-
Spektakulært: Bjørnedyr kan heale deres eget DNA for strålingsskader
- 2024/11/21
- 再生時間： 2 分
- ポッドキャスト
-
サマリー
あらすじ・解説
Bjørnedyret: Verdens mindste flercellede dyr og hele forskningsverdenens dødsforagtende øjesten.
De små, ottebenede kræ med det latinske navn Tardigrada kan overleve næsten alt, fra 31 år i en dybfryser til at blive skudt ud af en kanon, ja, sågar har de måske overlevet en nedstyrtning på Månen.
Forskerne har dog længe interesseret sig for bjørnedyrenes bemærkelsesværdige resilliens over for stråling i håbet om at knække koden, der skal hjælpe såvel kræftpatienter som astronauter. Og nu er der måske sket et gennembrud.
Kinesiske forskere har nemlig kigget nærmere på en nyfunden underart af bjørnedyret (Hypsibius henanensis). Når den udsættes for stråling, aktiverer den nemlig tusindvis af gener, der kan beskytte og reparere dens DNA.
Det skriver forskerne i en pressemeddelelse.
Fundet, der er beskrevet i et nyt studie, beror sig på en sekventering af bjørnedyrets gener. Her kunne forskerne se, at bjørnedyret, når det fik for meget stråling, gjorde to ting:
For det første krøllede den sig sammen og overgik til en dødslignende dvaletilstand - noget, bjørnedyrene er kendt for.
Hvad der er mere interessant var dog, at svimlende 2.801 gener, der har at gøre med DNA-reparation, celledeling og immunrespons, blev aktiveret.
Et af disse gener, TRID1, hidkalder et protein ved navn 53BP1 til steder, hvor DNA'et har taget skade, og hvor proteinet kan hjælpe med at lappe såkaldte double-strand breaks i DNA'et sammen igen.
Den aktiverer også genet DODA1, der producerer antioxidantpigmenter og således hjælper med at få de reaktive kemikalier, der er opstået som følge af strålingen, ud af vagten igen.
Forskerholdet bag ser nu frem til at undersøge endnu nærmere.
"At forske i de mekanismer, der giver bjørnedyret dens strålingstolerance, kan give os en bedre forståelse af cellens overlevelse under ekstreme forhold, hvilket kan inspirere os i forhold til menneskets helbred og kampen mod sygdom," skriver forskerne i pressemeddelelsen.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
De små, ottebenede kræ med det latinske navn Tardigrada kan overleve næsten alt, fra 31 år i en dybfryser til at blive skudt ud af en kanon, ja, sågar har de måske overlevet en nedstyrtning på Månen.
Forskerne har dog længe interesseret sig for bjørnedyrenes bemærkelsesværdige resilliens over for stråling i håbet om at knække koden, der skal hjælpe såvel kræftpatienter som astronauter. Og nu er der måske sket et gennembrud.
Kinesiske forskere har nemlig kigget nærmere på en nyfunden underart af bjørnedyret (Hypsibius henanensis). Når den udsættes for stråling, aktiverer den nemlig tusindvis af gener, der kan beskytte og reparere dens DNA.
Det skriver forskerne i en pressemeddelelse.
Fundet, der er beskrevet i et nyt studie, beror sig på en sekventering af bjørnedyrets gener. Her kunne forskerne se, at bjørnedyret, når det fik for meget stråling, gjorde to ting:
For det første krøllede den sig sammen og overgik til en dødslignende dvaletilstand - noget, bjørnedyrene er kendt for.
Hvad der er mere interessant var dog, at svimlende 2.801 gener, der har at gøre med DNA-reparation, celledeling og immunrespons, blev aktiveret.
Et af disse gener, TRID1, hidkalder et protein ved navn 53BP1 til steder, hvor DNA'et har taget skade, og hvor proteinet kan hjælpe med at lappe såkaldte double-strand breaks i DNA'et sammen igen.
Den aktiverer også genet DODA1, der producerer antioxidantpigmenter og således hjælper med at få de reaktive kemikalier, der er opstået som følge af strålingen, ud af vagten igen.
Forskerholdet bag ser nu frem til at undersøge endnu nærmere.
"At forske i de mekanismer, der giver bjørnedyret dens strålingstolerance, kan give os en bedre forståelse af cellens overlevelse under ekstreme forhold, hvilket kan inspirere os i forhold til menneskets helbred og kampen mod sygdom," skriver forskerne i pressemeddelelsen.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.