『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Ældreforsker: Når kørekortet forsvinder, "kan det øge risikoen for depression og stress"

    Ældreforsker: Når kørekortet forsvinder, "kan det øge risikoen for depression og stress"
    2025/05/19
    I april kørte en mand ind i en gruppe cafégæster i København, efter han mistede herredømmet over sin bil.
    Han tog angiveligt fejl af speeder og bremse. Og så var han i øvrigt 75 år gammel.
    Heldigvis kostede ulykken ikke menneskeliv. Til gengæld ruskede den op i en gammel debat om, hvor længe ældre mennesker bør blive ved med at køre bil.
    Uanset hvad man måtte mene om den sag, peger forskningen på en problematik, man bør være opmærksom på, når ældre bilister før eller senere får frataget eller opgiver kørekortet:
    "Det kan være forbundet med et stort tab af både livskvalitet, helbred og følelse af selvbestemmelse over eget liv," lyder det fra Sonja Haustein, professor i adfærdspsykologi ved DTU Management, til Videnskab.dk.
    Sonja Haustein har i flere år forsket i transportpsykologi: Hvordan bevæger vi os rundt i samfundet, hvilke transportformer vælger vi og hvorfor.
    Således var hun en af forskerne, der bød ind med viden, da politikerne i 2017 diskuterede lempelse af kravene til ældre bilister. Dog uden, at hun selv argumenterede for eller imod.
    Det endte med en beslutning fra Folketinget om, at det ikke længere er obligatorisk for bilister fra 75 års-alderen og op at skulle til obligatorisk lægetjek med tiltagende hyppighed for at få fornyet kørekortet.
    "Der er bestemt en afvejning og et dilemma at tage hensyn til. For på den ene side skal man jo ikke have nogen i trafikken, der ikke kan køre forsvarligt," siger Sonja Haustein.
    "Men på den anden side skal det ikke være så uoverskueligt for nogen at få lov at beholde kørekortet, at de opgiver det før tid. For det kan få konsekvenser for dem."
    Hvad de konsekvenser kan være, vender vi tilbage til. For først er der et andet spørgsmål, der trænger sig på:
    Hvorfor kan ældre borgere ikke bare bruge et andet transportmiddel?
    "Selvom der er positive effekter på helbredet, når man bevæger sig mere, er der stadig en række udfordringer for ældre mennesker, hvis de vil cykle, gå eller bevæge sig til og fra offentlig transport," svarer hun.
    "De kommer mere alvorligt til skade, når de falder, så det at cykle kan være forbundet med en øget risiko for dem. De falder også nemmere på vej ind og ud af toget, eller når de står i bussen. Så det kan være sværere, mere bekymrende og uoverskueligt end som så for de ældre."
    Anu Siren er professor i gerontologi, eller 'læren om aldring med fokus på alderdom', ved universitetet i Tampere, Finland, men har i mange år forsket i Danmark, blandt andet sammen med Sonja Haustein.
    Hun fortæller, at der er flere negative effekter forbundet med at miste mobiliteten.
    "Der er rigtig meget forskning, der viser, at det har stor indvirkning på ældres livskvalitet, om de kan komme rundt og holde sig aktive. Det er vigtigt for deres mentale og fysiske helbred, ligesom det er for os andre," forklarer hun til Videnskab.dk.
    Det gælder praktiske gøremål som at komme ud at handle, gå til tandlæge, fysioterapeut og så videre.
    Men en af de vigtigste faktorer er det sociale og rekreative, lyder det fra Anu Siren:
    "Når man spørger, hvad der giver en oplevelse af livskvalitet, så er noget af det vigtigste at komme ud og være sammen med familie og venner og dyrke sine hobbyer."
    Og netop det rekreative og sociale er noget af det første, ældre vælger fra, når transportmulighederne er begrænsede.
    "Så prioriterer de at få handlet, gå til lægen og så videre. Så det påvirker i højere grad det mentale helbred frem for sundhedstjek og lignende," lyder det fra alderdomsforskeren.
    "Og når livskvaliteten falder, kan det give øget risiko for depression, stress og følelse af isolation. Det betyder også, at man bevæger sig mindre, så det kan også påvirke de ældre fysisk."
    Efter ulykken i København har både Moderaterne og Danmarksdemokraterne udtrykt åbenhed over for at genbesøge kravene til ældre bilisters lægetjek, mens Radikale Venstre har samme standpunkt som i 2017: Det skal kræve hyppige lægetjek for ældre over 75 år at få fornyet deres kørekort.
