エピソード

  • AI-styrede chatbots debatterer bedre end mennesker - og de kan blive endnu bedre

    AI-styrede chatbots debatterer bedre end mennesker - og de kan blive endnu bedre
    2025/05/20
    Skal man bære skoleuniform i folkeskolen? Skal vi ændre loven, så 16-årige kan stemme? Hvornår skal det være muligt at få en abort?
    Sådan lyder tre vidt forskellige spørgsmål, som kan sætte gang i debatten rundt om spisebordet eller på sociale medier som Facebook.
    I et nyt studie har forskere fået mennesker og AI-styrede chatbots til at debattere spørgsmål som disse med en række menneskelige diskussionspartnere, for at finde ud af om vi nemmest lader os overbevise af en chatbot eller et medmenneske af kød og blod.
    Resultaterne var i første omgang nogenlunde ens for menneskets og chatbottens overbeviselsesevner overfor diskussionspartnerne. Men da både chatbotten og mennesket blev udstyret med simple baggrundsinformationer om deres diskussionspartnere, opstod der en forskel i succesraten.
    64 procent af gangene lykkedes det nemlig chatbotten at få mennesket til at ændre synspunkt. Den menneskelige debattør lykkedes kun med at overbevise diskussionspartneren 36 procent af gangene.
    "Den helt store morale ved studiet er, at vi er påvirkelige (af chatbotter, red.) i en grad, som vi ikke er overfor hinanden," siger Anders Søgaard, der forsker i kunstig intelligens og er professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    Resultatet skal lægges til bunken af lignende studier, der finder, at overtalelser eller manipulation fra kunstig intelligens har en effekt på os, forklarer han. Og det kan få store konsekvenser for vores fremtidige samfund.
    I studiet deltog 900 mennesker, der agerede diskussionspartnere.
    De udfyldte et spørgeskema og blev så matchet med enten et menneske eller en sprogmodel i form af GPT-4 (det er den sprogmodel, der ligger til grund for ChatGPT-4).
    Siden diskuterede deltagerne 1 af 30 emner i 3 runder. Bagefter svarede deltagerne, om de havde rykket deres synspunkt eller ej.
    I forsøgets første runde er "effekten meget svag,", siger Anders Søgaard.
    Men når både chatbotten og mennesket blev udstyret med simple informationer om debatmodstandernes alder, køn, etnicitet, uddannelse, titel og politisk tilhørssted, viste især chatbotten sig at blive væsentlig bedre end mennesket til at diskutere.
    Forskerne bag studiet mener, at en af årsagerne til chatbottens overlegenhed kan være, at det er nemmere at tabe ansigt til en maskine. Den påstand kan Anders Søgaard godt tro på, da der er mere skam forbundet med at skulle indrømme overfor et menneske, at man tager fejl og har haft en forkert holdning.
    Han mener dog, at der kan være et hav af årsager til, at tallene falder sådan ud. En anden forklaring kunne være, at sprogmodellen har lært at virke overbevisende, akademisk og faktuel fra informationer på internettet.
    Arthur Bran Herbener er ph.d.-studerende og forsker i kunstig intelligens på Aarhus Universitet. Han har læst studiet for Videnskab.dk og ser et potentiale i, at GPT-4 kan blive endnu bedre til at overtale, end det fremgår i studiet.
    Chatbotten kan nemlig i virkelighedens verden have langt flere informationer om os end dem, den har fået om deltagerne i forsøgene, hvilket formentlig kan styrke dens evner til at overbevise:
    "Det er ikke særligt specifikke data, de giver til dem (i forsøget, red.). Men alligevel, med så lidt data, kan forskerne finde en ændring. Hvad sker der så ikke, når den har mere data at gå ud fra," spørger Arthur Bran Herbener retorisk.
    Anders Søgaard peger på et nyligt udgivet - og kontroversielt - studie fra Schweiz. Her brugte forskere en sprogmodel til at overbevise mennesker på mediet Reddit. Også med ret stor succes.
    "De havde en bot til at blande sig i kommentarsporene på Reddit, som skulle omvende brugernes holdninger," siger Anders Søgaard, der uddyber, at studiet var kontroversielt, da brugerne på det sociale medie ikke vidste, at de deltog i et forskningsprojekt.
