検索キーワード： ナレーター "Grete Tulinius" すべてのカテゴリー

Dyt er en dreng med en livlig fantasi og sin helt egen vilje. Han oplever en masse spændende ting sammen med sin far og mor, sin mormor og Buller fra børnehaven. I kan blandt andet læse historierne om fisketuren i gården, strandturen med mormor og den om Dyts nye gummistøvler. Rina Dahlerup (f.1938) er en svenskfødt forfatter, illustrator og skribent. Hun har siden 1950'erne været baseret i København. Hun har blandt andet bidraget med adskillige tegnefilm til DR, hvoraf flere af dem siden er blevet internationalt distribueret.

At være 13 kan være svært. At være 13 med et kunstigt ben er endnu sværere ved Rosa, der bor alene med sin far og er plaget af ulykkelig kærlighed. Men selv da det ser rigtig svært ud, mærker hun, hvor gode (voksen)venner hun har.

På Ejlegården findes den skruppelløse Sander Nielsen død. Hans søster Ruth, der har giftet sig over sin stand, anklager straks sin svoger, den vellidte købmand Henrik Stub. På grund af indicier og falske vidneudsagn fra den smukke, men intrigante Ruth bliver Stub idømt en hård faengselsstraf og ført bort. Men Max Andersen, en ung, nysgerrig journalist fra København, tror ikke på anklagen, og sammen med baronesse Rita, Henriks ungdomskaereste, beslutter han sig for at opklare sagen. Det bliver en farefuld faerd for begge parter, men mon ikke det lykkes for Rita at åbne faengselsdøren for sin elskede?

Uglegården har altid i vaeret i slaegten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den aeldste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slaegten. Nu må de tre faetre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slaegten fra ruin.

Hun havde aldrig forekommet så smuk, som nu i skaeret af den lyse nat. Der var en forunderlig fortryllelse over hendes fine, blege ansigt, han følte en naesten uimodståelig lyst til at tage hendes hånd; men betvang den. "Du må ikke," sagde han til sig selv. "Hvad kan du byde denne henrivende unge pige? Det er helt umuligt, at hun virkelig for alvor holder af dig. "Men i hans hjerte var der noget, der blev ved med at synge om lykken, og den lyse nat, åen og engene sang med."

Da Jakob Rønne vender hjem efter mange år i udlandet, er det til økonomisk ruin og et vanaeret familienavn. For hans bror Marius har spekuleret vildt og har til sidst også foretaget ulovlige transaktioner for at holde sin fars mistanke stangen, og da han bliver afsløret, tager han sit eget liv. Faderen, Konsul Rønne, har gjort sit bedste for at betale deres skyldnere tilbage, men den gamle mand er dybt nedbøjet af sorg, og Jakob kommer hjem til sin fars dødsleje. Den griske direktør Ravn, hvis bror lokkede Marius til at spekulere, er nu hovedejer af firmaet, og Jakob forlader i vrede byen. Han får job som forretningsfører hos Snedker Lime, et geni, hvis opfindelser ganske sikkert vil kunne indbringe mange penge, men som sidder i saksen hos advokat Gøde. Gøde vil have både patenter og Limes kønne datter, Ellen, og da Jakob finder ud af, at direktør Ravn også har fingrene med i spillet her, kaster han sig ind i kampen for at redde både Ellen og firmaet.

Mellem de to grene af Porseslaegten har striden stået, siden den gamle Knud Porse sendte sine to sønner ind til København for at blive købmandslaerlinge. De rødhårede Porser, sømaend, eventyrere og sørøvere, holdt sig til søvejen, mens de sorthårede Porser blev købmaend og konsuler. Nu er der kun to repraesentanter for de sorte og de røde Porser tilbage; Røde Rasmus Porse og Sorte Knud Porse, men disse to strides akkurat lige så meget som deres forfaedre. Deres børn, Morten og Julie, har til gengaeld fået et godt øje til hinanden, men kan den gamle stridsøkse begraves, før det er for sent? Og kan de to unges kaerlighed forene de stridslystne Porser?

Året er 1629. Stavnsbåndet binder faestebønder til herregårdene, og herremaendene har ret til at råde over bøndernes liv og gerning. I landsbyen Ellekaer på Fyn står det hårdt til, for lensmanden, oberst Hans Ulrik Vinkel, er en gemen herre, der udelukkende taenker på sit eget. Ridefogeden på Bannerholm, Troels Arvidsson, er endnu vaerre, for han har traek af sadisme og nyder at gøre ondt. Han har set sig gal på Mette Aagesdatter, der er den eneste, der vover at saette sig op mod hans planer...

