検索キーワード： 著者 "Nis Boesdal" すべてのカテゴリー

Asbjørn og hans veninde Gunhild har fået lov at komme med Asbjørns far til København. Det er spændende at være i storbyen, specielt fordi de kører derind på en traktor – og Asbjørn og Gunhild sidder på ladet helt oppe på høstakken!

"Med høtyv og hjerteblod" består af 30 små fortællinger, som Nis Boesdal har fået sendt i Østjylland Radio. Fælles for de drabelige og spændende historier er, at de alle foregår i Østjylland - både den, hvor en borgmesterfrue i Aarhus bliver angivet for trolddomskunster, og den, hvor selveste kong Frederik VII ser Ridder Hjululv og hans mænd fare forvildet over Julsø. Nis Boesdal (f. 1948) er en dansk forfatter, journalist og radiovært.

"Faren var der ikke. Han skulle sidde nede bagest i cockpittet og holde fast i rorpinden, men han var der ikke. Den store pind susede fra side til side, som et vildt dyr, der var sluppet ud af sit bur og slog om sig for ikke at blive fanget igen. Lærke strakte sig for at få fat i søgelænderet over skibskisten. Så trak hun sig langsomt opad og fik øje på Judith, der sad helt oppe i stævnen og klamrede sig til masten. - Far! skreg Lærke. Hvor er far henne? Judith reagerede ikke.

"Maria nippede til sin cola. "Jeg synes, det er råddent at blive konfirmeret for festens skyld. Hvis man ikke tror en skid på det alligevel..." Karen så over på hende. "Min storesøster siger, at det var den bedste dag i hendes liv, og hun tror i hvert fald ikke på Gud."" Maria skal til at beslutte sig for, om hun vil konfirmeres. Hun tror ikke rigtig på Gud, men hendes forældre synes, det er vigtigt, at hun bliver konfirmeret - de har allerede valgt gæster, mad og tøj til hende.

" - Hjertelig tillykke! Du har vundet præmien! Asbjørn kiggede på skibet, der svingede i rebene. - Jeg har ret nemt ved at blive søsyg, mumlede hun. Folk jublede og piftede. - Du har vel ikke et, der er utæt? spurgte Asbjørn. - Utæt!?! Står du der og siger, du heller vil have et skib, der er utæt? spruttede manden i guldtøjet. Asbjørn nikkede høfligt.

"Jeg slog over på det lange lys. Kørte lidt op i vejkanten, så lygterne fangede huset. Der var sne på træernes grene. Og det røg stadig svagt op af skorstenen fra de bjælkestumper, jeg havde fyret med til middag. Hun lænede sig frem. - Det er en drøm, ikke? - Jo. Men den trænger til at blive malet! Hun knugede min højre hånd ind til sig. - Hvis er huset? - Mit. Og bankens... - Har du købt det? - Ja.. Da hun sugede kraftigt på cigaretten, så jeg, at hendes øjne var blanke i det røde mørke.