エピソード

  • DET ER GODT NOK SVÆRT!
    2024/09/29

    NOK er et lille ord med stor betydning! For du møder NOK overalt på dansk, og det er ikke nemt at gennemskue, hvordan du bruger det korrekt. Hvad er for eksempel forskellen på 'det er nok godt' og 'det er godt nok'? Eller hvad med disse sætninger, hvor NOK betyder noget forskelligt hver gang?:

    • Jeg skal nok spise din kage
    • Må jeg ikke nok spise din kage?
    • Jeg har nok spist din kage
    • Jeg har spist nok af din kage!

    Hvis du synes, sætningerne minder om hinanden, og at de er svære at adskille fra hinanden, er du ikke alene! Lyt til denne episode og se, om du kan blive klogere på NOK – et lille umuligt ord, der kan drille de fleste!

    ⭐️🐮🙌🏻
    Støt Koen på Isen og få ekstra indhold, hjælp og materialer som f.eks. episode-tekster, øvelser, grammatik, artikler om Danmark og dansk kultur, madopskrifter og meget mere.
    👉🏻 Gå ind på www.patreon.com/koen_paa_isen
    👉🏻 Spørgsmål eller kommentarer? Skriv til koen@krog.biz

    続きを読む 一部表示
    18 分
  • LØBET ER KØRT
    2024/09/12

    Denne episode handler om verbet "køre". På dansk har vi mange udtryk, der indeholder dét ord. Det er derfor nemt at "køre fast" i dem. Når du har hørt denne episode, vil du være bedre kørende... Du vil blandt andet lære, hvornår man "kører i samme rille", og du vil forstå, hvorfor der ikke er tale om en fællesbil, hvis to af dine venner har noget kørende 😉 Du kan køre op ad et bjerg – men hvis du er "kørt helt op," betyder det ikke automatisk, at du har nået toppen. At være "kørt helt ned" betyder heller ikke altid dét, du tror. Så spænd sikkerhedsselen og lyt med – og lær en række danske udtryk med ”køre”.

    ⭐️🐮🙌🏻
    Støt Koen på Isen og få ekstra indhold, hjælp og materialer som f.eks. episode-tekster, øvelser, grammatik, artikler om Danmark og dansk kultur, madopskrifter og meget mere.
    👉🏻 Gå ind på www.patreon.com/koen_paa_isen
    👉🏻 Spørgsmål eller kommentarer? Skriv til koen@krog.biz

    続きを読む 一部表示
    22 分
  • EN KLODS OM BENET
    2024/08/29

    Hvis du tror, at Danmarks største varemærke er Den lille Havfrue, Tivoli eller Kong Frederik, må du tro om igen. Danmarks største varemærke er – LEGO! Derfor skal vi i dag tale om legoklodser. Der er nemlig ikke mange, der ved, at LEGO er dansk og ligger i en provinsby i Jylland. I dagens episode får du historien om LEGO, der startede meget småt, men som endte med at blive en af verdens største virksomheder. Du får til sidst et par faste udtryk og talemåder, der har med klodser at gøre – og du hører også om, hvordan Helle lærte at køre bil som 12-årigl🚗💨

    ⭐️🐮🙌🏻
    Støt Koen på Isen og få ekstra indhold, hjælp og materialer som f.eks. episode-tekster, øvelser, grammatik, artikler om Danmark og dansk kultur, madopskrifter og meget mere.
    👉🏻 Gå ind på www.patreon.com/koen_paa_isen
    👉🏻 Spørgsmål eller kommentarer? Skriv til koen@krog.biz

    続きを読む 一部表示
    17 分
  • SÅ KA' DU LÆRE DET!
    2024/08/17

    I denne episode taler vi om at lære dansk på den lette måde – efter naturmetoden. Du hører om, hvorfor du med fordel kan anvende 'en doven teknik', som du allerede kender fra dengang, du som barn lærte at tale. På kort tid lærte du et helt sprog – uden at røre en finger – bare ved at lytte, kopiere lyde og lade hjernen udføre det hårde arbejde. Små børn er ikke bange for at lave fejl eller sige en masse vrøvl, og naturmetoden er den mest effektive måde at lære et nyt sprog på. I denne episode får du tips og idéer til, hvordan du kan lære sprog, som da du var baby, selvom du nu er voksen!👶🏻➡️🧑‍🎓

    ⭐️🐮🙌🏻
    Støt Koen på Isen og få ekstra indhold, hjælp og materialer som f.eks. episode-tekster, øvelser, grammatik, artikler om Danmark og dansk kultur, madopskrifter og meget mere.
    👉🏻 Gå ind på www.patreon.com/koen_paa_isen
    👉🏻 Spørgsmål eller kommentarer? Skriv til koen@krog.biz

