• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • 著者： Videnskab.dk
  • ポッドキャスト

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

  • サマリー

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    続きを読む 一部表示

あらすじ・解説

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
Videnskab.dk
政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
続きを読む 一部表示
エピソード
  • Danske arkæologer gør kæmpe fund: Nok våben til at udruste mindre hær

    Danske arkæologer gør kæmpe fund: Nok våben til at udruste mindre hær
    2024/11/22
    Elias Witte Thomasen havde godt på fornemmelsen, at der gemte sig noget helt særligt i jorden ved den lille østjyske by Hedensted mellem Vejle og Horsens.
    I forbindelse med en udvidelse af E45-motorvejen til tre spor havde han og de andre arkæologer fra Vejle Museerne lavet en forundersøgelse ved Løsning Søndermark uden for byen.
    "Der fandt vi to lanser ved en bebyggelse. Så vi havde en anelse om, at der var noget usædvanligt. Men jeg må sige, at vi fik vores forventninger indfriet mangedoblet," siger Elias Witte Thomasen til Videnskab.dk.
    Der skulle nemlig vise sig at ligge meget mere end et par lanser.
    Arkæologerne fandt våben nok til at udruste en mindre hær samt en ringbrynje, som kun de allermest magtfulde mennesker havde i jernalderen. Alt sammen gravet ned ved nogle huse fra den tid.
    Xenia Pauli Jensen, arkæolog og seniorforsker ved Moesgaard Museum, står ikke bag fundet, men er enig i, at det er spektakulært. Det er ikke våbenofringer i sig selv, som er opsigtsvækkende, fortæller hun, men derimod, at fundene er blevet fundet ved huse, hvor de er blevet ofret.
    "Det bryder med vores fastfrosne idé om, at kultdyrkelse kun fandt sted ved moser. Det her fund viser, at kultdyrkelsen foregik over det hele," siger hun.
    Våbnene blev fundet ved to bygninger, der begge er fra omkring år 400 e.v.t i jernalderen. Nogle af genstandene blev ofret og lagt ned i jorden, da man nedlagde en af de to bygninger. Der fjernede man stolperne og lagde de ødelagte våben ned i hullerne, de efterlod.
    I den anden bygning blev våbnene ofret og lagt rundt om de bærende stolper, da man opførte bygningen. En bygning, som arkæologerne mener, var en stormands residens.
    Samlet set har arkæologerne fundet 119 lanser og spyd, 8 sværd, 5 knive, 3 pilespidser, 1 økse og 1 ringbrynje. Man mener, våbnene har tilhørt en anden hær, som er blevet besejret i kamp.
    Dermed fortæller våbnene også noget om den magt, stormanden, der har besejret hærens krigere, har haft.
    "Hvis man har kunnet besejre en fjende med det her udstyr og sikret sig det, har man haft en stor magtbase og været i stand til at samle mange mænd i området," siger Elias Witte Thomasen.
    Særligt ringbrynjen er opsigtsvækkende, mener han. På denne tid i jernalderen var det en uhyre sjælden genstand, som kun den absolutte elite ejede.
    "Så det at give afkald på sådan en ringbrynje viser jo overskud," siger Elias Witte Thomasen.
    Det er Xenia Pauli Jensen enig i. Hun mener, der har været tale om en ekstremt rig person, der har kunnet lave en sådan ofring. Hun er overbevist om, at ofringen har været en del af en løbende magtdemonstration.
    "Man kan forestille sig, at det har været en plads, der har haft betydning ikke kun for de lokale. Det var et alliancesamfund, så når man lavede ofringer, inviterede man sine venner med. Det har været begivenheder, hvor stormanden har villet signalere: 'Se, hvor stærk og magtfuld jeg er'."
    Arkæologerne fra Vejle Museerne er ikke færdige med at undersøge fundene fra udgravningen endnu. De vil løbende publicere nye fund og analyser.
    Det glæder Xenia Pauli Jensen sig til at følge. Fundet ved Hedensted minder nemlig om et tidligere fund ved en udgravning i Fæsted af arkæologer fra Museum Sønderskov i 2018.
    "Der fandt man også våben, der var ødelagt og lagt i stolper. Dengang troede vi, det var unikt. Men nu ser vi det samme i Hedensted. Det ser altså ud, som om vi tidligere har misset noget," siger hun.
    Og så er vi tilbage til hendes pointe om, at ofringerne ikke kun var noget, der skete ved moserne, men også foregik 'hjemme' hos stormændene selv.
    "Moserne har typisk kun fortalt os noget om dem, der har tabt, fordi man har ofret deres våben, hvorimod sejrherrerne, der har ofret dem, har været anonyme," siger hun.
    "Men med våbenofringer i stormændenes egne huse, kan vi også sige noget om dem, der har vundet."
    På den måde kan man måske begynde at sammenligne dem, der har vundet, med dem, der har tabt, og finde mønstre mellem bebyggelser og moseofringer.
    Det kan hjælpe arkæolo...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Er vindmøllers lyd skadelig eller ej? Derfor er debatten så mudret