    Selv mener Sonja Haustein ikke, at hverke...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Hasteoperation eller ej? Patienters blod kan måske afsløre, hvor hurtigt kræften vokser

    Hasteoperation eller ej? Patienters blod kan måske afsløre, hvor hurtigt kræften vokser
    2025/05/18
    Forestil dig, at du er læge og står foran to patienter med tarmkræft. Deres kræft har bredt sig lige meget, og de har begge brug for at blive opereret. Hvem skal du først hive under kniven?
    Du ved, at nogle patienter faktisk klarer sig bedre efter operationen, hvis der er tid til at forberede dem bedre, eksempelvis ved at tilbyde dem træning og fysioterapi op til operationen.
    Men tør du udsætte operationen, hvis du risikerer, at kræften spreder sig så meget i mellemtiden, at det ikke længere er muligt at fjerne den?
    Jeg arbejder på at udvikle et værktøj til lægen med dét dilemma.
    Det skal bruges til at vurdere, hvilke patienter der har brug for hurtigst muligt at få fjernet kræftknuden, og hvilke der har bedst gavn af at vente med operationen og gennemgå ekstra forberedelse.
    Her skal vi ikke bare kigge på hvor udbredt kræften er, når den bliver opdaget, men også hvor hurtigt den har udviklet sig.
    Det kan nemlig fortælle noget om, hvor hurtigt den vil vokse så meget, at patienten ikke længere kan reddes.
    Når tarmkræft opstår, starter det som regel med en lille knude i tarmen af celler, der deler sig mere end normalt. Disse celler har forandringer i deres DNA, der gør dem i stand til at dele sig ukontrollerbart og invadere det raske væv.
    Kræftcellerne starter på overfladen af tarmen, altså der hvor tarmindholdet er. På et tidspunkt begynder de at grave sig længere ind i tarmen og dermed tættere på blodkarrene.
    Hvis de når blodbanen, kan de potentielt sprede sig til andre organer. Jo mere kræftcellerne spreder sig i kroppen, desto sværere er det at kurere patienten.
    Hvor lang tid der går fra tarmkræft opstår, til den spreder sig til resten af kroppen, er svært at vurdere. Det er også meget forskelligt fra patient til patient.
    Derfor kan det også være meget vanskeligt at vurdere behandlingsbehovet for hver enkelt patient. Det er her, jeg og mit 'værktøj' kommer ind i billedet.
    Jeg forsker i, hvordan vi kan måle tarmkræft i blodet. Det gør jeg ved at måle på spor af DNA fra kræftknuden.
    I en kræftknude er der hele tiden omsætning af kræftceller, altså nogle celler dør og erstattes af nye kræftceller. Når de dør, frigiver de deres DNA til deres omgivelser, hvorfra noget af det kan komme ud i blodet.
    Også raske celler dør og frigiver deres DNA. I blodet er der milliarder af DNA-stumper og langt de fleste kommer fra blodets raske celler.
    Vi kan skelne kræftknudens DNA fra resten, fordi det indeholder de forandringer, der skabte kræftcellerne til at begynde med - et slags fingeraftryk.
    Jo mere kræft-DNA, der er i blodet, jo flere kræftceller er der i patienten. I tidligere studier har vi vist, at mængden af kræft-DNA i blodet stiger over tid hos patienter, hvor tarmkræften vender tilbage - trods behandling, der skulle kurere patienten.
    Og jo hurtigere det stiger, desto hurtigere vender tarmkræften tilbage, og desto højere er risikoen for at dø. Hver gang mængden af kræft i blodet fordobles, bliver risikoen for at dø af tarmkræft også fordoblet.
    De patienter, der har en hurtigt voksende tarmkræft, har fem gange højere risiko for, at kræften spreder sig til mange forskellige organer, hvilket gør den sværere at behandle.
    Sagt med andre ord: Dem med hurtigt voksende mængder af kræft-DNA har en mere aggressiv kræftform, som hurtigere vokser så meget, at den ikke kan kureres.
    Vi har indtil videre kun målt på vækst af kræft-tilbagefald - altså efter operationen - men i princippet bør kræften opføre sig på samme måde før operationen.
    I mit nye studie vil jeg gerne undersøge, om vi kan måle kræftens vækst allerede i det korte tidsrum mellem diagnose og operation. Vi er i gang med at indsamle blodprøverne nu og regner med at indsamle fra 100 patienter i løbet af det kommende år.
    Idéen er, at man får taget blodprøver under det diagnostiske forløb, som så analyseres for mængden af kræft-DNA.
    Hvis man har en stor mængde kræft-DNA til at starte med, skal man opereres hurtigst muligt.
    Og hvis man starter med en lille mængde kræft-DNA, men den voks...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Kun få har nøgler til landets bunkere, og flere står under vand: Er vi klar, hvis en krig skulle opstå?

    Kun få har nøgler til landets bunkere, og flere står under vand: Er vi klar, hvis en krig skulle opstå?
