『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Ny rapport afkræfter myte: Nej, man behøver ikke være en lidende sjæl for at være en dygtig musiker

    Ny rapport afkræfter myte: Nej, man behøver ikke være en lidende sjæl for at være en dygtig musiker
    2025/06/30
    Forestillingen om den lidende kunstner - fra den febrilske van Gogh til den selvdestruktive rock-stjerne - lever i bedste velgående.
    Tænk bare på en række af de seneste filmportrætter af artister som Robbie Williams, Elton John, Freddy Mercury og mange flere. De mange artikler i danske medier om unge artister handler oftest også om at ramme bunden eller kæmpe mod angst. Personlige kriser er PR-godbidder.
    Det er, som om 'rigtige' sange først bliver gode, når de udspringer af smerte, angst eller depression.
    Myten stikker dybt, men empirien taler et andet sprog. Der er kun få psykologiske studier af professionelle musikere, og primært indenfor klassisk musik, men de viser, at alvorlig præstationsangst, søvnproblemer og depression snarere undergraver end forbedrer både produktivitet og kvalitet. Det gælder også danske artister.
    Og i en ny rapport viser vi, at det at være i mental balance forbedrer det musiske produkt - såvel scene- og studiepræstationen som selve sangskrivningen.
    Myten om den lidende musiker medfører desværre flere giftige bivirkninger:
    Artister er mindre tilbøjelige til at opsøge hjælp, når de burde, af frygt for at miste den 'særlige smerte', som, de tror, driver kunsten.
    Hver gang de ikke lider, tvivler de på deres egen legitimitet som kunstnere. Og sidst men ikke mindst kan den medføre udbrændthed, og at lovende talenter forlader branchen før gennembruddet.
    Sport og musik har mange lighedspunkter. At præstere - i sport eller musik - kræver ekspertise; at man er god til at håndtere sit fag:
    At håndboldspilleren er stærk, hurtig og teknisk dygtig. At artisten er kreativ og mestrer sit instrument.
    Lighederne gælder også det psykologiske. At præstere under pres - i sport eller musik - kræver også en evne til at håndtere sig selv.
    Her kommer det mentale i spil. Evnen til at håndtere succeser og fiaskoer samt balancere store ambitioner med behov for genopladning.
    Musikkens topartister oplever pres, når de står på scenen foran tusindvis af mennesker. Det samme gør atleter, når de står på sportens store scener.
    Artisterne skal balancere mellem at levere og kreativt udvikle. Det samme skal atleterne.
    Alligevel er fortællingen i sporten en helt anden. Eliteatleter har for længst købt ind på den idé, at trivsel og mental styrke er en forudsætning for den bedste og mest bæredygtige performance.
    I vores rapport sætter vi spot på mødet mellem sport og musik. Vi satte os for at afprøve, om viden fra sportspsykologien kan overføres til arbejdet med den kommercielle musiks topartister:
    Først interviewede vi en række artister om, hvor og hvordan de oplever pres, og hvordan de håndterer presset.
    Dernæst deltog otte forsangere i et forløb over syv måneder, inspireret af sportspsykologien, med det formål at udvikle deres mentale styrke og understøtte deres trivsel.
    De optræder anonymt, men det er artister, der i disse måneder kan opleves på de danske og internationale festivaler.
    Sidst interviewede vi dem igen, med henblik på at afdække deres udbytte af forløbet, og om deres blik på lidelse, trivsel og kreativitet var ændret.
    Artisterne fortæller om pres på mange arenaer. Både nye og etablerede artister oplever pres, når de skal levere til en koncert, og når de skal udvikle og indspille nye sange.
    Men presset stopper ikke ved scenekanten. Artisterne beskriver, at det kan være svært at balancere livet som artist.
    Når det går dårligt, opleves presset som en kamp for opmærksomhed, hvor jagten på at vende den dårlige periode intensiveres. Når det går godt, opleves pres som en kamp for at udnytte sit momentum.
    Pres er uundgåeligt, så spørgsmålet er, hvordan man håndterer det.
    Inden forløbet udtrykte flere artister skepsis. De var bange for at miste deres 'edge', hvis livet kørte for gnidningsfrit. Bange for, at trivsel kunne koste dem deres kunstneriske autenticitet. Én sagde:
    "Altså, hvis du lever et liv uden friktion eller spænding, opstår der så overhovedet noget interessant? Det tror jeg ikke, der gør. Så man skal jo passe på, a...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Derfor foretrækker katte at sove på deres venstre side

