• Videnskab.dk Podcast

  • 著者: Videnskab.dk
  • ポッドキャスト

Videnskab.dk Podcast

著者: Videnskab.dk
  • サマリー

  • Lyt til http://Videnskab.dk's podcasts. Vi har samlet en bred vifte af vores dybdegående, underholdende og informative podcastserier om videnskabens vidunderlige verden. Du kan blandet andet lytte til plantepodcasten 'Plantejagten' og vores 'Forskerne formidler'-serie, hvor forskere fortæller om deres forskning - direkte til dig. Derudover kan du hver uge finde nye afsnit fra hjernepodcasten 'Brainstorm (https://videnskab.dk/serie/brainstorm/) ', hvis du søger i din podcast-app. Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre podcasts, der stadig rummer en masse aktuel viden af den både seriøse og lidt mere gakkede slags. Du finder Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's oplæste artikler under navnet "Videnskab.dk (https://videnskab.dk) - Lyt til artikler". God fornøjelse!
    Videnskab.dk
    続きを読む 一部表示

あらすじ・解説

Lyt til http://Videnskab.dk's podcasts. Vi har samlet en bred vifte af vores dybdegående, underholdende og informative podcastserier om videnskabens vidunderlige verden. Du kan blandet andet lytte til plantepodcasten 'Plantejagten' og vores 'Forskerne formidler'-serie, hvor forskere fortæller om deres forskning - direkte til dig. Derudover kan du hver uge finde nye afsnit fra hjernepodcasten 'Brainstorm (https://videnskab.dk/serie/brainstorm/) ', hvis du søger i din podcast-app. Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre podcasts, der stadig rummer en masse aktuel viden af den både seriøse og lidt mere gakkede slags. Du finder Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's oplæste artikler under navnet "Videnskab.dk (https://videnskab.dk) - Lyt til artikler". God fornøjelse!
Videnskab.dk
エピソード
  • S8 Ep18: Efterårets farvespil i trækronerne forbereder træerne til vinterdvalen
    2024/11/01
    Når efteråret kommer, betyder det, at det bliver koldere og mørkere. Men der følger også en naturlig skønhed med sæsonskiftet. Skoven begynder at iklæde sig et flammende tæppe af rød, orange og gul. Og selvom man kan blive betaget af dette smukke fænomen, tjener det også et vigtigt formål, at træernes blade skifter farve og til sidst falder af.

    De farverige blade er en visuel påmindelse om, hvordan træerne forbereder sig på vinterens dvale. De fornemmer køligere temperaturer og kortere dage og begynder derfor at trække næringen ud af bladene og tilbage til rødderne og grenene. Det er denne proces, der giver bladene deres karakteristiske gul-røde nuancer.

    Årsagen til dette er, at det vil kræve for meget energi at holde på bladene med den begrænsede mængde sollys, træerne får om efteråret og vinteren. Derfor spilder træerne ikke ressourcer, men trækker næringen tilbage, før de slipper bladene.

    Næringen trækkes ud af bladene gennem en slags “motorveje,” som løber gennem dem. De fleste har nok set det, hvis de har holdt et blad op mod solen – de små strenge i bladene agerer som små tunneler, en slags floder, hvorigennem næringen kan løbe.

    I denne episode er Plantejagten taget ud i Gribskov i Nordsjælland for at finde blade i alle efterårets farver. Som en lille bonusjagt leder de også efter en helt særlig larve, som har evnen til at bremse træet i at trække næringen ud af bladene, så den i stedet kan mæske sig i næringen. Lyt med, og hør om Emma og NC lykkes med at jagte alle efterårets farver.

    Medvirkende:
    • Hussam Hassan Nour Eldin Auis, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af de smukke efterårsfarver og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Magnus R. Wallbohm
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig
    続きを読む 一部表示
    29 分
  • S8 Ep17: Hvad sker der på kanten af et sort hul?
    2024/10/24
    Stjerneforskeren Albert Sneppen tager os i denne Forskerne Formidler-podcast med på en rejse langt ud i rummet. Helt ud til et sort hul midt i vores egen galakse.

