• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • 著者： Videnskab.dk
  • ポッドキャスト

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

  • サマリー

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    続きを読む 一部表示

あらすじ・解説

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
Videnskab.dk
政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
続きを読む 一部表示
エピソード
  • Forskere genskaber antik opskrift på 'myreyoghurt'

    Forskere genskaber antik opskrift på 'myreyoghurt'
    2024/11/14
    Myrer i køkkenet er noget, de fleste forsøger at undgå.
    Men i et nyt studie har forskere genskabt en gammel opskrift på yoghurt med netop de små seksbenede insekter som ingrediens.
    Ifølge forskerne kan deres studie måske spille en rolle i, hvad vi spiser i fremtiden.
    De fandt nemlig, at der lever bakterier på og i myrer, som kan bruges til at lave mad som surdej og, ja, til at fermentere mælk til yoghurt.
    Bakterier er altid en ingrediens i yoghurt - det er dem, der får mælken til at blive tyk og syrlig. Det interessante er, at myrebakterierne er en smule anderledes end dem, vi i dag bruger til at lave den yoghurt, du kender fra hylderne i supermarkedet.
    Og ifølge forskerne kan de eksotiske bakterievarianter, der lever i myrerne, give os mulighed for at lave mad på nye måder - ikke mindst plantebaseret mad, som vi med al sandsynlighed kommer til at spise mere af i fremtiden.
    "Vi fik ideen til studiet, efter jeg havde arbejdet sammen med en kok på Michelin-restauranten The Alchemist i København, hvor vi havde eksperimenteret med alle mulige former for madinnovation," fortæller en af forfatterne bag studiet og forsker ved DTU Leonie Johanna Jahn til Videnskab.dk.
    Det skal tilføjes, at studiet er udgivet som preprint i bioRxiv, hvilket vil sige, at det ikke er fagfællebedømt endnu.
    "Vi fandt blandt andet ud af, at hvis man tilsatte myrer til mejeriprodukter, kunne vi lave en masse lækre ting, som yoghurt eller is," siger Leonie Johanna Jahn.
    Trods intentionen om at innovere viste det sig dog, at myreyoghurt faktisk har en lang historie.
    Ved et tilfælde faldt Leonie Johanna Jahn i snak med en anden forsker, Rob Dunn, der fortalte, at myreyoghurt er en ret, der er blevet spist i generationer - muligvis i årtusinder - blandt visse folkeslag i Bulgarien og i Tyrkiet.
    Rob Dunn kendte til traditionen gennem en anden medforfatter på studiet, Sevgi Mutlu Sirakova, der forsker i traditionelle og historiske metoder til at lave yoghurt i sine hjemlande, Bulgarien og Tyrkiet.
    "Vi havde en overraskende fælles interesse," fortæller Leonie Johanna Jahn, der er lektor ved Novo Nordisk Centre for Biosustainability på Danmark Tekniske Universitet.
    "Derefter besluttede vi os for at samle et forskningshold og finde ud af, hvad det helt præcist var i myrerne, der fik mælken til at blive til yoghurt."
    Der er intet kompliceret over opskriften: Forskerne indsamlede røde skovmyrer fra Bulgarien, hvoraf de knuste nogle få og lagde dem ned i en beholder med råmælk.
    Beholderen blev lagt i en myretue, hvilket er den traditionelle måde at gøre det på, forklarer Veronica Marie Sinotte, postdoc ved Centre for Evolutionary Hologenomics på Københavns Universitet og førsteforfatter på studiet, til Videnskab.dk.
    "Myretuen producerer varme, når myrerne bevæger sig rundt, og når biologisk materiale nedbrydes i tuen. Det giver den rigtige temperatur til, at fermenteringen kan foregå," siger hun.
    Efter 26 timer gravede de beholdere frem igen.
    Mælken viste tegn på fermentering. Den var blevet tykkere og mere syrlig, og en 'ostemasse' havde formet sig på bunden - hvilket ifølge forskerne bekræftede, at myrerne indeholder mikroorganismer, der naturligt producerer syrer og enzymer, som kan fremme fermentering.
    Tidligere kok på restauranten Noma, David Zilber, der var med Veronica Marie Sinotte i Bulgarien, fik lov til at smagsteste yoghurten. Han beretter, ifølge Veronica Sinotte, at smagen var "helt fin" og tilføjer, at myreyoghurten have en "let syrlighed med urtede og græsagtige noter".
    Forskerne understreger dog, at selvom der kom noget spiseligt ud af forsøget, opfordrer de til ikke at prøve at genskabe deres eksperiment derhjemme:
    "Myrer kan indeholde sygdomsfremkaldende organismer, der kan inficere mennesker. Vi brugte specialudstyr og forholdsregler for at sikre sikkerheden under fermenteringen, men da det kræver specifik viden og udstyr, anbefaler vi ikke, at dette gøres derhjemme," fortæller Leonie Johanna Jahn.
    Forsøget var dog ikke kun for at smagsteste den g...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Body Roundness Index (BRI): Det nye BMI?