    続きを読む 一部表示
    28 分
  • SVIGERMOR – HVORFOR STÅR DU UDE I REGNEN?
    2024/08/05

    Har du nogensinde hørt en dansker sige, at det "er en virkelig skøn sommer!", selvom regnen siler ned – og har gjort det i en uge? Eller har du oplevet en dansker sige “FLOT!”, da du tabte kagen på gulvet? Eller har sagt, at "det er vel nok en fin lille håndtaske, du har dér", når din kuffert faktisk er på størrelse med en container? Hvis ja, så har du stiftet bekendtskab med danskernes særegne form for humor – ironien. I denne episode kommer vi ind på, hvorfor dansk humor kan være svær at forstå for udlændinge, og hvordan du bedst kan håndtere det.

    ⭐️🐮🙌🏻
    Støt Koen på Isen og få ekstra indhold, hjælp og materialer som f.eks. episode-tekster, øvelser, grammatik, artikler om Danmark og dansk kultur, madopskrifter og meget mere.
    👉🏻 Gå ind på www.patreon.com/koen_paa_isen
    👉🏻 Spørgsmål eller kommentarer? Skriv til koen@krog.biz

    続きを読む 一部表示
    22 分
  • MOZART ROTERER I SIN GRAV
    2024/07/22

    Har du (stadig) svært ved at kende forskel på SIN og HANS? Så bare rolig! I denne episode lærer du en masse gode udtryk og talemåder, hvor du kun bruger SIN, SIT, DIN, DIT, MIN, MIT etc. – aldrig HANS eller HENDES … (for hvis du gør dét, bliver meningen ofte absurd 🙈) Lær, hvornår du "slikker dine sår" eller "går ud af dit gode skind". Find også ud af, om du skal have en båd for at "sejle din egen sø", og hvorfor nogle danskere overvejer at amputere deres højre arm – helt frivilligt. Du vil også høre om, hvorfor Mozart roterede i sin grav, da Helle var barn. Glæd dig til episoden, der vrimler med nye udtryk!

    ⭐️🐮🙌🏻
    Støt Koen på Isen og få ekstra indhold, hjælp og materialer som f.eks. episode-tekster, øvelser, grammatik, artikler om Danmark og dansk kultur, madopskrifter og meget mere.
    👉🏻 Gå ind på www.patreon.com/koen_paa_isen
    👉🏻 Spørgsmål eller kommentarer? Skriv til koen@krog.biz

    続きを読む 一部表示
    25 分
  • BOLDEN ER RUND
    2024/07/02

    Mange danskere har netop haft høj fodboldfeber! Fodboldfeber er heldigvis ufarligt, og man behøver ikke at gå til lægen for at få fodboldfeberen til at falde til et normalt niveau. Danmark skal bare tabe i fodbold og blive smidt hjem fra et europamesterskab. Præcis, som det skete for Danmark for et par dage siden. Sådan et nederlag får fodboldfeber til at forsvinde på et øjeblik… Denne episode handler om fodbold – så er du advaret! Vi taler om, hvorfor danskerne altid er helt overbeviste om, at vi er bedre til fodbold end alle andre, selvom statistikken fortæller os, at det er helt modsat… Vi kommer naturligvis også ind på en række gode danske udtryk, der har noget med BOLD at gøre. ⚽️

    ⭐️🐮🙌🏻
    Støt Koen på Isen og få ekstra indhold, hjælp og materialer som f.eks. episode-tekster, øvelser, grammatik, artikler om Danmark og dansk kultur, madopskrifter og meget mere.
    👉🏻 Gå ind på www.patreon.com/koen_paa_isen
    👉🏻 Spørgsmål eller kommentarer? Skriv til koen@krog.biz

    続きを読む 一部表示
    20 分
  • HAN KYSSER HANS KONE
    2024/06/15
    Hedder det "hun kørte i sin bil" eller "hun kørte i hendes bil"? Ja, det kan hedde begge dele, men betyder noget forskelligt. Reglerne for, hvornår du bruger hvad, er faktisk ret enkle. Alligevel er der hele tiden indfødte danskere, der siger HANS/HENDES, når de skulle have sagt SIN/SIT. Hvem er disse danskere?... Og hvordan kan vi forvente, at DU skal kunne finde ud af det, når vi ikke selv kan? Hør episoden og lær én gang for alle, hvornår du bruger SIN/SIT, og hvornår du bruger HANS/HENDES. Så kan du bagefter lære danskerne det😜

    15 分