    Begge forskere fremhæver i første omgang, at der er positive ting ved chatbottens veludviklede evner til at overbevise.
    "Man skal være ekstremt varsom med at bruge sådan noget i samfundet. Men det kunne for eksempel brug...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Vaccine mod helvedesild lader også til at beskytte mod hjertesygdomme

    Vaccine mod helvedesild lader også til at beskytte mod hjertesygdomme
    2025/05/19
    Helvedesild er en lokal opblussen af skoldkopper med brændende udslæt. Og som navnet antyder, er det absolut ikke er særlig sjovt at blive ramt af.
    Helvedesild skyldes skoldkoppevirus, så vi kan kun få helvedesild, hvis vi tidligere har haft skoldkopper.
    Skoldkoppevirussen bliver nemlig gemt i kroppen, og når vi bliver ældre eller har et svagt immunforsvar, risikerer den at blusse op igen og resultere i det alvorlige udslæt.
    Flere studier har vist, at vaccinen mod helvedesild også beskytter mod demens. Nu peger et nyligt studie med data fra næsten 1,3 millioner sydkoreanere på, at vi kan tilføje endnu en positiv bivirkning:
    De personer, der var blevet vaccineret mod helvedesild, havde en 23 procent lavere risiko for at udvikle hjertesygdomme som slagtilfælde, hjertesvigt, hjerteanfald og hjerteanfald.
    "Udover udslættet er der set en sammenhæng mellem helvedesild og en øget risiko for hjerteproblemer. Vi ønskede at afdække, om vaccination ville mindske denne risiko," siger professor Dong Keon Yon fra Kyung Hee University College of Medicine i Seoul i en pressemeddelelse.
    Professor Dong Keon Yon og hans kolleger undersøgte derfor dataen fra de næsten 1,3 millioner sydkoreanere, der var 50 år eller ældre. Omkring halvdelen af dem var vaccineret mod helvedesild.
    Forskerne indsamlede data fra en periode på 12 år. Derefter undersøgte de, om der var forskel på de personer, der var vaccineret mod helvedesild, og dem, der ikke var - og om de udviklede hjertesygdom.
    Beskyttelsen mod hjertesygdomme var størst i de første to til tre år efter vaccinationen, men den varede ved i op til otte år.
    Effekten var størst hos mænd, hos personer under 60 år og personer med en usund livsstil - som røg, drak meget alkohol og var inaktive.
    Forskerne påpeger selv, at studiet ikke kan fastslå en årsagssammenhæng mellem vaccinen og beskyttelse mod hjertesygdomme.
    Men der kan være flere mulige forklaringer, og det er ét af de største og mest omfattende studier om emnet, der følger en generelt sund befolkning i så lang en periode, forklarer professor Dong Keon Yon.
    I tillæg har forskerne sammenlignet resultaterne med data om andre helbredstilstande og livsstilsfaktorer.
    "Det gør vores fund mere robust," siger Dong Keon Yon.
    "Vores studie peger på, at vaccinen mod helvedesild kan hjælpe med at reducere risikoen for hjertesygdomme, selv hos personer uden kendte risikofaktorer. Det betyder, at vaccination kan bidrage til flere sundhedsmæssige fordele, udover at forebygge helvedesild."
    "Det er et imponerende studie," siger professor og vaccineforsker Gunnveig Grødeland.
    "De har inkluderet hele den sydkoreanske befolkning i den relevante alder. Og de har nok data til at korrigere for ting som fedme, blodsukkerniveauer og socioøkonomiske forhold. Så det er et godt studie."
    Men resultatet er ikke overraskende for professoren.
    "De finder, at helvedesildsvaccinen har en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme. Og det er egentlig ikke noget, som er særligt for netop denne vaccine," siger Gunnveig Grødeland, der arbejder ved Oslo Universitet.
    Den samme beskyttende effekt opnås også fra vacciner mod influenza, COVID og lungebetændelse.
    "Alle disse vacciner beskytter mod hjerte-kar-sygdomme," fortæller vaccineforskeren.
    Grunden til, at alle disse vacciner har en beskyttende effekt på hjertet og blodkarrene, er ikke relateret til de virusser, de beskytter imod, eller de forskellige vacciner.
