エピソード

  • Er Gazakrigen retfærdig?

    Er Gazakrigen retfærdig?
    2024/11/22
    Gazakrigen giver anledning til meget stærke holdninger og uenigheder, ikke mindst om hvem der er skurken eller den største skurk.
    Hvem der er blevet den største taber, burde vi dog kunne blive enige om, al den stund at civile i titusindvis er blevet dræbt, og andre titusinder kvæstet for livet.
    En usædvanlig stor del af dem er små børn og dermed komplet uskyldige og sagesløse ud fra enhver rimelig betragtning.
    At Hamas gemmer sig i tunneler neden under civil infrastruktur gør utvivlsomt tabstallene højere - og er åbenlyst etisk forkasteligt.
    Men der er også grund til at diskutere forsvarligheden af den israelske hærs fremfærd, da det jo er deres bombardementer, der forårsager drabene
    Her er det et udbredt synspunkt, at selv om de civile tab er skrækkelige, er de trods alt forsvarlige, fordi de er led i en retfærdig krig.
    Hamas' terrorangreb 7. oktober - der krænkede alle betingelser for retfærdig brug af vold - gør i denne optik selvforsvaret og krigen retfærdig.
    Men hvad skal der etisk set til for, at krig er retfærdig? Og hvad er de etiske grænser i krig - her helt konkret krigen i Gaza?
    Krigens love er for det meste formuleret ret vagt, så der er brug for at fortolke dem i lyset af bagvedliggende etiske principper. Jeg er filosof og krigsetiker, ikke folkeretsekspert.
    I denne artikel trækker jeg på nogle aktuelle diskussioner inden for den filosofiske krigsetik, især nogle bidrag fra den amerikanske krigsetiker Jeff McMahan.
    I debatten om Gazakrigen har tre principper spillet en central rolle: 1) Retten til selvforsvar, 2) beskyttelsen af civile og 3) proportionalitet. Især det sidste har givet anledning til kontroverser og nogle problematiske misforståelser.
    Det virker indlysende, at en stat har ret til at forsvare sig militært imod en væbnet og uretfærdig aggressor og så meget desto mere, hvis aggressoren tydeligvis har til hensigt at gå efter rent civile mål og dermed agerer terroristisk.
    Hvis ikke det er tilladt at forsvare sig mod en fjende som Hamas, er det svært at se, hvornår det skulle være tilladt. At afværge en sådan trussel må ligefrem anses for at være en statslig regerings fremmeste forpligtelse.
    Så langt så godt. Der er imidlertid næppe mange, der seriøst mener, at en stat må gøre det med alle midler. En stat må ikke selv gribe til terroristiske midler i sit forsvar mod terrorisme. Frem for alt må det gøres med midler, der tager passende hensyn til beskyttelsen af civile.
    Man må ifølge den tillægsprotokol i Genèvekonventionerne, der nævnes i faktaboksen ovenfor, ikke bruge kampmetoder eller kampmidler, hvis virkninger ikke kan begrænses til militære mål, således at de "vilkårligt vil ramme militære mål og civile eller civile genstande" (artikel 51).
    Allerede her er der rejst stærk kritik af den israelske hærs fremfærd, fordi det virker som om, beskyttelsen af Gazas civilbefolkning er særdeles mangelfuld.
    Den internationale straffedomstol (ICC) udstedte 21. november 2024 en arrestordre mod Israels premiereminister og forsvarsminister Benjamin Netanyahu med formodning om krigsforbrydelser begået mod civilbefolkningen i Gaza.
    Det handler hovedsagelig om bevidst afskæring af basale livsfornødenheder (mad, vand, lægemidler, medicinsk udstyr, brændstof) til civilbefolkningen med omfattende, akut nød til følge.
    En mindre del af arrestordren og meget af en bredere kritik af den israelske hærs fremfærd handler imidlertid også om de mange civile døde som følge af de egentlige militære operationer.
    Eksempelvis er hospitaler, skoler, universiteter og flygtningelejre alle blevet ramt. Og allerede i marts lød det, at der på fem måneder var dræbt flere børn i Gaza end i verdens konflikter de foregående fire år.
    Man anvender så kraftige bomber, at de uvægerligt vil ramme både militære og civile mål. Man kan sågar sige, at det i mange tilfælde er mere sikkert, at man kommer til at ramme civile mål end rent militære.