    Derfor foretrækker katte at sove på deres venstre side
    2025/06/30
    Kattes hverdag er måske nogles drømmeliv: at kunne sove 12-16 timer om dagen.
    Og når de blunder hen, foretrækker de at sove på en bestemt side, konkluderer forskere i et nyt studie. For det kan være relateret til deres overlevelse.
    Det skriver Ruhr University Bochum i en pressemeddelelse.
    Forskere analyserede hundredvis af YouTube-videoer med sovende katte, og i 66 procent af videoerne sov katte på deres venstre side.
    Hvorfor så lige venstre side?
    Når katten vågner på deres venstre side, ser de deres omgivelser med det venstre synsfelt, som bearbejdes i højre hjernehalvdel. Den højre hjernehalvdel er den, som arbejder med rumlig bevidsthed og med at bearbejde trusler.
    Hvis katten vågner på sin venstre skulder, kan de derfor reagere hurtigere på trusler - fordi højre hjernehalvdel er bedst til at bearbejde de oplysninger.
    "Det kan være en overlevelsesstrategi at sove på venstre side," siger forskerne bag studiet.
    Samtidig skriver forskerne, at katte ofte vil sove højt oppe, for eksempel hylder eller vindueskarme. På den måde er de mere skjult, samtidig med at de hurtigt kan få øje på deres bytte.
    Forskerne lægger dog vægt på, at der skal forskes yderligere i emnet, da der kan være andre faktorer, som påvirker deres foretrukne sovested.
    Men næste gang du ser en kat, så læg lige mærke til, hvilken side den ligger på!
    Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Current Biology.
    続きを読む 一部表示
    1 分
  • Se listen: Disse blomster er guf for bierne og en fryd for øjet

    Se listen: Disse blomster er guf for bierne og en fryd for øjet
    2025/06/30
    Vilde haver med uklippet græs, insekthoteller og rewilding. Det er blevet populært at tænke biodiversiteten ind i havearbejdet for de danske haveejere og kommuner.
    Nu har botanikere fra Københavns Universitet og fra Natural Botanical Gardens i Wales fundet de blomstertyper, som bier, svirrefluer og mennesker bedst kan lide, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
    "En stor del af vores viden på det her område er anekdotisk. Så der var behov for en videnskabelig tilgang, hvor vi systematisk tester, hvad der virker for at være sikre på, hvordan vi bedst hjælper bestøvere, som er supervigtige for vores økosystemer," siger professor og botaniker Natasha de Vere fra Statens Naturhistoriske Museum i pressemeddelelsen.
    Forskerholdet har undersøgt over 400 forskningsartikler om blomster og insekter.
    Ud fra den undersøgelse har forskerne udviklet to nye frøblandinger, som vurderes ud fra kriterierne om, hvor mange insekter der ville besøge dem, og på hvor tilfredsstillende de ville være for mennesker at betragte.
    "Vi kan se, at frøblandinger, der indeholder både ikke-hjemmehørende og hjemmehørende blomstrende planter, etablerer sig bedre i jorden, blomstrer i længere tid og har flere besøg af bestøvere. Og så er de også mest attraktive for det menneskelige øje," siger Natasha de Vere.
    Grunden til, at forskerne i det hele taget overvejer det æstetiske i blomsterblandingerne skyldes, at udseendet har en betydning for, hvad vi mennesker vil have plantet i vores haver og fælles grønne arealer, forklarer botanisten.
    "Det er blevet ganske populært at plante blomsterstriber rundt omkring i byer og haver, hvor der måske førhen kun var græsplæner. Og det er, fordi blomsterne både gør noget godt for bierne, men også for vores mentale sundhed," afslutter Natasha de Vere.
    Du kan se blomsterne, som både bier og mennesker kan lide i galleriet her (fotos: Shutterstock):
    続きを読む 一部表示
    2 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。