    "Det handler om, at de er med til at reducere betændelse, hvilket igen kan føre til hjerte-kar-sygdomme," forklarer Gunnveig Grødeland.
    Når vi bliver smittet med virus eller bakterier, opstår der en inflammatorisk respons - altså betændelse.
    En sådan betændelse kan for eksempel gøre blodet mere koagulerbart, hvilket betyder, at det klumper mere sammen.
    Det kan indebære, at immunceller trækkes til steder i kroppen, hvor de kan forårsage problemer. Hvis der for eksempel allerede er en lille blodprop i blodet, kan det forværre situationen, forklarer Gunnveig Grødeland.
    "Alle disse...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • For første gang nogensinde: CRISPR-edderkop spinder rød silke

    For første gang nogensinde: CRISPR-edderkop spinder rød silke
    2025/05/19
    Genmanipulationsværktøjet CRISPR-Cas9 går i disse år sin sejrsgang gennem forskningsverdenen, hvor den såkaldte 'gensaks' gang på gang er involveret i banebrydende forskning.
    Og nu er vi altså på den igen: Tyske forskere har nemlig ved hjælp af CRISPR skabt en edderkop, hvis spind er fluorescerende og neonrødt.
    Det skriver Universität Bayreuth i en pressemeddelelse.
    De genmodificerede edderkopper er af arten væksthusspinder (Parasteatoda tepidariorum), nogle gange kaldet kugleedderkopper.
    Ved hjælp af CRISPR lykkedes det de tyske forskere bag det nye studie at muliggøre såkaldt genetiske 'knock-outs' og 'knock-ins' i væksthusspinderne.
    Helt kort fortalt betyder det, at de kunne slukke for bestemte gener i edderkoppens arvemateriale, samt introducere nye gensekvenser bestemte steder.
    Forskernes arbejde ledte i sidste ende til nye fænotypiske træk, herunder altså det fluorescente, røde spind.
    Men hvorfor overhovedet bruge tid og energi på at ændre farven på edderkoppespind?
    I bund og grund handler det om, at edderkoppesilke er et af de mest fascinerende materialer, vi kender til.
    Materialet er både slidstærkt, elastisk, let og ikke mindst bionedbrydligt, og ved hjælp af disse CRISPR-forsøg håber forskerne at opnå en dybere forståelse af, hvordan spindet er opbygget.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Angewandte Chemie International Edition.
    続きを読む 一部表示
    1 分
  • USA vil til Månen før Kina - hvad kappes de om?

    USA vil til Månen før Kina - hvad kappes de om?
    2025/05/19
    USA vil stadig sende mennesker til Månen gennem Artemis-programmet - som både omfatter en rumstation i bane om Månen og et landingsfartøj.
    NASA's nye chef, Jared Isaacman, har nævnt konkurrencen med Kina som en årsag til at beholde Artemis, idet han på en nylig høring sagde, at en flytning af NASA's prioriteter væk fra Månen ville afgive Månen til Kina i generationer.
    Det kan du læse mere om i denne artikel, som også dykker ned i, hvad Andreas Mogensens chancer er for at komme til Månen.
    Trump-administrationens interesser for at sende mennesker til Månen gennem Artemis ser således ud til at være økonomiske og politiske, og kun i mindre grad videnskabelige.
    Det minder om Apollo-projektet, der også var et rent politisk projekt, selv om der også kom en masse god videnskab. Der er dog to store forskelle:
    Sovjetunionen er nu byttet ud med Kina.
    Man søger denne gang også efter økonomiske fordele ved måneprojeket
    Om disse økonomiske fordele er til stede vil først vise sig efter en langvarig udforskning af Månen, både med robotter og astronauter.
    Man vil først lede efter is, fordi det vil gøre det meget lettere at bygge og opretholde en base - også fordi is kan spaltes i ilt og brint, som kan bruges til raketbrændstof, og dermed gøre rumfart meget billigere.
    På længere sigt vil interessen nok samle sig om varer, der kan eksporteres til Jorden som sjældne jordarter og helium-3 til fremtidens fusionskraftværker. Selv i bedste tilfælde vil der gå lang tid, før eksport fra Månen vil få en betydning for Jorden.