Da fabriksejer Bertil Lynge vender tilbage til sin hjemby efter at have udstået en faengselsstraf for en forbrydelse, han ikke har begået, opstår der røre i den lille by, for der er mange, der har haft økonomisk vinding af, at Bertil har vaeret vaek. Bertil holder på, at retfaerdigheden vil ske fyldest, men det bliver en hård kamp. Hans elskede kone, Gerda, har bedraget ham med en anden, og selv byens gode praest anbefaler ham, at han flytter fra byen. Kun hans gamle ven Claus og den kønne, intelligente Karen står ved hans side.

I det smukke, fynske landskab ligger godset Digeskov omkranset af sine udstrakte jorde. Gården Torndal, der tidligere har hørt ind under godset, er blevet overtaget af brødrene Claus og Mikkel og deres faetter, den besynderlige opfinder, Frans - tre spøjse fyre, der sammen med deres energiske husbestyrerinde, Signe, forsøger ikke alene at klare arbejdet på gården, men også at hjaelpe deres nabo, den unge Jørgen Iversen, der drømmer om en dag at eje den gård, han forpagter. Men den bedrageriske godsinspektør Werner har set sig lun på både Digeskov og godsejerens datter, Eva, og da Jørgen opdager det, bliver Werner en farlig fjende. Kan de tre faetre redde både Digeskov, Eva og Jørgen fra Werners kløer?

En overraskende ikkeangrebspagt mellem Hitler og Stalin blev underskrevet den 23. august 1939. Otte dage senere var Anden Verdenskrig i gang. Den britiske historiker Roger Moorhouse fortæller hele historien om den kortfattede pagt, der fik fatale konsekvenser for Europa.

Den rapkæftede, mandeglade og Vecchia-drikkende dr. Fanny Fiske er tilbage i en thriller, der stiller skarpt på nutidens kønsopfattelse og #MeToo-bevægelsen. Dr. Fanny Fiske, der er berømt adfærdspsykolog med speciale i profilering af serieforbrydere, bliver indledningsvis anmeldt og skal stå til regnskab for fortidens synder, herunder sin lemfældige omgang med de unge mænd og betjente, som hun i årtier har undervist - og opfattet som sit private kagefad. Samtidig må hun trække i arbejdstøjet, da en række grimme voldtægter hærger Cornwell-Graftons barer.

Advokaten Alison har det hele. En hengiven mand, en skøn datter og en karriere, der kører på skinner. Men hun drikker for meget, tager sig ikke af sin familie og har en affære med en kollega. Da hun får til opgave at forsvare en kvinde anklaget for mord, viser der sig en mulighed for, at hun ved at hjælpe kvinden kan få livet på rette køl. Men der er noget ved kvindens historie, der ikke stemmer. Og der er nogen, der holder øje med Alison. "Jeg ved, hvad du laver", står der i de sms’er, hun får fra et ukendt nummer.

"Min uimodståelige mand" er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om. Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister. Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner?

Den unge Hal Westaway modtager et brev om, at hun har arvet en gigantisk formue fra sin bedstemor. Der er bare ét problem. Hals bedstemor har været død i 20 år. Der er tydeligvis sket en fejl, men hvis nogen har brug for pengene, er det Hal. Hun er temmelig alene i verden, dybt forgældet og hutler sig igennem livet ved at læse tarotkort for folk.

"Andre måder" er det fjerde og sidste bind i serien om de fem søskende i familien Gregersen, og det mest omfangsrige. Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973-74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden, og man i Danmark „skruede ned for blusset“ og to nye partier opstod og slugte stemmer fra de gamle partier i folketinget, og arbejdsløsheden fortsatte med at stige. Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation - hans børnebørn - er ved at blive voksne.

"Rene linjer" er en fortsættelse af romanerne "Visse hensyn" og "Faste forhold" om fem søskende og deres kærlighedsliv. De to forrige bind handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden i de stilfærdige 50ere og hvordan de ti år senere prøvede at holde på kærligheden, forny den eller genfinde den. "Rene linjer" begynder et par måneder efter at Faste forhold slutter, i december 1968. Maj bliver gift med Sixten, og der festes i hendes barndomshjem.

"Faste forhold" er en fortsættelse af romanen "Visse hensyn" om fem søskende og deres kærlighedsliv. Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den. Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

"Visse hensyn" er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv. Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

En dag modtager den kendte svenske forfatter Lillemor Troj et manus, som får jorden til at åbne sig under hende. Det er historien om hendes eget liv, et mangeårigt succesfuldt liv i den litterære 'gøglerbranche', skrevet af en kvinde, hun kender. En kvinde, der vil anerkendes som forfatter. De to er aldrig blevet venner, men står i et dybt afhængighedsforhold til hinanden. Når man slår igennem som forfatter, er man en cirkushund, der hopper igennem en papskive. Hep!