    Her gør to mulige modsvar sig gældende.
    Det ene er, at hovedansvaret for de civile tab ligger hos Hamas, for...
    続きを読む 一部表示
    11 分
  • COP29: Drop ideen om billige, hurtige naturbaserede løsninger på klimakrisen

    COP29: Drop ideen om billige, hurtige naturbaserede løsninger på klimakrisen
    2024/11/22
    Der forhandles på højtryk i Baku i disse dage under COP29.
    Mens vi primært hører om økonomiske armlægninger om klimabistand til de områder, der er hårdest ramt af klimakatastrofer, er der også en anden (og vigtig) dagsorden på færde i kulisserne:
    20. november udsendte en sammenslutning af 70 NGO'er, virksomheder, organisationer og andre aktører en hastemeddelelse, der opfordrer COP-parterne til at "anerkende og finansiere naturens rolle i at håndtere klimakrisen".
    Natur kan både hjælpe os med at beskytte grundvand, modvirke oversvømmelser, øge biodiversiteten og suge CO2 ud af luften.
    Det giver derfor god mening, at mange aktører ser natur som et afgørende værktøj til at reducere og forebygge klimakatastrofer, og at natur fylder meget i debatten om klima.
    Herhjemme er der netop fundet politisk flertal for 'Aftalen om et Grønt Danmark', der bygger på den grønne trepartsaftale fra juni 2024. Også her fokuseres der på natur - eller rettere skov.
    Men træer vokser dog som bekendt ikke ind i himlen.
    Forskerkollegaer fra Oxford advarede for nylig i tidsskriftet 'Nature' mod, at lande i deres nationale planer for grøn omstilling risikerer at have for høje forventninger til, hvad naturen kan levere i forhold til at mindske den globale opvarmning.
    I forhold til både den internationale og den hjemlige debat er det væsentligt at forstå, at træer ikke er lig med natur, og at ikke alle typer natur bidrager til at reducere klimaforandringer og beskytte os mod krisens konsekvenser.
    Skal naturtiltag reelt have betydning for biodiversiteten og klimatilpasning, skal vi turde sætte den fri.
    Der er med rette meget fokus på at tage landbrugsland ud af produktion og omlægge til natur for at lade det indgå i bekæmpelse af biodiversitets- og klimakriserne - den såkaldte tvillingekrise.
    Det er i den forbindelse vigtigt, at vi kender forskel på natur- og kulturlandskaber, så vi ikke upåagtet kommer til at erstatte én type produktionslandskab med et andet og kalder det natur, uden at det nye landskab er nogen reel gevinst for biodiversiteten.
    Den risiko er eksempelvis til stede, hvis vi omlægger landbrugsland udelukkende til produktionsskov, der - ligesom landbrug - er styret af menneskers behov for råmaterialer.
    Man må derfor også forholde sig til, hvilken type 'ikke-landbrug' der kommer i stedet - en pointe, der er blevet implementeret i den grønne trepart ved at opdele de nye skovarealer i produktionsskov og naturskov.
    Med træers positive opmærksomhed som CO2-støvsuger, og at de fleste danskere forbinder ranke bøgestammer med den skønneste natur, så synes det kun at kunne gå for langsomt med at få plantet nogle flere træer.
    Der er masser af gode ting at sige om træer, men natur er meget mere end træer. Faktisk er træer ikke nødvendigvis natur.
    Forleden understregede forskere i naturbaserede løsninger ved Oxford Universitet, at træ og anden biomasse til energiproduktion faktisk er en markant trussel mod biodiversiteten, primært fordi det kræver meget store arealer.
    Det er særligt vigtigt i Danmark, hvor netop træ-biomasse fra træproduktion er en central del af strategien for, hvordan vi skal komme i mål med den grønne omstilling.
    Som et andet eksempel viser et spritnyt dansk studie, at projekter, hvor man vådlægger områder for primært at fange næringsstoffer fra markernes afløbsvand, heller ikke nødvendigvis fremmer biodiversiteten og naturværdierne på arealet.
    Definitionen på natur er ikke skåret i granit og revurderes konstant.
    Konsensus går dog i retningen af, at velfungerende og bæredygtig natur kræver en betydelig grad af frihed til at reagere på og tilpasse sig frit til den verden, vi lever i.