    Alene det at opbygge en industri på Månen er noget, der vil tage mange år, også selv om robotter med kunstig intelligens sikkert vil udføre det meste af arbejdet.
    Men disse eksportmuligheder anses åbenbart nu som en vigtig begrundelse for Artemis - alene af den grund at man bestemt ikke ønsker, at Kina skal komme til at dominere på markedet.
    "Hvis vi ikke går foran, og vi følger efter for evigt, kan konsekvensen... blive ekstraordinær," sagde Jared Isaacman 9. april under sin høring i Senatet.
    "Selv hvis man taler om ting, der har en lav sandsynlighed. Lad os sige, at helium-3 på Månens overflade bliver en ny kilde til fusionskraft, kan det ændre magtbalancen her på Jorden."
    Nu er helium-3 ikke en sjælden jordart, men meget vigtig, da det ud over at kunne anvendes til fusionsenergi, også kan være nyttig til kvantecomputere, der vil blive afgørende i fremtiden. Helium-3 gør det nemlig muligt at nedkøle computerne til meget tæt på det absolutte nulpunkt.
    Spørgsmålet er nu, hvor aggressivt man vil sigte mod disse mål.
    Der er helt sikkert plads til både Kina og USA på Månen de første mange år, men det kan ændre sig, hvis man pludselig finder et enkelt særligt godt sted at drive minedrift - alene af den grund, at området omkring Månens sydpol, hvor isen findes, er meget ujævnt med store kratere og bjerge.
    Der er derfor kun få egnede landingspladser, og dem kan der teoretisk set godt blive strid om.
    Det bliver interessant at se, hvordan samarbejdet mellem NASA og deres mange samarbejdspartnere som ESA vil udvikle sig de kommende år. NASA kan nemlig udvikle sig til noget helt andet, end hvad vi hidtil har kendt.
    Her vil vi igen citere Isaacman, der i sin åbningserklæring til høringerne i senatet luftede muligheden for, at "NASA kan blive et økonomisk selvbærende agentur."
    Hvis det er vejen frem, så er det centrale spørgsmål for ESA, om man skal omstille sig til en meget kommercielt baseret rumfart eller holde fast ved de ofte langsigtede videnskabelige mål, man nu følger.
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Ældreforsker: Når kørekortet forsvinder, "kan det øge risikoen for depression og stress"

    Ældreforsker: Når kørekortet forsvinder, "kan det øge risikoen for depression og stress"
    2025/05/19
    I april kørte en mand ind i en gruppe cafégæster i København, efter han mistede herredømmet over sin bil.
    Han tog angiveligt fejl af speeder og bremse. Og så var han i øvrigt 75 år gammel.
    Heldigvis kostede ulykken ikke menneskeliv. Til gengæld ruskede den op i en gammel debat om, hvor længe ældre mennesker bør blive ved med at køre bil.
    Uanset hvad man måtte mene om den sag, peger forskningen på en problematik, man bør være opmærksom på, når ældre bilister før eller senere får frataget eller opgiver kørekortet:
    "Det kan være forbundet med et stort tab af både livskvalitet, helbred og følelse af selvbestemmelse over eget liv," lyder det fra Sonja Haustein, professor i adfærdspsykologi ved DTU Management, til Videnskab.dk.
    Sonja Haustein har i flere år forsket i transportpsykologi: Hvordan bevæger vi os rundt i samfundet, hvilke transportformer vælger vi og hvorfor.
    Således var hun en af forskerne, der bød ind med viden, da politikerne i 2017 diskuterede lempelse af kravene til ældre bilister. Dog uden, at hun selv argumenterede for eller imod.
    Det endte med en beslutning fra Folketinget om, at det ikke længere er obligatorisk for bilister fra 75 års-alderen og op at skulle til obligatorisk lægetjek med tiltagende hyppighed for at få fornyet kørekortet.
    "Der er bestemt en afvejning og et dilemma at tage hensyn til. For på den ene side skal man jo ikke have nogen i trafikken, der ikke kan køre forsvarligt," siger Sonja Haustein.
    "Men på den anden side skal det ikke være så uoverskueligt for nogen at få lov at beholde kørekortet, at de opgiver det før tid. For det kan få konsekvenser for dem."