    Er vindmøllers lyd skadelig eller ej? Derfor er debatten så mudret
    2024/11/21
    Er der en lyd, der irriterer og stresser dig i dit hjem? Nogle vil måske svare naboens larmende børn, andre en støjende motorvej i nærheden.
    Endnu andre vil svare: lyden af vindmøller.
    I årevis har planer om nye vindmøller gjort mulige naboer bekymrede for at blive generede af lyden. Ja måske endda tage skade af den. Det har ført til lokale protester.
    Myndigheder og vindmølleindustrien har antaget, at naboerne bare manglede fakta. Når først der var fakta, ville bekymringerne og protesterne forsvinde.
    Så simpelt er det dog ikke.
    Igennem det samfundsfaglige forskningsprojekt Co-Green har vi set, at støjbekymringerne præges af det, man ikke ved, snarere end af det, man ved.
    Én af vores hovedpointer er nemlig, at selv små usikkerheder og huller i den faglige viden om vindmøllestøjs helbredseffekter kan lede til store bekymringer og protester blandt berørte borgere.
    Af samme grund vil mere forskning i vindmøllestøj ikke nødvendigvis fjerne bekymringerne.
    Det var ellers løftet, da den daværende regering i 2013 finansierede den såkaldte 'helbredsundersøgelse', der skulle afdække eventuelle sammenhænge mellem vindmøllestøj og helbredsproblemer.
    Skønt regeringens løfte var, at forskningsprojektet skulle fjerne bekymringerne "én gang for alle," blev resultatet delvist det modsatte.
    Hvorfor? Det forsøger jeg at forklare herunder.
    Omkring 2010 florerede mange historier om effekten af vindmøllestøj, eksempelvis at den gav hovedpine, påvirkede kvinders menstruationscyklus eller ligefrem dræbte mink.
    På dette tidspunkt var der ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at vindmøllers lyd kunne påvirke helbredet, men myndighederne ønskede stærkere dokumentation.
    Håbet var at aflive myterne og bekymringerne om den farlige vindmøllestøj.
    På dette tidspunkt havde forskere ved Kræftens Bekæmpelse lavet grundige studier, der påviste de betydelige negative helbredseffekter af vejstøj.
    Det gjorde man ved at kombinere data over vejstøjen i hele Danmark med sundhedsregistre på populationsniveau.
    Forskerne gik nu til både medierne og ministerierne og foreslog, at deres metode kunne konverteres fra veje til vindmøller. Den idé vandt gehør på Christiansborg og 'helbredsundersøgelsen' kom på finansloven.
    I forskningsprojektet undersøgte man sundhedsregistrene for cirka 15.000 danskere, der bor eller har boet tæt på vindmøller siden 1980'erne. Dette blev holdt op mod en kontrolgruppe på 30.000 danskere, der har boet længere væk fra vindmøller. Herved afdækkede man, om nærhed til vindmøller giver forhøjede forekomster af depression, blodpropper, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes samt lav fødselsvægt.
    I et brev fortalte klima- og miljøministrene, at brugen af registerdata skulle give "valide, uvildige resultater", ligesom de udtrykte, at: "det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne."
    Løftet med undersøgelsen var altså, at brugen af registerdata skulle give en fuld objektivitet, så forskerne én gang for alle kunne aflive usikkerheden om vindmøllers negative sundhedseffekter.
    Modsat hensigten fik helbredsundersøgelsen bekymringerne til at ulme, mens forskningsprojektet stod på.
    Nogle borgere så det, at Folketinget finansierede helbredsundersøgelsen, som tegn på, at vindmøller faktisk kunne være sundhedsskadelige.
    Flere kommunalbestyrelser lyttede til de bekymrede borgere og satte vindmølleplanlægningen på hold, indtil forskningsprojektet var afsluttet.
    Det gjorde de, selvom regeringen havde understreget, at der ikke var belæg for at stoppe planlægningen af møller, mens forskningen stod på.
    I andre kommuner fortsatte planlægningen - dog med endnu flere høringssvar om møllestøj fra bekymrede borgere til følge.
    Da helbredsundersøgelsens sidste delstudie blev publiceret efter fem års forskning, var det samlede billede, at man ikke havde fundet betydelige sammenhænge mellem vindmøllestøj og de fleste af de undersøgte helbredsproblemer.
    Det fik en tilfreds vindmølleindustri til a...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Spektakulært: Bjørnedyr kan heale deres eget DNA for strålingsskader

