Er det farligt at stå forrest til koncerter på Roskilde Festival?
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Er det farligt at stå forrest til koncerter på Roskilde Festival?
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Men er du også parat, når det gælder viden om sikkerhed på festivalen? Ved du eksempelvis om det er mest sikkert at stå i pitten til en koncert eller længere bagud?
Ifølge Morten Thanning Vendelø, der forsker i publikumssikkerhed sendte den frygtelige ulykke tilbage i 2000, hvor 9 unge mænd mistede livet til en Pearl Jam-koncert, chokbølger gennem landet og festivalbranchen over hele verden.
Mændene blev mast ihjel under koncerten, få meter fra sikkerhedsvagterne, der ikke kunne komme hen til dem.
Der var mange faktorer, der gjorde, at mændene mistede livet den aften, lyder det fra Morten Thanning Vendelø, der er lektor i organisationsteori på Copenhagen Business School.
"Usikkerhed i sikkerhedsorganisationen om, hvor alvorlig situationen var og manglende evne til at få rykket publikum bagud, så de forreste kunne få plads, var nogle af årsagerne. Og så gik der relativt lang tid, før man fandt ud af, at man skulle stoppe koncerten, så man kunne komme ud til de tilskadekommende, og publikum forstod alvoren," siger han.
Læs mere om årsagerne til ulykken i vores artikel: Ulykken på Roskilde Festival i 2000 er analyseret af forsker: Derfor gik det galt.
Generelt er det svært, når få vagter skal dirigere mange publikummer. Derfor kræver høj sikkerhed en klar procedure for, hvordan man kommunikerer tydeligt til publikum, lyder det også i en forskningsartikel af Morten Thanning Vendelø fra 2023.
Siden ulykken i år 2000 har der ikke været dødsfald relateret til sikkerheden på festivalpladsen i Roskilde.
Det skyldes, at Roskilde Festival har ændret deres sikkerhedsprocedure markant, og netop er blevet mere tydelige omkring kommandovejene og klar kommunikation, fortæller Morten Thanning Vendelø.
"Jeg har undersøgt, hvordan sikkerheden på Roskilde har ændret sig. Både gennem interviews med sikkerhedspersonale og ved selv at lave feltarbejde som sikkerhedsvagt på Roskilde, hvor jeg har fået indblik i procedurerne," siger han.
Noget af det, som Roskilde Festival gjorde umiddelbart efter ulykken, var at tage kontakt til specialister.
"De ville sikre sig, at sådan noget her aldrig kunne ske igen. Så man kontaktede blandt andet eksperter fra England, der arbejdede med sikkerhed både ved koncerter og på stadions, hvor hooligans ofte er i slagsmål og udgør en sikkerhedsrisiko," siger han.
På det tidspunkt var der nemlig ikke en masse andre festivaler, man kunne trække på i forhold til erfaringer fra lignende ulykker.
"For det var aldrig sket før, og derfor blev sikkerhed en helt anden størrelse efter år 2000," siger Morten Thanning Vendelø.
De konkrete tiltag, der er sket siden ulykken er blandt andet følgende, forklarer Morten Thanning Vendelø:
I dag står de festivalgæster, der er allertættest på scenen i indhegnede pits. Der er et bestemt antal mennesker, der lukkes ind i pitten, så man sikrer, at der ikke er for mange. Indhegningen rundt om pitten gør, at der ikke kan komme et pres fra publikum bagfra, når folk vil tættere på scenen, som blandt andet var det, der førte til ulykken i år 2000.
I år 2000 var der 24 vagter til koncerterne ved Orange Scene. Allerede året efter i 2001 var tallet opskaleret til 140 vagter.
Man må ikke crowdsurfe - det vil sige ligge ovenpå publikum og blive båret rundt under koncerten. Moshpits - grupper, der skubber vildt til hinanden under en koncert - er også blevet bandlyst.
Efter tragedien under Pearl Jam-koncerten har man også sat kameraer op ved Orange Scene, så man fra et videorum bag scenen kan følge med i, hvad der foregår blandt publikum. Publikumsområdet er også inddelt som et koordinatsystem, så en vagt for eksempel kan bede om at få zoomet ind på felt A3, hvis der er mistanke om en potentiel farlig situation.
Roskilde Festival indfører også efter år 2000 en 'show-stop-knap', som sikkerhedslederen kan vælge at bruge. Når man trykker på knappen ryger al strøm ti...