    Hvad de konsekvenser kan være, vender vi tilbage til. For først er der et andet spørgsmål, der trænger sig på:
    Hvorfor kan ældre borgere ikke bare bruge et andet transportmiddel?
    "Selvom der er positive effekter på helbredet, når man bevæger sig mere, er der stadig en række udfordringer for ældre mennesker, hvis de vil cykle, gå eller bevæge sig til og fra offentlig transport," svarer hun.
    "De kommer mere alvorligt til skade, når de falder, så det at cykle kan være forbundet med en øget risiko for dem. De falder også nemmere på vej ind og ud af toget, eller når de står i bussen. Så det kan være sværere, mere bekymrende og uoverskueligt end som så for de ældre."
    Anu Siren er professor i gerontologi, eller 'læren om aldring med fokus på alderdom', ved universitetet i Tampere, Finland, men har i mange år forsket i Danmark, blandt andet sammen med Sonja Haustein.
    Hun fortæller, at der er flere negative effekter forbundet med at miste mobiliteten.
    "Der er rigtig meget forskning, der viser, at det har stor indvirkning på ældres livskvalitet, om de kan komme rundt og holde sig aktive. Det er vigtigt for deres mentale og fysiske helbred, ligesom det er for os andre," forklarer hun til Videnskab.dk.
    Det gælder praktiske gøremål som at komme ud at handle, gå til tandlæge, fysioterapeut og så videre.
    Men en af de vigtigste faktorer er det sociale og rekreative, lyder det fra Anu Siren:
    "Når man spørger, hvad der giver en oplevelse af livskvalitet, så er noget af det vigtigste at komme ud og være sammen med familie og venner og dyrke sine hobbyer."
    Og netop det rekreative og sociale er noget af det første, ældre vælger fra, når transportmulighederne er begrænsede.
    "Så prioriterer de at få handlet, gå til lægen og så videre. Så det påvirker i højere grad det mentale helbred frem for sundhedstjek og lignende," lyder det fra alderdomsforskeren.
    "Og når livskvaliteten falder, kan det give øget risiko for depression, stress og følelse af isolation. Det betyder også, at man bevæger sig mindre, så det kan også påvirke de ældre fysisk."
    Efter ulykken i København har både Moderaterne og Danmarksdemokraterne udtrykt åbenhed over for at genbesøge kravene til ældre bilisters lægetjek, mens Radikale Venstre har samme standpunkt som i 2017: Det skal kræve hyppige lægetjek for ældre over 75 år at få fornyet deres kørekort.
    Selv mener Sonja Haustein ikke, at hverke...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Hasteoperation eller ej? Patienters blod kan måske afsløre, hvor hurtigt kræften vokser

    Hasteoperation eller ej? Patienters blod kan måske afsløre, hvor hurtigt kræften vokser
    2025/05/18
    Forestil dig, at du er læge og står foran to patienter med tarmkræft. Deres kræft har bredt sig lige meget, og de har begge brug for at blive opereret. Hvem skal du først hive under kniven?
    Du ved, at nogle patienter faktisk klarer sig bedre efter operationen, hvis der er tid til at forberede dem bedre, eksempelvis ved at tilbyde dem træning og fysioterapi op til operationen.
    Men tør du udsætte operationen, hvis du risikerer, at kræften spreder sig så meget i mellemtiden, at det ikke længere er muligt at fjerne den?
    Jeg arbejder på at udvikle et værktøj til lægen med dét dilemma.
    Det skal bruges til at vurdere, hvilke patienter der har brug for hurtigst muligt at få fjernet kræftknuden, og hvilke der har bedst gavn af at vente med operationen og gennemgå ekstra forberedelse.
    Her skal vi ikke bare kigge på hvor udbredt kræften er, når den bliver opdaget, men også hvor hurtigt den har udviklet sig.
    Det kan nemlig fortælle noget om, hvor hurtigt den vil vokse så meget, at patienten ikke længere kan reddes.
    Når tarmkræft opstår, starter det som regel med en lille knude i tarmen af celler, der deler sig mere end normalt. Disse celler har forandringer i deres DNA, der gør dem i stand til at dele sig ukontrollerbart og invadere det raske væv.