    Body Roundness Index (BRI): Det nye BMI?
    2024/11/13
    Gennem årene er BMI blevet kritiseret ad flere omgange.
    Allerede i 2009 skrev Videnskab.dk, at man ifølge forskere skal droppe BMI og i stedet bruge et målebånd. Og i 2022 skrev en forsker på Videnskab.dk, at det ikke giver mening at bruge BMI som mål for sundhed
    Alligevel bruges BMI stadig i stor stil. Blandt andet er det BMI, der afgør, om man kan få medicinsk behandling for overvægt, og om man kan få tilbudt gratis fertilitetshjælp.
    Efter flere års kritik er det måske langt om længe blevet tid til at droppe BMI til fordel for noget bedre.
    Og et muligt alternativ kunne være Body Roundness Index (BRI) - en regnemetode introduceret i 2013 af matematikeren Diana Thomas.
    Forskerne bag et studie udgivet i JAMA Network Open mener i hvert fald, at BRI er et lovende bud på en metode, der er bedre til at forudsige sundhedsrisici end BMI - fordi BRI inddrager fedtet omkring maven.
    Men hvad er BRI for noget, og har det potentiale til at vippe BMI af pinden?
    BRI minder lidt om BMI, men i stedet for vægt og højde, udregner man her et tal ud fra taljemål og højde.
    Talje- og højdemål smides ind i en formel, som er en lidt kompleks en af slagsen.
    BRI-formlen er nemlig baseret på geometri og excentricitet. Excentricitet beskriver, hvor rundt eller smalt noget er - hvor tæt det er på en cirkel eller på en ellipse. Måske kender du begrebet fra en anden sammenhæng - matematikeren og astronomen Johannes Kepler brugte det nemlig til at beskrive planeters baner.
    Formlen ser sådan her ud:
    Orker du ikke lige at finde lommeregneren frem, har vi heldigvis lavet en lille fiks BRI-beregner, så du let kan udregne dit eget BRI her:
    BRI spænder fra nul til 16, og jo tættere man er på 16, desto rundere er ens kropsform.
    I det nye JAMA-studie har forskerne undersøgt 33.000 amerikanske voksne og fundet frem til, at de fulgte en u-kurve, hvor dem med lavest og højest BRI havde en øget dødelighedsrisiko sammenlignet med dem i 'midten'.
    I løbet af en periode på 10 år viste det sig, at:
    personer med en BRI under 3,4 havde 25 procent øget risiko for at dø sammenlignet med personer med en BRI mellem 4,5 og 5,5.
    personer med BRI på 6,9 eller over havde en øget dødelighedsrisiko på 49 procent sammenlignet med personer med en BRI mellem 4,5 og 5,5.
    I studiet skriver forskerne, at "disse resultater tyder på, at BRI kan være lovende som et nyere antropometrisk mål (metode til at måle kroppens dimensioner, red.) forbundet med dødelighed af alle årsager."
    Lise Geisler Bjerregaard synes, idéen er 'interessant', fordi den måske løser en af de udfordringer, der er ved BMI.
    Hun er seniorforsker ved Sektion for Epidemiologi på Frederiksberg Hospital.
    "BMI tager ikke højde for fedtfordeling, men det gør BRI ved at inddrage taljemål i beregningen. Man ved nemlig, at det er værre at have fedt på taljen end på hofterne." siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:
    "Derudover er det værre at have fedt mellem organerne end lige under huden, men det kan BRI altså ikke tage højde for - så det er formentlig ikke et tilstrækkeligt mål for sundhed."
    Hun studser dog over, at formlen bag BRI er så "kompliceret" og påpeger, at der allerede findes et mål, der inddrager taljemålet, som er meget simpelt - nemlig højde-talje-forholdet.
    Her dividerer man blot sit taljemål med sin højde og får en værdi mellem 0 og 1, som helst skal være under 0,5.
    Ifølge Diana Thomas, der er professor i matematik ved United States Military Academy at West Point og skaberen af BRI, er der en god grund til, at formlen er som den er.
    BRI og dermed forholdet mellem talje og højde er baseret på geometri, forklarer hun i en mail til Videnskab.dk.
    "Ved at bruge geometri får man det mest akkurate mål for talje og højde," skriver Diana Thomas.
    BMI er faktisk også baseret på geometri. Hvis man kigger på BMI gennem matematiske briller, kan man se det som et geometrisk objekt - en cylinder.
    Men kroppe er forskellige og passer ikke alle i cylinderform. Kvinder har flere former og er derfor mere formet som et æg end som en cy...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Gentager succesen: Videnskab.dk's podcast laver hjerneshow på Experimentarium