    2025/05/18
    "Er du sikker på, at du ikke kan tage med?"
    "Det passer virkelig dårligt. Jeg har rigtig mange møder i dag".
    "Ej kom nu, jeg har brug for, at du er der".
    Sådan cirka lød dialogen mellem min kæreste og mig, inden jeg fik ham overbevist om at tage med mig ned og besøge bunkeren på Madvigs Allé på Frederiksberg.
    Jeg har klaustrofobi, og det betyder, at tanken om at gå rundt i små mørke gange uden at kende udgangen, giver mig hjertebanken og kvalme.
    Alligevel er formålet med mit besøg under jorden meget mere skræmmende end frygten for små lukkede rum.
    Jeg vil nemlig undersøge, om landets bunkere kan bruges til noget, hvis der engang skulle komme krig på dansk jord.
    Et scenarie, som føles tættere og tættere på med regeringens opfordring til, at vi alle skal preppe og have vand og dåsemad i kælderen, hvis der skulle udbryde cyberkrig, og den militære oprustning med en ny kaserne på Bornholm.
    Det kan da heller ikke udelukkes, at der en dag kunne komme konventionel krig på dansk jord, lyder det fra Rosanna Farbøl, der er historiker og forsker i Den Kolde Krig på Aarhus Universitet.
    USA's præsident, Donald Trump, har nemlig rykket ved de gamle alliancer, der har eksisteret siden Anden Verdenskrig.
    "Danmark og Europa kan ikke i samme grad som før regne med USA's hjælp, hvis en anden stormagt skulle beslutte sig for at angribe os. Så vi er mere sårbare overfor krig, end tidligere," forklarer Rosanna Farbøl og tilføjer:
    "Atomkrig er ekstremt usandsynligt. Men der er generelt en øget risiko for konventionel krig, klimakatastrofer og hybridkrig - der er et meget bredt trusselsbillede i Danmark lige nu".
    Det er altså ikke for sjov, at jeg lige nu går rundt og leder efter en bunker i det ellers mondæne kvartér på indre Frederiksberg, hvor krig og bomber synes meget langt væk.
    Jeg tjekker min telefon igen. 'Bunkeren er i det lille grønne område mellem Madvigs Allé nummer syv og ni,' står der i min mail fra Lars Schreiber Pedersen, der er vicestadsarkivar på Frederiksberg Stadsarkiv.
    Det er ham, der har nøglen til bunkeren og skal vise mig rundt.
    Men det eneste, jeg kan se, er duftende æbletræer, buske og gamle aflagte vejskilte, der står underligt placeret rundt omkring.
    Hov - dér var den!
    Ud mod vejen, godt gemt bag de gamle vejskilte, ser jeg pludselig en metalplade, hvor der står: 'Museumsbunker Madvigs Allé'.
    Og lige bagved en slags låge, som, jeg kan regne ud, fører ned i mørket.
    Jeg har fundet bunkeren.
    Jeg trækker vejret dybt og skammer mig over at være sådan en kylling. Hjertet banker allerede hurtigere, end det burde.
    Selvom vi under Den Kolde Krig var oppe på at have plads til fire millioner indbyggere i sikrings- og beskyttelsesrum som eksempelvis bunkere, er mange blevet nedlagt, efter skyggekrigen endeligt sluttede med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
    Det skriver Rosanna Farbøl i sit studie om bunkerens historie fra 2024.
    "I dag er der slet ikke nok til, at alle danskere kan få beskyttelse, hvis bomber skulle falde over Danmark i morgen," lyder det fra Rosanna Farbøl.
    Derudover er mange af de bunkere, der stadig er at finde i det danske landskab, i dårlig stand.
    "Flere er fyldt med grønne alger på væggene og står nærmest under vand," forklarer Rosanna Farbøl.
    Allerede i 1970'erne begynder vedligeholdelsen af bunkerne at skrante.
    "Der var økonomisk krise i Danmark, og man stoppede med at bygge nye bunkere. Den Kolde Krig var inde i en afspændingsfase, så bunkerne blev glemt," fortæller Rosanna Farbøl.
    Lige nu er bunkere dog det eneste, jeg kan tænke på. Mine tanker bliver heldigvis afbrudt af synet af en mand på cykel, der lægger an til at dreje ind mod den lille grønne plet på Madvigs Allé.
    Han er høj og har et bølget mørkerødt hår.
    Det er Lars, konkluderer jeg - for jeg har stalket ham på LinkedIn for at finde ud af, hvem det er, der skal føre mig ned under jorden. Mon han kan psykologisk førstehjælp mod irrationel frygt?
    "Hej, det er mig, der er Ida fra Videnskab.dk - du må være Lars," siger jeg og spørger derefter, om det e...
    続きを読む 一部表示
    10 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。