første live-event forgår i:

    Køge Adventistkirke

    Parkvej 13

    4600 Køge
    1. februar 2025 kl. 11.00

    続きを読む 一部表示
    1 分
  • 24. »Hvad mere kunne jeg have gjort?«
    2025/01/16

    Visionen om det udvalgte folk i det lovede land begynder at krakelere nu, hvor Nordriget går til grunde. Her kommer Esajas ind og giver budskaber fra Gud. Og der er store konsekvenser for det, de har gjort. Esajas taler om Gud, der er temmelig frustreret over det budskab om dom, som han har været nødt til at give folket.


    Det kommer til at ende grusomt for folket. Jerusalem opfører sig som en luder, og hele folket bliver kaldt møgunger. Hvad er det, Gud er frustreret over, de har gjort? Kan det være så galt? Og er Gud virkelig løbet tør for muligheder?


    Emner: Dom, profetier, andre guder, kalde tilbage, Guds plan.

    Personer: Esajas og folket.

    Tidslinje: Esajas virker op til, under og efter Nordriget Israel falder og ser også længere frem mod Sydriget Judas fald.


    www.denstorefortælling.nu


    Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen

    Musik: Daniel Husballe

    続きを読む 一部表示
    33 分