    Gentager succesen: Videnskab.dk's podcast laver hjerneshow på Experimentarium
    2024/11/13
    Hvad kan du stole mest på; din egen hjerne eller kunstig intelligens - og hvor meget ligner de to egentlig hinanden?
    Ville det være snyd, hvis atleter dopede deres hjerner til bedre sportslige præstationer?
    Vil man i fremtiden kunne gå i terapi for social angst i virtual reality frem for i den virkelige verden?
    Kan man bruge hjerneteknologi som våben?
    Alt det og meget mere undersøger Brainstorm - Videnskab.dk's hjernepodcast - når de fra i dag optager Brainstorm live i en sal foran over 1.000 gymnasieelever ved arrangementet Hjernedag 2024 på Experimentarium. Et arrangement, der sætter spot på fremtidsteknologier, hjernen og de etiske dilemmaer, der følger med udviklingen.
    Hjernedag løb af stablen for første gang i 2023, hvor Brainstorm også underholdt og informerede gymnasieelever på Experimentariums scene, og Experimentariums direktør er glad for, at det kunne lade sig gøre at gentage arrangementet i år.
    "Hjernedag 2023 var en bragende succes. Vi havde op mod 1.200 gymnasieelever på besøg, som fik et unikt indblik i ny dansk hjerneforskning og en personlig forståelse for koblingen mellem etik, forskning og nye teknologier.
    Jeg er stolt over, at vi sammen med forskerne, Det Etiske Råd og Videnskab.dk fik lavet et program, der var så engagerende for de unge - og jeg er sikker på, at det var en stor oplevelse for dem at slutte dagen med at være en aktiv del af Brainstorms livepodcast," siger direktør på Experimentarium Kim Gladstone Herlev til Videnskab.dk.
    Brainstorm skal i alt lave 12 liveshows under Hjernedag 2024, som er et arrangement støttet af Lundbeckfonden.
    Til dette års Hjernedag har Brainstorm-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted allieret sig med nogle af landets førende hjerneforskere for at levere liveshows om hjerneteknologi og etik, der er vedkommende for gymnasieeleverne, der skal se på.
    Siden sidste år har Videnskab.dk gjort sig endnu flere tanker om formatet, emner og virkemidler, så liveshowene kan engagere den unge målgruppe. Derfor skal showene berøre emner så forskellige som sport, krig, psykiske lidelser og kunstig intelligens, der dog alle har det til fælles, at de på hver deres måde fylder meget i tankerne eller i hverdagen hos mange danskere, herunder også hos unge.
    Hjernedag handler jo om hjerneteknologi, så gymnasieeleverne kommer blandt andet til at høre, hvordan det amerikanske militær forsøger at udvikle hjerne-'doping', der skal gøre soldater mere årvågne og om virtual reality-løsninger, der måske en dag vil kunne påvirke folks hjerner og behandle psykiske lidelser.
    Ligesom Videnskab.dk har Experimentarium tilrettelagt Hjernedag, så det er i øjenhøjde med de unge.
    "Jeg ser især frem til at opleve 1.000 glade unge mennesker blive klogere på sig selv og på verden. Experimentarium er i manges øjne mest for børn, men Hjernedag er et skønt eksempel på, at det bare ikke er rigtigt. Leg og læring går stadig hånd i hånd, når børn bliver unge. Så kalder vi det bare at eksperimentere eller at efterprøve teorier. Forskellen er naturligvis, at de unge skal kunne engagere sig på en måde, som passer til dem - og det kan de på Hjernedag", siger Kim Gladstone Herlev.
    Videnskab.dk har set meget frem til at gentage samarbejdet fra sidste år og har netop hæftet sig ved, hvor godt det lykkedes at engagere gymnasieeleverne:
    "Samarbejdet med Experimentarium om hjernedagene sidste år var en ubetinget succes. Det imponerende engagement og de spørgelystne gymnasieskoleelever gjorde det muligt for vores hjerneredaktion at producere en række dynamiske podcasts, og Experimentariums professionalisme i planlægning og afvikling var en fornøjelse," siger Videnskab.dk's chefredaktør, Vibeke Hjortlund.
    Hun fremhæver, at Videnskab.dk har særligt fokus på unge, og at indholdet herfra hyppigt bruges som inspiration i undervisningen i blandt andet gymnasieskolerne. Derfor giver samarbejdet med Experimentarium om Hjernedag rigtig god mening.
    Hvis du sidder derhjemme og misunder det, gymnasieeleverne skal opleve fra ...
    続きを読む 一部表示
    4 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。