エピソード

  • Fødevareindustriens falske løsninger: Ultraforarbejdet plantemad
    2024/06/27

    Det industrielle landbrug har bygget et stort kompleks op omkring at producere så meget kød som muligt - koste hvad det vil for vores klima, havmiljø, pladsen til vild natur og dyrevelfærden.

    Men vi befinder os i en brydningstid, hvor det står mere og mere klart for flere og flere mennesker, at den måde at producere mad på er uforenelig med de mål, vi har som samfund.

    Derfor famler industrien efter løsninger, der vel og mærke ikke kræver den store forandring. En af dem er ultraforarbejdet mad - nu i planteform. Ofte bliver denne mad set som en gimmick, men skal man tage den alvorligt gemmer der sig en industriel og centraliseret måde at producere mad på, som minder utroligt meget om den vi kender.

    Vi taler igen med Klaus Sall, som har brugt en del tid på at undersøge en af de store amerikanske aktører inden for ultraforarbejdet plantemad - nemlig den stort hypede fødevarevirksomhed Impossible Foods.


    Læs vores rapport om Impossible Burger: https://noah.dk/nyheder/impossible-burger-og-andre-koedalternativer-en-holistisk-analyse
    Bliv aktiv i NOAH's madsuverænitetsgruppe: https://noah.dk/vores-arbejde/madsuveraenitet
    Støt NOAH: https://noah.dk/st%C3%B8t

    続きを読む 一部表示
    55 分
  • Fødevareindustriens falske løsninger: GMO'er
    2024/06/27

    I denne episode får vi besøg af rådgivende biolog Klaus Sall, og går på opdagelse i en gammel kontroversiel kending: nemlig de genmodificerede afgrøder - bedre kendt som GMO'er.

    Efter årtiers forsigtighed over for de genmodificerede afgrøder, lever vi nu i en tid, hvor industrien har held med at markedsføre GMO'er på ny.

    Derfor er det vigtigere end aldrig før at kaste et kritisk blik på en teknologi, der ofte bliver præsenteret som en redningskrans for det konventionelle landbrug.

    Videre læsning:
    GMO i et økologisk perspektiv af Klaus Sall: https://issuu.com/okologidk/docs/gmo_i_oekologisk_perspektiv
    Rapport om Impossible Burger: https://noah.dk/nyheder/impossible-burger-og-andre-koedalternativer-en-holistisk-analyse
    NOAH's madsuverænitetsgruppe: https://noah.dk/vores-arbejde/madsuveraenitet
    Støt NOAH: https://noah.dk/st%C3%B8t

    続きを読む 一部表示
    43 分
  • Retten til floden del 2: Kampen om kilden
    2024/02/29

    Retten til floden er en minipodcastserie, der tager dig med på en rejse fra det nordligste Colombia til hjertet af Schweiz og hele vejen til Vendsyssel. Undervejs kommer du til at møde guder, advokater og en vampyrblæksprutte.

    Serien portrætterer det colombianske Wayuu-folks årelange kamp mod gigant-virksomheden Glencores enorme kulmine. Wayuu-folket, der lever på kanten af minen, bliver fordrevet og syge, alt imens kulminen opsluger deres floder. Ikke nok med det har Glencore anlagt en retssag mod Colombia for at kunne fortsætte sin lukrative forretning uden hensyn til mennesker og miljø.

    Podcastserien er dedikeret Jakeline Romero Epiayu fra bevægelsen Fuerza de Mujeres Wayuu, som utrætteligt ledte kampen mod kulminen og viede sit liv til forsvaret for ren luft, flodernes frie løb og lokalsamfundenes ret til at blive på deres jorde. Jakeline gik bort den 26. februar 2024.