    Kræftcellerne starter på overfladen af tarmen, altså der hvor tarmindholdet er. På et tidspunkt begynder de at grave sig længere ind i tarmen og dermed tættere på blodkarrene.
    Hvis de når blodbanen, kan de potentielt sprede sig til andre organer. Jo mere kræftcellerne spreder sig i kroppen, desto sværere er det at kurere patienten.
    Hvor lang tid der går fra tarmkræft opstår, til den spreder sig til resten af kroppen, er svært at vurdere. Det er også meget forskelligt fra patient til patient.
    Derfor kan det også være meget vanskeligt at vurdere behandlingsbehovet for hver enkelt patient. Det er her, jeg og mit 'værktøj' kommer ind i billedet.
    Jeg forsker i, hvordan vi kan måle tarmkræft i blodet. Det gør jeg ved at måle på spor af DNA fra kræftknuden.
    I en kræftknude er der hele tiden omsætning af kræftceller, altså nogle celler dør og erstattes af nye kræftceller. Når de dør, frigiver de deres DNA til deres omgivelser, hvorfra noget af det kan komme ud i blodet.
    Også raske celler dør og frigiver deres DNA. I blodet er der milliarder af DNA-stumper og langt de fleste kommer fra blodets raske celler.
    Vi kan skelne kræftknudens DNA fra resten, fordi det indeholder de forandringer, der skabte kræftcellerne til at begynde med - et slags fingeraftryk.
    Jo mere kræft-DNA, der er i blodet, jo flere kræftceller er der i patienten. I tidligere studier har vi vist, at mængden af kræft-DNA i blodet stiger over tid hos patienter, hvor tarmkræften vender tilbage - trods behandling, der skulle kurere patienten.
    Og jo hurtigere det stiger, desto hurtigere vender tarmkræften tilbage, og desto højere er risikoen for at dø. Hver gang mængden af kræft i blodet fordobles, bliver risikoen for at dø af tarmkræft også fordoblet.
    De patienter, der har en hurtigt voksende tarmkræft, har fem gange højere risiko for, at kræften spreder sig til mange forskellige organer, hvilket gør den sværere at behandle.
    Sagt med andre ord: Dem med hurtigt voksende mængder af kræft-DNA har en mere aggressiv kræftform, som hurtigere vokser så meget, at den ikke kan kureres.
    Vi har indtil videre kun målt på vækst af kræft-tilbagefald - altså efter operationen - men i princippet bør kræften opføre sig på samme måde før operationen.
    I mit nye studie vil jeg gerne undersøge, om vi kan måle kræftens vækst allerede i det korte tidsrum mellem diagnose og operation. Vi er i gang med at indsamle blodprøverne nu og regner med at indsamle fra 100 patienter i løbet af det kommende år.
    Idéen er, at man får taget blodprøver under det diagnostiske forløb, som så analyseres for mængden af kræft-DNA.
    Hvis man har en stor mængde kræft-DNA til at starte med, skal man opereres hurtigst muligt.
    Og hvis man starter med en lille mængde kræft-DNA, men den voks...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Kun få har nøgler til landets bunkere, og flere står under vand: Er vi klar, hvis en krig skulle opstå?

    Kun få har nøgler til landets bunkere, og flere står under vand: Er vi klar, hvis en krig skulle opstå?
    2025/05/18
    "Er du sikker på, at du ikke kan tage med?"
    "Det passer virkelig dårligt. Jeg har rigtig mange møder i dag".
    "Ej kom nu, jeg har brug for, at du er der".
    Sådan cirka lød dialogen mellem min kæreste og mig, inden jeg fik ham overbevist om at tage med mig ned og besøge bunkeren på Madvigs Allé på Frederiksberg.
    Jeg har klaustrofobi, og det betyder, at tanken om at gå rundt i små mørke gange uden at kende udgangen, giver mig hjertebanken og kvalme.
    Alligevel er formålet med mit besøg under jorden meget mere skræmmende end frygten for små lukkede rum.
    Jeg vil nemlig undersøge, om landets bunkere kan bruges til noget, hvis der engang skulle komme krig på dansk jord.