    Spektakulært: Bjørnedyr kan heale deres eget DNA for strålingsskader
    2024/11/21
    Bjørnedyret: Verdens mindste flercellede dyr og hele forskningsverdenens dødsforagtende øjesten.
    De små, ottebenede kræ med det latinske navn Tardigrada kan overleve næsten alt, fra 31 år i en dybfryser til at blive skudt ud af en kanon, ja, sågar har de måske overlevet en nedstyrtning på Månen.
    Forskerne har dog længe interesseret sig for bjørnedyrenes bemærkelsesværdige resilliens over for stråling i håbet om at knække koden, der skal hjælpe såvel kræftpatienter som astronauter. Og nu er der måske sket et gennembrud.
    Kinesiske forskere har nemlig kigget nærmere på en nyfunden underart af bjørnedyret (Hypsibius henanensis). Når den udsættes for stråling, aktiverer den nemlig tusindvis af gener, der kan beskytte og reparere dens DNA.
    Det skriver forskerne i en pressemeddelelse.
    Fundet, der er beskrevet i et nyt studie, beror sig på en sekventering af bjørnedyrets gener. Her kunne forskerne se, at bjørnedyret, når det fik for meget stråling, gjorde to ting:
    For det første krøllede den sig sammen og overgik til en dødslignende dvaletilstand - noget, bjørnedyrene er kendt for.
    Hvad der er mere interessant var dog, at svimlende 2.801 gener, der har at gøre med DNA-reparation, celledeling og immunrespons, blev aktiveret.
    Et af disse gener, TRID1, hidkalder et protein ved navn 53BP1 til steder, hvor DNA'et har taget skade, og hvor proteinet kan hjælpe med at lappe såkaldte double-strand breaks i DNA'et sammen igen.
    Den aktiverer også genet DODA1, der producerer antioxidantpigmenter og således hjælper med at få de reaktive kemikalier, der er opstået som følge af strålingen, ud af vagten igen.
    Forskerholdet bag ser nu frem til at undersøge endnu nærmere.
    "At forske i de mekanismer, der giver bjørnedyret dens strålingstolerance, kan give os en bedre forståelse af cellens overlevelse under ekstreme forhold, hvilket kan inspirere os i forhold til menneskets helbred og kampen mod sygdom," skriver forskerne i pressemeddelelsen.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
    続きを読む 一部表示
    2 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。