    I serien opfordrer vi til at skrive under på denne internationale underskriftindsamling, der kræver at Glencore skal droppe søgsmålet mod Colombia:
    actionnetwork.org/petitions/glencore-drop-the-suits-against-colombiaretire-las-demandas-contra-colombia

    Du kan læse mere om Glencores fatale forretningsmodel her:
    noah.dk/glencore og dykke ned i blandt andet danske investorers rolle her: noah.dk/nyheder/store-europaeiske-banker-og-investorer-stoetter-mineselskabet-glencores-giftige

    Du kan læse mere om Miljøbevægelsen NOAHs arbejde for international lovgivning, der regulerer virksomheder her:
    noah.dk/nyheder/justice-everybodys-business

    Podcastserien Retten til floden er produceret af Marie Hagensen, Sarah Strunge og Anders Poulsen for Miljøbevægelsen NOAH.

    Lydkredit til
    stillburning.net/ og Anders Poulsen. Materialet må behandles under Creative Commons CC BY-NC-SA 4.

    Serien er støttet økonomisk af CISU Oplysning.



    続きを読む 一部表示
    28 分
  • Retten til floden del 1: En verden uden vand
    2024/02/08

    Retten til floden er en minipodcastserie, der tager dig med på en rejse fra det nordligste Colombia til hjertet af Schweiz og hele vejen til Vendsyssel. Undervejs kommer du til at møde guder, advokater og en vampyrblæksprutte.


    Serien portrætterer det colombianske Wayuu-folks årelange kamp mod gigant-virksomheden Glencores enorme kulmine. Wayuu-folket, der lever på kanten af minen, bliver fordrevet og syge, alt imens kulminen opsluger deres floder. Ikke nok med det har Glencore anlagt en retssag mod Colombia for at kunne fortsætte sin lukrative forretning uden hensyn til mennesker og miljø.


    Podcastserien er dedikeret Jakeline Romero Epiayu fra bevægelsen Fuerza de Mujeres Wayuu, som utrætteligt ledte kampen mod kulminen og viede sit liv til forsvaret for ren luft, flodernes frie løb og lokalsamfundenes ret til at blive på deres jorde. Jakeline gik bort den 26. februar 2024.


    I serien opfordrer vi til at skrive under på denne internationale underskriftindsamling, der kræver at Glencore skal droppe søgsmålet mod Colombia: actionnetwork.org/petitions/glencore-drop-the-suits-against-colombiaretire-las-demandas-contra-colombia


    Du kan læse mere om Glencores fatale forretningsmodel her: noah.dk/glencore og dykke ned i blandt andet danske investorers rolle her: noah.dk/nyheder/store-europaeiske-banker-og-investorer-stoetter-mineselskabet-glencores-giftige


    Du kan læse mere om Miljøbevægelsen NOAHs arbejde for international lovgivning, der regulerer virksomheder her: noah.dk/nyheder/justice-everybodys-business


    Podcastserien Retten til floden er produceret af Marie Hagensen, Sarah Strunge og Anders Poulsen for Miljøbevægelsen NOAH.


    Lydkredit til stillburning.net/ og Anders Poulsen. Materialet må behandles under Creative Commons CC BY-NC-SA 4.


    Serien er støttet økonomisk af CISU Oplysning.

    続きを読む 一部表示
    24 分
  • Biomassebedraget del 2: Bedragets historiske rødder
    2023/12/27



    I anden og sidste del af Biomassebedraget taler vi med NOAH's egen Bente Hessellund, som har rig erfaring med at være modstander af den voldsomme opskalering af biomasse i en kontekst hvor andre ikke har været ligeså alarmeret eller ligefrem positive.

    Vi taler om industriens vildledende narrativer, nogle grønne organisationers nølen og de historiske rødder bag den triste udvikling.

    Dagens afsnit er produceret af Anders Poulsen, der også har komponoret, indspillet og produceret musikken til dagens episode.

    Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

    続きを読む 一部表示
    58 分
  • Biomassebedraget del 1: Hvordan afbrændingen af verdens skove, blev den mest dominerende form for vedvarende energi i Danmark og EU
    2023/12/27


    Måske er du vokset op med historier om "det danske vindmølleeventyr" eller også har du lagt mærke til det stigende antal solceller på hustagene? Men faktisk så er det biomasse, som er den mest dominerende form for vedvarende energi i både EU og Danmark.

    Biomasse kan være alle mulige former for organisk materiale, som bliver brændt af f.eks som piller eller i form a biogas. Dog er den mest anvendte form for biomasse af træ, hvilket har dramatiske konsekvenser for bl.a. skovene i Baltikum, Rusland og USA.

    EU og Danmark er storimportør af biomasse. Historisk er det blevet forsvaret ved, at det har erstattet kullet - men den forklaring har langt flere huller end man skulle tro. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at der er gjort meget for at få afbrænding af biomasse til at se pænere ud.

    Vi har talt med Mary Booth, der ved en hel masse om skoves økologi og samtidig har "hands-on" erfaring med at kæmpe for, at biomasse ikke skal anskues som bæredygtigt.
    Gennem hendes arbejde for organisationen Partnership for Policy Integrity, har hun nogle fået konkrete resultater i hendes hjemstat Massachusetts.

    Dagens afsnit er produceret af Anders Poulsen, der også har komponoret, indspillet og produceret musikken til dagens episode.

    Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

    続きを読む 一部表示
    50 分
  • Geopolitik & Greenwashing del 2: Sådan sagsøger man Europa-Kommissionen
    2023/12/18

    I anden og sidste del af vores miniserie om EU's grønne taksonomi, tager vi udgangspunkt i Greenpeace Europe's søgsmål mod Europa-Kommissionen.

    Vi taler en masse med Andrea Carta, juridisk strateg i Greenpeace Europe, om hvorfor og hvordan man slår så stort et juridisk brød op. Vi snakker også om de mange miljøpolitiske perspektiver i juraen samt drømmer om en fremtid, hvor retten til et rent og bæredygtigt miljø er på linje med f.eks retten til fri forsamling.

    I denne episode kan du også møde Kira Marie Peter-Hansen (Medlem af Europa-Parlamentet for SF) og vores egen energipolitiske medarbejder Tobias Jespersen.

    Dagens episode er produceret af Emil Brix, der også har komponeret musikken og fungerer som fortæller.

    Hør resten af vores episoder her.

    Støt NOAH's miljøpolitiske arbejde her.

    NOAH LYDHØR.

    Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 5 分
  • Geopolitik & Greenwashing del 1: Hvordan EU's grønne taksonomi blev til offentlig garanteret vildledning
    2023/12/18


    EU er i høj grad et markedsøkonomisk projekt. Derfor er det næppe overraskende, at den overstatslige organisation i høj grad baserer sig på mobilisering af privat kapital, når der skal findes finansiering til den grønne omstilling.

    EU-klassificeringssystem for grønne investeringer, bedre kendt som EU's grønne taksonomi, skulle klargøre hvilke investeringer, der med rette kunne kategoriseres som bæredygtige. Men hvordan endte en politik med sådan en målsætning, med at køre så meget af sporet, at selv seriegreenwasheren Dansk Erhverv endte med at sige holdt.

    Det udforsker vi i denne korte podcast serie i to afsnit, hvor du blandt andet kan møde Kira Marie Peter-Hansen (Medlem af Europa-Parlamentet for SF), Andrea Carta (Juridisk strateg for Greenpeace Europe) og vores egen Tobias Jespersen, der er energipolitisk medarbejder og som har fulgt grønvaskningsaffæren i unionen.

    Episoden er produceret af Emil Brix, der også har komponeret musikken og fungerer som fortæller.

    Hør resten af vores episoder her.

    Støt NOAH's miljøpolitiske arbejde her.

    NOAH LYDHØR.

    Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

    続きを読む 一部表示
    38 分