    Det kræver, at naturen har nogle redskaber i værktøjskassen, der sætter den i stand til at agere i forhold til ydre påvirkninger.
    De værktøjer er udviklet over millioner af år i tæt sammenspil mellem dyr, planter og mikrober samt miljøet omkring dem.
    Det kan måske hjælpe at tænke på det sådan, at vores landskab former sig mellem to poler: Bebyggede områd...
    続きを読む 一部表示
    9 分
  • Danske arkæologer gør kæmpe fund: Nok våben til at udruste mindre hær

    Danske arkæologer gør kæmpe fund: Nok våben til at udruste mindre hær
    2024/11/22
    Elias Witte Thomasen havde godt på fornemmelsen, at der gemte sig noget helt særligt i jorden ved den lille østjyske by Hedensted mellem Vejle og Horsens.
    I forbindelse med en udvidelse af E45-motorvejen til tre spor havde han og de andre arkæologer fra Vejle Museerne lavet en forundersøgelse ved Løsning Søndermark uden for byen.
    "Der fandt vi to lanser ved en bebyggelse. Så vi havde en anelse om, at der var noget usædvanligt. Men jeg må sige, at vi fik vores forventninger indfriet mangedoblet," siger Elias Witte Thomasen til Videnskab.dk.
    Der skulle nemlig vise sig at ligge meget mere end et par lanser.
    Arkæologerne fandt våben nok til at udruste en mindre hær samt en ringbrynje, som kun de allermest magtfulde mennesker havde i jernalderen. Alt sammen gravet ned ved nogle huse fra den tid.
    Xenia Pauli Jensen, arkæolog og seniorforsker ved Moesgaard Museum, står ikke bag fundet, men er enig i, at det er spektakulært. Det er ikke våbenofringer i sig selv, som er opsigtsvækkende, fortæller hun, men derimod, at fundene er blevet fundet ved huse, hvor de er blevet ofret.
    "Det bryder med vores fastfrosne idé om, at kultdyrkelse kun fandt sted ved moser. Det her fund viser, at kultdyrkelsen foregik over det hele," siger hun.
    Våbnene blev fundet ved to bygninger, der begge er fra omkring år 400 e.v.t i jernalderen. Nogle af genstandene blev ofret og lagt ned i jorden, da man nedlagde en af de to bygninger. Der fjernede man stolperne og lagde de ødelagte våben ned i hullerne, de efterlod.
    I den anden bygning blev våbnene ofret og lagt rundt om de bærende stolper, da man opførte bygningen. En bygning, som arkæologerne mener, var en stormands residens.
    Samlet set har arkæologerne fundet 119 lanser og spyd, 8 sværd, 5 knive, 3 pilespidser, 1 økse og 1 ringbrynje. Man mener, våbnene har tilhørt en anden hær, som er blevet besejret i kamp.
    Dermed fortæller våbnene også noget om den magt, stormanden, der har besejret hærens krigere, har haft.
    "Hvis man har kunnet besejre en fjende med det her udstyr og sikret sig det, har man haft en stor magtbase og været i stand til at samle mange mænd i området," siger Elias Witte Thomasen.
    Særligt ringbrynjen er opsigtsvækkende, mener han. På denne tid i jernalderen var det en uhyre sjælden genstand, som kun den absolutte elite ejede.
    "Så det at give afkald på sådan en ringbrynje viser jo overskud," siger Elias Witte Thomasen.
    Det er Xenia Pauli Jensen enig i. Hun mener, der har været tale om en ekstremt rig person, der har kunnet lave en sådan ofring. Hun er overbevist om, at ofringen har været en del af en løbende magtdemonstration.
    "Man kan forestille sig, at det har været en plads, der har haft betydning ikke kun for de lokale. Det var et alliancesamfund, så når man lavede ofringer, inviterede man sine venner med. Det har været begivenheder, hvor stormanden har villet signalere: 'Se, hvor stærk og magtfuld jeg er'."
    Arkæologerne fra Vejle Museerne er ikke færdige med at undersøge fundene fra udgravningen endnu. De vil løbende publicere nye fund og analyser.
    Det glæder Xenia Pauli Jensen sig til at følge. Fundet ved Hedensted minder nemlig om et tidligere fund ved en udgravning i Fæsted af arkæologer fra Museum Sønderskov i 2018.
