Hasteoperation eller ej? Patienters blod kan måske afsløre, hvor hurtigt kræften vokser
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Hasteoperation eller ej? Patienters blod kan måske afsløre, hvor hurtigt kræften vokser
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Du ved, at nogle patienter faktisk klarer sig bedre efter operationen, hvis der er tid til at forberede dem bedre, eksempelvis ved at tilbyde dem træning og fysioterapi op til operationen.
Men tør du udsætte operationen, hvis du risikerer, at kræften spreder sig så meget i mellemtiden, at det ikke længere er muligt at fjerne den?
Jeg arbejder på at udvikle et værktøj til lægen med dét dilemma.
Det skal bruges til at vurdere, hvilke patienter der har brug for hurtigst muligt at få fjernet kræftknuden, og hvilke der har bedst gavn af at vente med operationen og gennemgå ekstra forberedelse.
Her skal vi ikke bare kigge på hvor udbredt kræften er, når den bliver opdaget, men også hvor hurtigt den har udviklet sig.
Det kan nemlig fortælle noget om, hvor hurtigt den vil vokse så meget, at patienten ikke længere kan reddes.
Når tarmkræft opstår, starter det som regel med en lille knude i tarmen af celler, der deler sig mere end normalt. Disse celler har forandringer i deres DNA, der gør dem i stand til at dele sig ukontrollerbart og invadere det raske væv.
Kræftcellerne starter på overfladen af tarmen, altså der hvor tarmindholdet er. På et tidspunkt begynder de at grave sig længere ind i tarmen og dermed tættere på blodkarrene.
Hvis de når blodbanen, kan de potentielt sprede sig til andre organer. Jo mere kræftcellerne spreder sig i kroppen, desto sværere er det at kurere patienten.
Hvor lang tid der går fra tarmkræft opstår, til den spreder sig til resten af kroppen, er svært at vurdere. Det er også meget forskelligt fra patient til patient.
Derfor kan det også være meget vanskeligt at vurdere behandlingsbehovet for hver enkelt patient. Det er her, jeg og mit 'værktøj' kommer ind i billedet.
Jeg forsker i, hvordan vi kan måle tarmkræft i blodet. Det gør jeg ved at måle på spor af DNA fra kræftknuden.
I en kræftknude er der hele tiden omsætning af kræftceller, altså nogle celler dør og erstattes af nye kræftceller. Når de dør, frigiver de deres DNA til deres omgivelser, hvorfra noget af det kan komme ud i blodet.
Også raske celler dør og frigiver deres DNA. I blodet er der milliarder af DNA-stumper og langt de fleste kommer fra blodets raske celler.
Vi kan skelne kræftknudens DNA fra resten, fordi det indeholder de forandringer, der skabte kræftcellerne til at begynde med - et slags fingeraftryk.
Jo mere kræft-DNA, der er i blodet, jo flere kræftceller er der i patienten. I tidligere studier har vi vist, at mængden af kræft-DNA i blodet stiger over tid hos patienter, hvor tarmkræften vender tilbage - trods behandling, der skulle kurere patienten.
Og jo hurtigere det stiger, desto hurtigere vender tarmkræften tilbage, og desto højere er risikoen for at dø. Hver gang mængden af kræft i blodet fordobles, bliver risikoen for at dø af tarmkræft også fordoblet.
De patienter, der har en hurtigt voksende tarmkræft, har fem gange højere risiko for, at kræften spreder sig til mange forskellige organer, hvilket gør den sværere at behandle.
Sagt med andre ord: Dem med hurtigt voksende mængder af kræft-DNA har en mere aggressiv kræftform, som hurtigere vokser så meget, at den ikke kan kureres.
Vi har indtil videre kun målt på vækst af kræft-tilbagefald - altså efter operationen - men i princippet bør kræften opføre sig på samme måde før operationen.
I mit nye studie vil jeg gerne undersøge, om vi kan måle kræftens vækst allerede i det korte tidsrum mellem diagnose og operation. Vi er i gang med at indsamle blodprøverne nu og regner med at indsamle fra 100 patienter i løbet af det kommende år.
Idéen er, at man får taget blodprøver under det diagnostiske forløb, som så analyseres for mængden af kræft-DNA.
Hvis man har en stor mængde kræft-DNA til at starte med, skal man opereres hurtigst muligt.
Og hvis man starter med en lille mængde kræft-DNA, men den voks...