-
Body Roundness Index (BRI): Det nye BMI?
- 2024/11/13
- 再生時間： 8 分
- ポッドキャスト
-
サマリー
あらすじ・解説
Gennem årene er BMI blevet kritiseret ad flere omgange.
Allerede i 2009 skrev Videnskab.dk, at man ifølge forskere skal droppe BMI og i stedet bruge et målebånd. Og i 2022 skrev en forsker på Videnskab.dk, at det ikke giver mening at bruge BMI som mål for sundhed
Alligevel bruges BMI stadig i stor stil. Blandt andet er det BMI, der afgør, om man kan få medicinsk behandling for overvægt, og om man kan få tilbudt gratis fertilitetshjælp.
Efter flere års kritik er det måske langt om længe blevet tid til at droppe BMI til fordel for noget bedre.
Og et muligt alternativ kunne være Body Roundness Index (BRI) - en regnemetode introduceret i 2013 af matematikeren Diana Thomas.
Forskerne bag et studie udgivet i JAMA Network Open mener i hvert fald, at BRI er et lovende bud på en metode, der er bedre til at forudsige sundhedsrisici end BMI - fordi BRI inddrager fedtet omkring maven.
Men hvad er BRI for noget, og har det potentiale til at vippe BMI af pinden?
BRI minder lidt om BMI, men i stedet for vægt og højde, udregner man her et tal ud fra taljemål og højde.
Talje- og højdemål smides ind i en formel, som er en lidt kompleks en af slagsen.
BRI-formlen er nemlig baseret på geometri og excentricitet. Excentricitet beskriver, hvor rundt eller smalt noget er - hvor tæt det er på en cirkel eller på en ellipse. Måske kender du begrebet fra en anden sammenhæng - matematikeren og astronomen Johannes Kepler brugte det nemlig til at beskrive planeters baner.
Formlen ser sådan her ud:
Orker du ikke lige at finde lommeregneren frem, har vi heldigvis lavet en lille fiks BRI-beregner, så du let kan udregne dit eget BRI her:
BRI spænder fra nul til 16, og jo tættere man er på 16, desto rundere er ens kropsform.
I det nye JAMA-studie har forskerne undersøgt 33.000 amerikanske voksne og fundet frem til, at de fulgte en u-kurve, hvor dem med lavest og højest BRI havde en øget dødelighedsrisiko sammenlignet med dem i 'midten'.
I løbet af en periode på 10 år viste det sig, at:
personer med en BRI under 3,4 havde 25 procent øget risiko for at dø sammenlignet med personer med en BRI mellem 4,5 og 5,5.
personer med BRI på 6,9 eller over havde en øget dødelighedsrisiko på 49 procent sammenlignet med personer med en BRI mellem 4,5 og 5,5.
I studiet skriver forskerne, at "disse resultater tyder på, at BRI kan være lovende som et nyere antropometrisk mål (metode til at måle kroppens dimensioner, red.) forbundet med dødelighed af alle årsager."
Lise Geisler Bjerregaard synes, idéen er 'interessant', fordi den måske løser en af de udfordringer, der er ved BMI.
Hun er seniorforsker ved Sektion for Epidemiologi på Frederiksberg Hospital.
"BMI tager ikke højde for fedtfordeling, men det gør BRI ved at inddrage taljemål i beregningen. Man ved nemlig, at det er værre at have fedt på taljen end på hofterne." siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:
"Derudover er det værre at have fedt mellem organerne end lige under huden, men det kan BRI altså ikke tage højde for - så det er formentlig ikke et tilstrækkeligt mål for sundhed."
Hun studser dog over, at formlen bag BRI er så "kompliceret" og påpeger, at der allerede findes et mål, der inddrager taljemålet, som er meget simpelt - nemlig højde-talje-forholdet.
Her dividerer man blot sit taljemål med sin højde og får en værdi mellem 0 og 1, som helst skal være under 0,5.
Ifølge Diana Thomas, der er professor i matematik ved United States Military Academy at West Point og skaberen af BRI, er der en god grund til, at formlen er som den er.
BRI og dermed forholdet mellem talje og højde er baseret på geometri, forklarer hun i en mail til Videnskab.dk.
"Ved at bruge geometri får man det mest akkurate mål for talje og højde," skriver Diana Thomas.
BMI er faktisk også baseret på geometri. Hvis man kigger på BMI gennem matematiske briller, kan man se det som et geometrisk objekt - en cylinder.
