• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • 著者： Videnskab.dk
  • ポッドキャスト

『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

  • サマリー

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    続きを読む 一部表示
activate_samplebutton_t1
エピソード
  • Helt uden fotosyntese: Mystisk iltproduktion på bunden af Stillehavet rejser store spørgsmål

    Helt uden fotosyntese: Mystisk iltproduktion på bunden af Stillehavet rejser store spørgsmål
    2024/07/24
    En mystisk kemisk reaktion danner ilt på bunden af Stillehavet - helt uden liv. Det skriver ScienceAlert. Normalt får fotosyntesen æren for, at vi her på Jorden har ilt, så vi kan trække vejret. Men det kan være, at der er andre faktorer, der spiller ind. Det mener Andrew Sweetman, der til dagligt forsker i havbundens økologi og biogeokemi ved Scottish Association for Marine Science (SAMS), og hans kollegaer, der står bag opdagelsen. Opdagelsen af iltproduktionen skete ved et tilfælde, da forskerholdet målte havbundens iltniveau i forbindelse med en dybhavsminedrift. "Opdagelsen af iltproduktionen ved en ikke-fotosyntetisk proces kræver, at vi genovervejer, hvordan udviklingen af det komplekse liv på planeten kan være opstået," siger havforsker Nicholas Owens, der også forsker ved SAMS, til ScienceAlert. Nicholas Owens har ikke været involveret i undersøgelsen. Men hankalder det "et af de mest spændende fund inden for havvidenskab i nyere tid." Det var midt i Stillehavet, på mere end 4.000 meters dybde, at forskerne gennem deres målinger opdagede, at iltniveauet langsomt, men kontinuerligt, blev ved med at stige. Først troede forskerne, at deres udstyr var gået i stykker, da andre dybhavsundersøgelser, kun har fundet ilt, der bliver brugt på bunden af havet - ikke nyproduceret ilt. Men i løbet af de seneste ti år blev de mærkelige iltmålinger ved med at dukke op, forklarer Andrew Sweetman. "Vi besluttede at tage en backup-metode, der fungerede anderledes. Da begge metoder kom tilbage med samme resultat, vidste vi, at vi var på vej til noget banebrydende og utænkeligt," forklarer Sweetman. Da forskerholdet undersøgte de omkringliggende materialer, fandt de mange af de metaller, der benyttes i batterier. Nogle af disse mineralaflejringer producerede spændinger på op til 0,95 V. Når de er klynget sammen, som batterier i en fjernbetjening, kan de nemt producere en spænding på de 1,5 V, som det kræver at spalte ilt fra vand gennem elektrolyse. Derfor kunne de altså måle ilt på bunden af Stillehavet.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • 'Big Bang' fylder 75 år: Det begyndte som et udtryk, ingen gad bruge