    "Der fandt man også våben, der var ødelagt og lagt i stolper. Dengang troede vi, det var unikt. Men nu ser vi det samme i Hedensted. Det ser altså ud, som om vi tidligere har misset noget," siger hun.
    Og så er vi tilbage til hendes pointe om, at ofringerne ikke kun var noget, der skete ved moserne, men også foregik 'hjemme' hos stormændene selv.
    "Moserne har typisk kun fortalt os noget om dem, der har tabt, fordi man har ofret deres våben, hvorimod sejrherrerne, der har ofret dem, har været anonyme," siger hun.
    "Men med våbenofringer i stormændenes egne huse, kan vi også sige noget om dem, der har vundet."
    På den måde kan man måske begynde at sammenligne dem, der har vundet, med dem, der har tabt, og finde mønstre mellem bebyggelser og moseofringer.
    Det kan hjælpe arkæolo...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Er vindmøllers lyd skadelig eller ej? Derfor er debatten så mudret

    Er vindmøllers lyd skadelig eller ej? Derfor er debatten så mudret
    2024/11/21
    Er der en lyd, der irriterer og stresser dig i dit hjem? Nogle vil måske svare naboens larmende børn, andre en støjende motorvej i nærheden.
    Endnu andre vil svare: lyden af vindmøller.
    I årevis har planer om nye vindmøller gjort mulige naboer bekymrede for at blive generede af lyden. Ja måske endda tage skade af den. Det har ført til lokale protester.
    Myndigheder og vindmølleindustrien har antaget, at naboerne bare manglede fakta. Når først der var fakta, ville bekymringerne og protesterne forsvinde.
    Så simpelt er det dog ikke.
    Igennem det samfundsfaglige forskningsprojekt Co-Green har vi set, at støjbekymringerne præges af det, man ikke ved, snarere end af det, man ved.
    Én af vores hovedpointer er nemlig, at selv små usikkerheder og huller i den faglige viden om vindmøllestøjs helbredseffekter kan lede til store bekymringer og protester blandt berørte borgere.
    Af samme grund vil mere forskning i vindmøllestøj ikke nødvendigvis fjerne bekymringerne.
    Det var ellers løftet, da den daværende regering i 2013 finansierede den såkaldte 'helbredsundersøgelse', der skulle afdække eventuelle sammenhænge mellem vindmøllestøj og helbredsproblemer.
    Skønt regeringens løfte var, at forskningsprojektet skulle fjerne bekymringerne "én gang for alle," blev resultatet delvist det modsatte.
    Hvorfor? Det forsøger jeg at forklare herunder.
    Omkring 2010 florerede mange historier om effekten af vindmøllestøj, eksempelvis at den gav hovedpine, påvirkede kvinders menstruationscyklus eller ligefrem dræbte mink.
    På dette tidspunkt var der ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at vindmøllers lyd kunne påvirke helbredet, men myndighederne ønskede stærkere dokumentation.
    Håbet var at aflive myterne og bekymringerne om den farlige vindmøllestøj.
    På dette tidspunkt havde forskere ved Kræftens Bekæmpelse lavet grundige studier, der påviste de betydelige negative helbredseffekter af vejstøj.
    Det gjorde man ved at kombinere data over vejstøjen i hele Danmark med sundhedsregistre på populationsniveau.
    Forskerne gik nu til både medierne og ministerierne og foreslog, at deres metode kunne konverteres fra veje til vindmøller. Den idé vandt gehør på Christiansborg og 'helbredsundersøgelsen' kom på finansloven.
    I forskningsprojektet undersøgte man sundhedsregistrene for cirka 15.000 danskere, der bor eller har boet tæt på vindmøller siden 1980'erne. Dette blev holdt op mod en kontrolgruppe på 30.000 danskere, der har boet længere væk fra vindmøller. Herved afdækkede man, om nærhed til vindmøller giver forhøjede forekomster af depression, blodpropper, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes samt lav fødselsvægt.
    I et brev fortalte klima- og miljøministrene, at brugen af registerdata skulle give "valide, uvildige resultater", ligesom de udtrykte, at: "det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne."
    Løftet med undersøgelsen var altså, at brugen af registerdata skulle give en fuld objektivitet, så forskerne én gang for alle kunne aflive usikkerheden om vindmøllers negative sundhedseffekter.