    Det hedder Sagittarius A*, ligger 27.000 lysår væk og vejer ca. 4,3 millioner gange så meget som vores egen Sol.

    På turen forklarer han den vilde astrofysik om sorte huller - de mystiske tomrum i universet, som spiser alt(!), der kommer i nærheden af dem.

    Han fortæller blandt andet, hvordan der er sindssygt varmt omkring et sort hul, 1.000 gange varmere end Solens indre. Det er dét, der får stoffet omkring hullet til at lyse op. Men det ville også slå os ihjel, hvis vi kom tæt på det.

    Heldigvis foregår denne rumrejse i tankerne og lydens univers - så læn dig tilbage og hør med, når Albert Sneppen kaster forskernes redaktør på Videnskab.dk, Anders Høeg Lammers, helt hen på kanten af det sorte hul - og måske også ind i den sorte intethed?

    I podcasten kan du også blive klogere på:

    • Hvordan tiden går i opløsning på kanten til det sorte hul
    • Sorte hullers ‘spisevaner’ - herunder, hvad spaghetti-ficering er
    • Hvordan sorte huller vender fysikkens love på hovedet, så rum og tid bytter plads

    Vært: Anders Høeg Lammers
    Medvirkende: Albert Sneppen, ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet
    Redigering: Nana Elving Hansen og Magnus Wallbohm
    Lyddesign: Magnus Wallbohm
    Redaktør: Benjamin Færge D'Souza

    Albert Sneppen er aktuel men den nye bog ‘Sorte Huller – Jagten på universets smukke hemmeligheder’, som han har skrevet sammen med Jonas Kuld Rathje.

    Forskerne Formidler er støttet af Lundbeckfonden.
    続きを読む 一部表示
    37 分
  • S8 Ep16: Skovens netværk: Træerne kommunikerer gennem svampenes usynlige forbindelser
    2024/10/18
    I gamle dage sagde man, at alt, hvad der står stille, er planter, og alt, hvad der bevæger sig, er dyr. Så simpelt opdelte man naturen i plante- og dyreriget. Men naturen er sjældent så sort/hvid. Svampe har nemlig vist at være en kategori for sig. Det skyldes flere ting. Blandt andet at svampe vokser og formerer sig anderledes end både dyr og planter, og modsat planter så indeholder svampe ketin, som også findes i skelettet hos insekter og krebsdyr.

    Når du plukker en svamp fra jorden, er det faktisk ikke hele svampen du får, selvom det kan se sådan ud. Det, du plukker, er blot frugtlegemet – det svarer til at plukke et æble fra et æbletræ. Den del af svampen, der stikker op af jorden, er kun en lille del af et stort netværk af underjordiske celletråde, kaldet hyfer, som forbinder svampen med resten af skoven.

    Gennem hyferne kan de vikle sig ind i træernes rødder og få gavn af deres evne til at lave fotosyntese. Til gengæld forsyner svampene træerne med vand og næringssalte. Derudover kan skovens planter faktisk kommunikere med hinanden via svampens celletråde. Derfor kan svampe ses som en slags LAN-kabel, der forbinder skovens planter og træer med hinanden og er afgørende for skovens velvære og overlevelse.

    På denne plantejagt er kornet rettet mod skovens svampe, mere specifikt Karl Johan-svampen. En stor, fyldig svamp, som ligner en krydderbolle på oversiden med en tyk, solid stok og rør på undersiden.

    Medvirkende:
    • Jan Kjærgaard, naturvejleder ved Naturstyrelsen Søhøjlandet
    • Hanne Nina Rasmussen, lektor emeritus, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Karl Johan-svampen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Magnus R. Wallbohm
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig


    続きを読む 一部表示
    29 分

Videnskab.dk Podcastに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。