    Et scenarie, som føles tættere og tættere på med regeringens opfordring til, at vi alle skal preppe og have vand og dåsemad i kælderen, hvis der skulle udbryde cyberkrig, og den militære oprustning med en ny kaserne på Bornholm.
    Det kan da heller ikke udelukkes, at der en dag kunne komme konventionel krig på dansk jord, lyder det fra Rosanna Farbøl, der er historiker og forsker i Den Kolde Krig på Aarhus Universitet.
    USA's præsident, Donald Trump, har nemlig rykket ved de gamle alliancer, der har eksisteret siden Anden Verdenskrig.
    "Danmark og Europa kan ikke i samme grad som før regne med USA's hjælp, hvis en anden stormagt skulle beslutte sig for at angribe os. Så vi er mere sårbare overfor krig, end tidligere," forklarer Rosanna Farbøl og tilføjer:
    "Atomkrig er ekstremt usandsynligt. Men der er generelt en øget risiko for konventionel krig, klimakatastrofer og hybridkrig - der er et meget bredt trusselsbillede i Danmark lige nu".
    Det er altså ikke for sjov, at jeg lige nu går rundt og leder efter en bunker i det ellers mondæne kvartér på indre Frederiksberg, hvor krig og bomber synes meget langt væk.
    Jeg tjekker min telefon igen. 'Bunkeren er i det lille grønne område mellem Madvigs Allé nummer syv og ni,' står der i min mail fra Lars Schreiber Pedersen, der er vicestadsarkivar på Frederiksberg Stadsarkiv.
    Det er ham, der har nøglen til bunkeren og skal vise mig rundt.
    Men det eneste, jeg kan se, er duftende æbletræer, buske og gamle aflagte vejskilte, der står underligt placeret rundt omkring.
    Hov - dér var den!
    Ud mod vejen, godt gemt bag de gamle vejskilte, ser jeg pludselig en metalplade, hvor der står: 'Museumsbunker Madvigs Allé'.
    Og lige bagved en slags låge, som, jeg kan regne ud, fører ned i mørket.
    Jeg har fundet bunkeren.
    Jeg trækker vejret dybt og skammer mig over at være sådan en kylling. Hjertet banker allerede hurtigere, end det burde.
    Selvom vi under Den Kolde Krig var oppe på at have plads til fire millioner indbyggere i sikrings- og beskyttelsesrum som eksempelvis bunkere, er mange blevet nedlagt, efter skyggekrigen endeligt sluttede med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
    Det skriver Rosanna Farbøl i sit studie om bunkerens historie fra 2024.
    "I dag er der slet ikke nok til, at alle danskere kan få beskyttelse, hvis bomber skulle falde over Danmark i morgen," lyder det fra Rosanna Farbøl.
    Derudover er mange af de bunkere, der stadig er at finde i det danske landskab, i dårlig stand.
    "Flere er fyldt med grønne alger på væggene og står nærmest under vand," forklarer Rosanna Farbøl.
    Allerede i 1970'erne begynder vedligeholdelsen af bunkerne at skrante.
    "Der var økonomisk krise i Danmark, og man stoppede med at bygge nye bunkere. Den Kolde Krig var inde i en afspændingsfase, så bunkerne blev glemt," fortæller Rosanna Farbøl.
    Lige nu er bunkere dog det eneste, jeg kan tænke på. Mine tanker bliver heldigvis afbrudt af synet af en mand på cykel, der lægger an til at dreje ind mod den lille grønne plet på Madvigs Allé.
    Han er høj og har et bølget mørkerødt hår.
    Det er Lars, konkluderer jeg - for jeg har stalket ham på LinkedIn for at finde ud af, hvem det er, der skal føre mig ned under jorden. Mon han kan psykologisk førstehjælp mod irrationel frygt?
    "Hej, det er mig, der er Ida fra Videnskab.dk - du må være Lars," siger jeg og spørger derefter, om det e...
    続きを読む 一部表示
    10 分
  • Nyt råd vil holde øje med navnene på dyr, planter og andre organismer

    Nyt råd vil holde øje med navnene på dyr, planter og andre organismer
    2025/05/18
    I Danmark kendes omkring 40.000 arter af dyr, planter og svampe. Alle har de et videnskabeligt navn, der følger reglerne fra de internationale kommissioner for zoologisk og botanisk navngivning.