    Modsat hensigten fik helbredsundersøgelsen bekymringerne til at ulme, mens forskningsprojektet stod på.
    Nogle borgere så det, at Folketinget finansierede helbredsundersøgelsen, som tegn på, at vindmøller faktisk kunne være sundhedsskadelige.
    Flere kommunalbestyrelser lyttede til de bekymrede borgere og satte vindmølleplanlægningen på hold, indtil forskningsprojektet var afsluttet.
    Det gjorde de, selvom regeringen havde understreget, at der ikke var belæg for at stoppe planlægningen af møller, mens forskningen stod på.
    I andre kommuner fortsatte planlægningen - dog med endnu flere høringssvar om møllestøj fra bekymrede borgere til følge.
    Da helbredsundersøgelsens sidste delstudie blev publiceret efter fem års forskning, var det samlede billede, at man ikke havde fundet betydelige sammenhænge mellem vindmøllestøj og de fleste af de undersøgte helbredsproblemer.
    Det fik en tilfreds vindmølleindustri til a...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Spektakulært: Bjørnedyr kan heale deres eget DNA for strålingsskader

    Spektakulært: Bjørnedyr kan heale deres eget DNA for strålingsskader
    2024/11/21
    Bjørnedyret: Verdens mindste flercellede dyr og hele forskningsverdenens dødsforagtende øjesten.
    De små, ottebenede kræ med det latinske navn Tardigrada kan overleve næsten alt, fra 31 år i en dybfryser til at blive skudt ud af en kanon, ja, sågar har de måske overlevet en nedstyrtning på Månen.
    Forskerne har dog længe interesseret sig for bjørnedyrenes bemærkelsesværdige resilliens over for stråling i håbet om at knække koden, der skal hjælpe såvel kræftpatienter som astronauter. Og nu er der måske sket et gennembrud.
    Kinesiske forskere har nemlig kigget nærmere på en nyfunden underart af bjørnedyret (Hypsibius henanensis). Når den udsættes for stråling, aktiverer den nemlig tusindvis af gener, der kan beskytte og reparere dens DNA.
    Det skriver forskerne i en pressemeddelelse.
    Fundet, der er beskrevet i et nyt studie, beror sig på en sekventering af bjørnedyrets gener. Her kunne forskerne se, at bjørnedyret, når det fik for meget stråling, gjorde to ting:
    For det første krøllede den sig sammen og overgik til en dødslignende dvaletilstand - noget, bjørnedyrene er kendt for.
    Hvad der er mere interessant var dog, at svimlende 2.801 gener, der har at gøre med DNA-reparation, celledeling og immunrespons, blev aktiveret.
    Et af disse gener, TRID1, hidkalder et protein ved navn 53BP1 til steder, hvor DNA'et har taget skade, og hvor proteinet kan hjælpe med at lappe såkaldte double-strand breaks i DNA'et sammen igen.
    Den aktiverer også genet DODA1, der producerer antioxidantpigmenter og således hjælper med at få de reaktive kemikalier, der er opstået som følge af strålingen, ud af vagten igen.
    Forskerholdet bag ser nu frem til at undersøge endnu nærmere.
    "At forske i de mekanismer, der giver bjørnedyret dens strålingstolerance, kan give os en bedre forståelse af cellens overlevelse under ekstreme forhold, hvilket kan inspirere os i forhold til menneskets helbred og kampen mod sygdom," skriver forskerne i pressemeddelelsen.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Hvis du bor i Danmark, så er du da lykkelig - eller hvad?

    Hvis du bor i Danmark, så er du da lykkelig - eller hvad?
    2024/11/21
    Er du lykkelig? Hvert år udgives 'World Happiness Report', som er udarbejdet af forskere fra University of Oxford. Igen i år kan vi læse, at vi i Norden er verdensmestre i lykke.
    Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har de sidste mange år ligget i top-10.
    Vi ønsker dog at vise en central udfordring for rapporten. Nemlig at den faktisk ikke måler, hvad den forsøger at måle. Så måske er vi ikke så lykkelige i Norden, som vi går og tror.
    Hvorfor er det vigtigt at vide, hvad lykke er? Hvis du selv vil være lykkelig, er det nødvendigt at vide, hvad det vil sige.