Men kroppe er forskellige og passer ikke alle i cylinderform. Kvinder har flere former og er derfor mere formet som et æg end som en cy...
Allerede i 2009 skrev Videnskab.dk, at man ifølge forskere skal droppe BMI og i stedet bruge et målebånd. Og i 2022 skrev en forsker på Videnskab.dk, at det ikke giver mening at bruge BMI som mål for sundhed
Alligevel bruges BMI stadig i stor stil. Blandt andet er det BMI, der afgør, om man kan få medicinsk behandling for overvægt, og om man kan få tilbudt gratis fertilitetshjælp.
Efter flere års kritik er det måske langt om længe blevet tid til at droppe BMI til fordel for noget bedre.
Og et muligt alternativ kunne være Body Roundness Index (BRI) - en regnemetode introduceret i 2013 af matematikeren Diana Thomas.
Forskerne bag et studie udgivet i JAMA Network Open mener i hvert fald, at BRI er et lovende bud på en metode, der er bedre til at forudsige sundhedsrisici end BMI - fordi BRI inddrager fedtet omkring maven.
Men hvad er BRI for noget, og har det potentiale til at vippe BMI af pinden?
BRI minder lidt om BMI, men i stedet for vægt og højde, udregner man her et tal ud fra taljemål og højde.
Talje- og højdemål smides ind i en formel, som er en lidt kompleks en af slagsen.
BRI-formlen er nemlig baseret på geometri og excentricitet. Excentricitet beskriver, hvor rundt eller smalt noget er - hvor tæt det er på en cirkel eller på en ellipse. Måske kender du begrebet fra en anden sammenhæng - matematikeren og astronomen Johannes Kepler brugte det nemlig til at beskrive planeters baner.
Formlen ser sådan her ud:
Orker du ikke lige at finde lommeregneren frem, har vi heldigvis lavet en lille fiks BRI-beregner, så du let kan udregne dit eget BRI her:
BRI spænder fra nul til 16, og jo tættere man er på 16, desto rundere er ens kropsform.
I det nye JAMA-studie har forskerne undersøgt 33.000 amerikanske voksne og fundet frem til, at de fulgte en u-kurve, hvor dem med lavest og højest BRI havde en øget dødelighedsrisiko sammenlignet med dem i 'midten'.
I løbet af en periode på 10 år viste det sig, at:
personer med en BRI under 3,4 havde 25 procent øget risiko for at dø sammenlignet med personer med en BRI mellem 4,5 og 5,5.
personer med BRI på 6,9 eller over havde en øget dødelighedsrisiko på 49 procent sammenlignet med personer med en BRI mellem 4,5 og 5,5.
I studiet skriver forskerne, at "disse resultater tyder på, at BRI kan være lovende som et nyere antropometrisk mål (metode til at måle kroppens dimensioner, red.) forbundet med dødelighed af alle årsager."
Lise Geisler Bjerregaard synes, idéen er 'interessant', fordi den måske løser en af de udfordringer, der er ved BMI.
Hun er seniorforsker ved Sektion for Epidemiologi på Frederiksberg Hospital.
"BMI tager ikke højde for fedtfordeling, men det gør BRI ved at inddrage taljemål i beregningen. Man ved nemlig, at det er værre at have fedt på taljen end på hofterne." siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:
"Derudover er det værre at have fedt mellem organerne end lige under huden, men det kan BRI altså ikke tage højde for - så det er formentlig ikke et tilstrækkeligt mål for sundhed."
Hun studser dog over, at formlen bag BRI er så "kompliceret" og påpeger, at der allerede findes et mål, der inddrager taljemålet, som er meget simpelt - nemlig højde-talje-forholdet.
Her dividerer man blot sit taljemål med sin højde og får en værdi mellem 0 og 1, som helst skal være under 0,5.
Ifølge Diana Thomas, der er professor i matematik ved United States Military Academy at West Point og skaberen af BRI, er der en god grund til, at formlen er som den er.
BRI og dermed forholdet mellem talje og højde er baseret på geometri, forklarer hun i en mail til Videnskab.dk.
"Ved at bruge geometri får man det mest akkurate mål for talje og højde," skriver Diana Thomas.
BMI er faktisk også baseret på geometri. Hvis man kigger på BMI gennem matematiske briller, kan man se det som et geometrisk objekt - en cylinder.
Men kroppe er forskellige og passer ikke alle i cylinderform. Kvinder har flere former og er derfor mere formet som et æg end som en cy...