    'Big Bang' fylder 75 år: Det begyndte som et udtryk, ingen gad bruge
    2024/07/24
    Når man googler 'Big Bang Theory', henvises man i første omgang til den uopslidelige amerikanske tv-serie af samme navn og ikke til den for længst anerkendte teori om universets oprindelse for omkring 13,8 milliarder år siden. Med al respekt for tv-serien, så er sidstnævnte vigtigere. Som en videnskabelig fagterm blev det noget usædvanlige ord 'Big Bang' opfundet i 1949 af den 33-årige engelske astrofysiker Fred Hoyle (1915-2001), der bemærkelsesværdigt nok var indædt modstander af teorien om en eksplosiv oprindelse af universet. Det tog dog mindst tyve år, før det engelske ord slog an og endte med at blive folkeeje også på mange andre sprog end engelsk. Da teorien om et Big Bang blev kendt i Danmark omkring 1960, forsøgte man sig en tid med det danske 'store brag', der dog aldrig vandt indpas. Anglicismen 'Big Bang' optræder som anerkendt ord i Den Danske Ordbog, der oplyser, at det herhjemme var kendt fra 1984. I starten af 1930'erne var det bredt accepteret, at universet udvider sig i overensstemmelse med de ligninger for tyngdekraften, som Einstein først havde formuleret i 1917. Man kunne så tro, at universet oprindeligt må have udviklet sig fra en primitiv begyndelsestilstand, og derfor må have en endelig alder, fordi det opstod i en eller anden slags oprindelig kæmpeeksplosion. Dette er dog en fejlslutning, da et stadigt ekspanderende univers ikke behøver at have en tidslig oprindelse. Det kan have udvidet sig gradvist fra en tidligere tilstand vilkårligt tilbage i tiden. Da idéen om en fysisk skabelse af universet blev fremført af den belgiske præst og fysiker Georges Lemaître (1894-1966) i 1931, blev denne allerførste 'eksplosionsteori' afvist, latterliggjort eller ignoreret af samtidens astronomer og fysikere. Først i slutningen af 1940'erne blev Lemaîtres hypotese udviklet til en fysisk teori om det tidlige meget kompakte og meget varme univers af den russisk-amerikanske kernefysiker George Gamow (1904-1968). Mere end nogen anden, Lemaître inklusive, må Gamow regnes som ophavsmanden for den moderne Big Bang-teori om universet. Og nu er vi kommet frem til Fred Hoyle, der opfandt termen Big Bang. Hoyles opfattelse af universet var diametralt modsat Gamows: Nemlig et evigt univers, der i store træk ikke havde ændret sig og aldrig ville ændre sig. I sagens natur var der ingen kosmisk begyndelse og heller ingen afslutning. Ifølge denne såkaldte 'steady-state' teori blev stof skabt hele tiden og netop i sådanne mængder, at universets tæthed var konstant på trods af, at det til stadighed udvidede sig. Steady-state teorien, der stammer fra 1948, er i dag kun af historisk interesse, idet en lang række eksperimenter og observationer entydigt har vist, at sådan er universet ikke skruet sammen. Men i perioden fra 1948 til omkring 1964 var den et troværdigt og meget diskuteret alternativ til de kosmologiske modeller, der byggede på den almene relativitetsteori og i nogle tilfælde, som hos Gamow, antog en begyndelse i form af et Big Bang. Lørdag den 28. marts 1949 gav Hoyle et radioforedrag på BBC om den nye steady-state teori og andre opfattelser af universets struktur og udvikling. Uden at nævne hverken Lemaître eller Gamow henviste han kritisk til hypotesen om at "alt stof i universet blev skabt i ét eneste Big Bang". Og videre: "Videnskabeligt set er denne Big Bang-hypotese langt mindre acceptabel [end steady-state teorien], da der er tale om en irrationel proces, der ikke kan beskrives i videnskabelige termer." Hoyles snusfornuftige indvending var denne: en videnskabelig forklaring på et fænomen må bygge på årsager, der er før fænomenet, og da intet kan være før universet, er dets oprindelse principielt uforklarlig. Big Bang blev altså indført i en negativ, om end ikke direkte nedladende, betydning som en betegnelse for en helt igennem uvidenskabelig hypotese. Hoyles foredrag blev den 7. april 1949 gengivet i BBC-tidsskriftet The Listener, hvor Big Bang første gang optræder på tryk. Udtrykket blev dog ingen umiddelbar succ...
    続きを読む 一部表示
    9 分
  • Kokainhajer: Brasiliansk kokainforurening kan måles i hajers muskler og lever

    Kokainhajer: Brasiliansk kokainforurening kan måles i hajers muskler og lever
    2024/07/24
    Hajer på kokain lyder muligvis som en B-film i stil med 'Sharknado'-filmene. Det er ikke desto mindre virkelighed. For 13 hajer, der blev fanget ud for den brasilianske millionby Rio de Janeiros kyst, er af et forskerhold blevet testet positive for kokain, skriver Science. Forskerne fandt kokainrester i hajernes lever og muskler. Fundene er "meget vigtige og potentielt bekymrende," siger Sara Novais, som til dagligt er forsker ved the Marine and Environmental Sciences Centre of the Polytechnic University of Leiria i Portugal, til Science. Hun har ikke selv været med i undersøgelsen af kokainhajerne. Alligevel mener hun, at det er nødvendigt med mere forskning for at slå fast, om hajerne - og de mennesker, der spiser dem - tager skade af kokainresterne i hajernes kroppe. Kokainen er tidligere blevet fundet i spildevand og floder i mange lande, herunder Brasilien. I Rio de Janeiro formodes det, at kokainen i vandet stammer fra illegale laboratorier, som raffinerer kokainen. Derudover kommer der også kokain i spildevandet fra stofbrugerne, såfremt at spildevandet er ubehandlet. Og så kan den illegale industris bagmænd også have tabt eller mistet pakker med kokain i vandet, der ligeledes er en kilde til kokainforureningen. Enrico Mendes Saggioro er forsker i toksikologi ved Oswaldo Cruz Institute i Brasilien, og han var nysgerrig på, om hajerne ud fra kysten kunne blive udsat for kokain gennem spildevandet. Så Saggioro og hans forskerhold skaffede 13 brasiliansk spidssnudet haj (Rhizoprionodon lalandii), en mindre hajart, som tilbringer hele sit liv i kystnære områder, da der var størst sandsynlighed for, at kokainen kunne måles i dem. Enten på grund af, at de selv var udsat for kokain, eller fordi de havde spist mindre fisk, der havde været udsat for stoffet. Alle prøver, som forskerholdet foretog, kom tilbage positive, og koncentrationerne var så meget som 100 gange højere, end hvad tidligere rapporter havde konkluderet for andre vandlevende væsner. "Dette er bevis på den stigende fare for kokainforurening," siger Anna Capaldo, professor i miljøforurening ved University of Napoli Federico II i Italien, som ikke deltog i forskningen, til Science.
    続きを読む 一部表示
    2 分

あらすじ・解説

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
© 2024
政治・政府 衛生・健康的な生活 科学
続きを読む 一部表示

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。