    Desuden er det vigtigt at vide, hvad lykke er, så vi kan identificere (u)lykkelige befolkningsgrupper og dermed blive klogere på, hvordan vi udvikler samfund, hvor folk har gode liv.
    Det er tydeligt, at forskerne bag lykkerapporten har prioriteret simplicitet og mængden af deltagere i undersøgelsen. Det giver mening fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv, men ud fra et filosofisk perspektiv er der nogle udfordringer.
    Lad os først beskrive, hvordan forskerne bag rapporten måler lykke og dernæst pege på nogle problemer ved deres måde at måle lykke på.
    Rapportens berømte årlige rangeringer baserer sig på subjektiv livskvalitet. Som navnet antyder, har vi her at gøre med en subjektiv måling, hvor man groft sagt beder respondenten om at besvare ét spørgsmål: Har du et godt liv?
    Eller mere præcist: Hvor tilfreds er du med dit liv som helhed? Når forskerne bag 'World Happiness Report' måler livskvalitet, anvender de en skala fra 1 til 10, hvor 1 er det værste liv, du kan forestille dig, og hvor 10 er det bedste.
    Som udgangspunkt lyder det jo meget fornuftigt.
    Hvis vi ønsker at vide, om en person har et godt liv, er det en god idé at spørge personen, det drejer sig om. For den største autoritet på området, må da være én selv. Men der er nogle udfordringer ved denne subjektive måde at måle vores lykke på.
    Den store udfordring, vi ønsker at pege på, er, at blot fordi du i et enkelt øjeblik giver udtryk for, at du har et meget lykkeligt liv, så betyder det ikke, at du nødvendigvis har ret. Lad os give tre eksempler.
    Det første eksempel er beskrevet af den canadiske filosof Wayne Sumner. Forestil dig en forretningskvinde, der synes, at alt i hendes liv går godt. Forholdet til børn og partner, synes hun, er skønt, hun mener også, at forretningen går super godt.
    Men virkeligheden er en helt anden. Børnene kan ikke fordrage hende, manden er hende konstant utro - men børn og mand er gode til at spille skuespil, så hun opdager ikke, at de ikke kan lide hende. Hendes forretning står til at lukke, da hendes samarbejdspartner har overført alle penge til et hemmeligt kontor i Panama.
    Ifølge den måde 'World Happiness Rapport' måler livskvalitet på, har forretningskvinden det bedst mulige liv. Men vi tror, at de fleste læsere vil være enige med os i, at vi ikke ønsker et sådant liv - og at forretningskvindens liv ikke er et meget lykkeligt liv.
    Filosoffen Wayne Sumner nævner også et andet kritikpunkt, der rammer subjektive målinger af livskvalitet. Nemlig det, at livsevaluering kun kan være et oprigtigt udtryk for et menneskes livskvalitet, hvis den evaluering ikke er et udtryk for indoktrinering eller undertrykkelse.
    Så det andet eksempel handler om autonomi. Det kunne være en kvinde i et forhold præget af psykisk vold eller et menneske på kanten af samfundet, der måske aldrig har haft en mulighed for at udvikle deres egne værdier og derfor ikke kan svare autentisk på, hvorvidt deres liv er lykkelige.
    Med andre ord: Hvis du er påvirket af manipulation eller håbløshed, kan vi ikke fuldstændig stole på din vurdering af dit eget liv.
    Vi forsøger ikke at antyde, at de nordiske respondenter lever liv som forretningskvinder, der er ført bag lyset, eller er håbløse eller indoktrinerede. Vi vil blot gøre opmærksom på, at vi ikke nødvendigvis har gode liv, bare fordi vi tror det eller fortæller, at vi har det.
    For det tredje ønsker vi at pege på den udfordring, at de svar, vi får fra en subjek...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Farvel til nåle? Blæksprutter inspirerer til indsprøjtninger uden kanyler

    Farvel til nåle? Blæksprutter inspirerer til indsprøjtninger uden kanyler
    2024/11/20
    De færreste mennesker bryder sig om at blive stukket af en kanyle. Nogle lider ligefrem af nåleskræk, som gør indsprøjtninger til en frygtelig oplevelse.
    Men med en ny opfindelse kan nogle af kanylerne erstattes af en lille kapsel. Den skal bare sluges, så klares indsprøjtningen indefra helt uden brug af en nål. Kanylen er afløst af en tynd, kraftig stråle fra kapslen.