    Rundt regnet halvdelen af danske arter har også et dansk navn. Modsat de videnskabelige navne er der ingen regler om, hvordan man opfinder og bruger de danske navne.
    Hvem som helst kan finde på nye navne. Om de bider sig fast og vinder hævd er en anden sag.
    Nu er der blevet nedsat et råd, der vil rådgive om brugen af danske navne. Mere om det lidt senere.
    Men hvad er formålet med overhovedet at forsyne arter med danske navne? De har jo, som nævnt ovenfor, altid et videnskabeligt navn, så hvorfor ikke nøjes med dette, som jo også benyttes, når der kommunikeres på tværs af sprog og landegrænser?
    Det primære formål er naturligvis, at det er lettere at huske og forholde sig til for eksempel navnet husstøvmide end til navnet Dermatophagoides pteronyssinus, især hvis det danske navn, som i dette tilfælde, er beskrivende for arten.
    Det er imidlertid ikke nødvendigvis ønskværdigt at forsyne alle danske arter med dansk navn, men det kan give rigtig god mening, at ikke mindst spektakulære, karakteristiske og forvaltningsrelevante arter er forsynet med et dansk navn.
    Til gengæld giver det mindre mening at navngive alle arter i en artsrig slægt af meget identiske og svært identificerbare arter, som kun få (eller ingen) danskere beskæftiger sig med.
    Der findes cirka 200 arter pukkelfluer i slægten Megaselia i Danmark. Ingen af disse har dansk navn, og det er næppe dem, der bør stå forrest i køen i forhold til tildeling af danske navne.
    Enkelte artsgrupper er imidlertid i de seneste år blevet forsynet med mange nye danske navne. For eksempel er samtlige cirka 300 danske arter af bier nu forsynet med dansk navn. Også en stor del af de danske springhaler og galmyg har fået danske navne.
    'Alle' danske arter, såvel som deres danske og videnskabelige navne og indbyrdes klassifikation, bliver vedligeholdt via Taxonbasen, 'rygraden' i artslisten bag den offentlige artsportal Arter. Her kan du også melde fund ind af alskens organismer og se andres fund og billeder.
    Mange arter savner som nævnt et dansk navn, men der er også adskillige eksempler på, at flere navne er i spil for den samme art, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt.
    Navnene liden klokke, blåklokke og rundbladet klokke dækker alle over den samme art, hvor førstnævnte er det anbefalede navn. De øvrige navne er danske synonymer.
    Der er også en række eksempler, hvor det modsatte er tilfældet, nemlig at samme danske navn bliver brugt om forskellige arter eller på tværs af systematiske enheder.
    For eksempel kan en trompetsvamp både være en velsmagende 'paddehat' og et medlem af en primitiv dyregruppe kaldet havsvampe, som i øvrigt ikke har noget at gøre med det, vi 'normalt' forstår ved svampe.
    Navnet rødkløversnudebille benyttes om tre forskellige billearter, og navnet væggelus dækker over såvel en specifik art såvel som familien, der rummer fire arter i Danmark.
    Arten væggelus kan være en uønsket blodsugende gæst i soveværelset, men væggelus er imidlertid ikke lus, men tæger. Altså 'rigtige' tæger og ikke skovflåter, der hører til miderne, men ofte fejlagtigt omtales som tæger.
    De 'rigtige' lus har deres egen insektorden. Navnet lus benyttes imidlertid om mange forskelligartede små insekter. Lopper har på samme vis deres egen orden, men navnet benyttes om mange typer af hoppende insekter.
    Gennem årene har der været en række navngivningsprojekter, og nogle er stadig aktuelle. Det gælder for eksempel for fugle, planter, svampe og skadelige insekter.
    I andre tilfælde har enkeltpersoner navngivet en større eller mindre gruppe af arter. Det gælder for eksempel springhaler, svirrefluer og galmyg.
    Herudover opfindes danske navne ofte til lejligheden i forbindelse med udgivelse af bøger og artikler.
    For at sikre en mere konsekvent navngivning og komme uheldige navne i forkøbet er der nu oprettet ...
    続きを読む 一部表示
    7 分