    "Vi har udviklet et koncept for levering af biologiske lægemidler via munden på en måde, hvor vi opnår en høj biotilgængelighed, så vi får lægemidlet ud i kroppen," fortæller Stephen Buckley, der er 'scientific vice president' hos Novo Nordisk med ansvaret for Advanced Drug Delivery, avanceret lægemiddellevering, altså hvordan lægemidler kommer ind i kroppen.
    Sammen med andre forskere fra Danmark, USA og Sverige står han bag en netop publiceret artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor metoden beskrives. Den er endnu ikke testet på mennesker, men kun på hunde og grise.
    De foreløbige forskningsresultater viser, at det i princippet er muligt at levere mange af de lægemidler, der i dag gives med igennem en kanyle, i kapselform i stedet. Kapslen er ikke meget større end dem, man er vant til fra medicin og kosttilskud som for eksempel fiskeolie.
    Det kan for eksempel være insulin, vægttabsmedicin baseret på hormonet GLP-1, monoklonale antistoffer, der blandt andet kan bruges til kræftbehandling, samt visse vacciner, der engang i fremtiden kan indtages i kapselform.
    Disse lægemidler kræver normalt en indsprøjtning, fordi de er baseret på store molekyler som proteiner og peptider. De kan ikke fås som piller, fordi molekylerne bliver nedbrudt i mavesækken eller i tarmen, før de når at blive optaget af kroppen.
    Men fra kapslen bliver lægemidlet sprøjtet ud i en tynd, kraftig stråle, så det trænger helt ind i slimhinden i mave-tarm-systemet, hvorfra det kan optages af kroppen.
    Forskerne blev inspireret af den måde, blæksprutter sprøjter med vand for at bevæge sig rundt eller med blæk mod angribende fjender. Blæksprutten presser vandet eller blækket ud igennem en bevægelig dyse, så væsken kommer ud som en jetstrøm med stor fart i den ønskede retning.
    "Vi tog udgangspunkt i naturen og undersøgte, om vi kunne efterligne blæksprutternes jetsystem. Det førte til udviklingen af de små kapsler, der kan indtages gennem munden og levere medicin i flydende form i mave-tarm-systemet med jets," siger Stephen Buckley.
    Der blev udviklet to forskellige mikrojet-kapsler, hvor lægemidlet sendes ind i kroppen i en ganske tynd, kraftig stråle. En aflang kapsel kan sende medicinen ud til siderne, mens den er i tyndtarmen, mens en buttet kapsel er mere velegnet til levering i mavesækken.
    Med mikrojet-systemer kan man ikke komme til skade ved at stikke sig på en kanyle ved et uheld, og man slipper for den besværlige bortskaffelse af brugte kanyler - de skal nemlig i særlige kanylebokse, der skal afleveres på apoteket eller hospitalet.
    Men først og fremmest slipper man for at blive stukket.
    "Det er en superspændende idé. Det ville være fantastisk, hvis man kunne undgå injektioner, især for børn og folk med decideret nåleangst," siger Kirsten Nørgaard, der er overlæge og leder forskningen inden for diabetesteknologi ved Steno Diabetes Center Copenhagen, der hører under Region Hovedstaden.
    Hun understreger dog samtidig, at selv om det kræver færdigheder og kan være ubehageligt at stikke sig, så er injektioner generelt ikke et voldsomt stort problem for personer med diabetes.
    Insulinpenne er nemme at have med at gøre, og tusindvis af danskere med type 1-diabetes behandles med insulinpumpe, så de slipper for daglige injektioner.
    Desuden påpeger Kirsten Nørgaard, at den nye teknologi indtil videre kun er testet på dyr, og at der kan være en udfordring, i forhold til hvor præcist det er muligt at dosere med den nye metode:
    "Der er helt sikkert et udviklingspotentiale, men det er afgørende, at der kan doseres nøjagtigt," siger hun og fortsætter:
    "Det er ikke lige om hjørnet for insulin. H...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Kan biokul blive landbrugets klimaredning?

    Kan biokul blive landbrugets klimaredning?
    2024/11/20
    Umiddelbart ser de små sorte biokul ret ubetydelige ud. Og det er heller ikke, fordi vi har talt så meget om de små størrelser.
    Men de såkaldte 'biokul', der blandt andet laves af biomasse fra landbrug, kan komme til at spille en afgørende rolle for reduktionen af landbrugets udledning af klimagasser.
    I hvert fald hvis det står til parterne bag den grønne trepartsaftale, der blev indgået i juni 2024.
    I aftalen er biokul nævnt hele 14 gange, og det er der god grund til:
    Med et budget på 10 milliarder kroner frem mod 2045 ser den grønne trepart biokul som en vigtig nøgle til at sænke landbrugets CO2-udledning, og det politiske flertal bag 'et Grønt Danmark', der faldt på plads i november, har foreløbigt afsat 586 millioner til udvikling af teknologien frem til 2030.
    Målet er allerede i 2030 at kunne lagre 0,3 millioner tons CO2 ved hjælp af biokul.
    Men er biokul virkelig en gamechanger for landbruget?
    Teknologien er stadig under udvikling, og lige nu mangler der økonomiske incitamenter til både produktion og udbringning af biokul.
    Vi ved, at biokul er effektivt til at lagre CO2, og det er også muligt, at det kan nedbringe udledningen af lattergas, som er en kraftig drivhusgas.
    Vi ved dog ikke, hvilke konsekvenser udbringningen kan have for høstudbyttet og miljøet.
    Vi forsker i biokul, og i denne artikel vil vi gennemgå, hvad vi ved - og ikke ved - om biokullets potentiale, og vise, hvorfor vi vurderer, at vi bare skal se at komme i gang med at bruge det.
    Biokul indeholder typisk mellem 60 og 90 procent kulstof. For at forstå hvad det betyder, tager vi et eksempel:
    Lægger vi 10 tons biokul med et kulstofindhold på 67 procent på en hektar landbrugsjord, vil der blive lagret 6,6 tons kulstof på den ene hektar.
    Hvis vi så gør det samme på alle marker, vil det svare til, at der bliver tilført 16,3 millioner tons kulstof, som dermed binder 59,7 millioner tons CO2, eller hvad der svarer til mere end hele Danmarks samlede årlige drivhusgasudledning.
    Det er naturligvis blot et eksempel, der viser ideen med biokul og ikke et realistisk scenarie, for selvom vi besluttede at bruge al landbrugsjord, skulle vi, som Trine Langhede fra Rådet for Grøn Omstilling rigtigt nok kommenterer, stadig skaffe halm eller anden biomasse og pyrolysekapacitet til produktionen.
    Forestiller vi os på den anden side, at vi slet ikke laver biokul, så bliver det overskydende organiske materiale fra markerne enten brændt af i forbrændingsanlæg eller returneret ubehandlet til jorden i en lettere mineraliserbar form end biokul.
    Det betyder altså, at størstedelen returneres som CO2 i atmosfæren inden for en kort årrække. Som biokul bliver kulstoffet længere i jorden.
    Hvor lang tid er der ikke entydigt svar på, men det er ubetinget meget længere end kulstof fra tilbageført ubehandlet plantemateriale, og en meget stor del af kulstoffet vil være stabilt i mere end 100 år, ifølge flere studier (se her, her og her).
    Biokul rummer altså et kæmpe potentiale for at lagre kulstof i landbrugsjord.
    Som du sikkert har hørt før, er CO2 ikke den eneste problematiske drivhusgas fra landbruget.
    Lattergas er en drivhusgas, der på vægtbasis er en 298 gange kraftigere drivhusgas end CO2. Lattergas produceres, hvor der er tilgængeligt kvælstof, altså typisk i landbrugsjord der årligt modtager kvælstofgødning.
    Ifølge de nationale emissionsopgørelser bidragede landbrug, skovbrug og fiskeri i 2023 med 27 procent af de nationale drivhusgasemissioner og 90 procent af de nationale lattergasemissioner.
    Selvom flere studier (her og her) indikerer, at biokul kan reducere udledningen af lattergas, er effekterne usikre, og mekanismerne er ikke velkendte.
    De ubesvarede spørgsmål om biokullets sideeffekter er noget af det, vi søger svar på i flere aktuelle forskningsprojekter.
    I projektet Mitichar, som er et samarbejde mellem flere danske universiteter og biokulproducenter, har vi siden foråret 2023 dyrket og monitoreret en mark i Taastrup, hvor der er tildelt 45 tons biokul per hektar landbrugsjo...
    続きを読む 一部表示
    9 分