エピソード

  • Er træer klimaets ven? Ikke når det gælder Arktis

    Er træer klimaets ven? Ikke når det gælder Arktis
    2024/11/14
    Skoleelever ved det, Google og ChatGPT ved det, din gamle bedstemor ved det formentlig også:
    Træer suger kulstof ud af atmosfæren og lagrer det i stammer, grene, rødder og blade og hjælper dermed til med at modarbejde klimaforandringerne.
    For mere kulstof i stammer betyder mindre kulstof i atmosfæren, hvor det primært findes som den opvarmende drivhusgas CO.
    Det gør træplantning til en dejligt simpel og ekstremt omkostningseffektiv klimaløsning, fordi vi nærmest ikke behøver gøre andet end at plante træerne og vente. Da den globale opvarmning samtidig gør træplantning mulig længere og længere mod nord, arbejder nogle aktører på at plante træer blandt andet i Grønland.
    Gid det var så simpelt.
    I en ny videnskabelig artikel gennemgår vi, hvorfor plantning af træer i Arktis og store dele af de nåleskovsdækkede områder i Canada, Alaska, Skandinavien og Rusland vil opvarme og ikke afkøle Jordens atmosfære.
    For det første - og væsentligst - reflekterer en overflade dækket af skov kun cirka 10 procent af det sollys, der rammer den. En snedækket tundra reflekterer derimod op mod 75 procent.
    Den solenergi, der reflekteres som lys, når aldrig at hjælpe til med at opvarme atmosfæren, inden den er ude i verdensrummet igen.
    Kun den energi, der absorberes af overfladen, og dernæst udsendes igen som varmestråling bidrager til opvarmningen.
    I en del af verden, hvor der både ligger sne i landskabet store dele af året, og hvor dagslyset i perioder fortsætter 20-24 timer i døgnet, er der rig mulighed for en effektiv refleksion af sollys.
    Den effekt kaldes albedoeffekten, og den betyder ekstremt meget for den samlede energibalance.
    Kan træernes kølende effekt opvejes af den skygge, de vil give for den vigtige refleksion af sollys?
    Ikke i Arktis, viser et andet studie, der udkom tidligere i år.
    Det viser, at den opvarmende effekt af albedoændringerne er større end den afkølende effekt fra kulstoflagringen i hele tundraen og i størstedelen af de relativt tyndt bevoksede nordlige nåleskove i den såkaldte boreale zone.
    Jordene i de kolde egne af verden har et meget højt kulstofindhold. Faktisk indeholder de mere end dobbelt så meget kulstof som al biomasse og atmosfæren tilsammen.
    Jordens kulstof i kolde egne er tilmed meget sensitiv over for forstyrrelser, så man får en stor udledning af drivhusgasser fra dem ved eksempelvis jordbearbejdning relativt til andre steder på Jorden.
    Over tid vil noget af det tabte kulstof dog blive leveret tilbage til Jorden i nye former, måske endda nok til at gøre op for det tabte.
    Derfor vil nogle måske sige, at det går op: 'Hvad vi taber på karrusellen, tjener vi på gyngerne'.
    Den form for tankegang har ét markant problem, nemlig at den ignorerer timingen af, hvornår kulstof udledes til atmosfæren.
    Hvis man udleder drivhusgasser til atmosfæren i dag, kan man ikke overbevise drivhuseffekten om, at den skal lade være med at varme, fordi man skam har tænkt sig at betale sin kulstofgæld tilbage om 100 år.
    Sådan fungerer Jordens energisystem desværre ikke.
    Det var så, hvad der foregår i underetagen, men oppe i stuen er alt heller ikke blot fryd og gammen.
    Som om det ikke allerede var svært nok at være træ i en af de barskeste egne på jordkloden, bliver det kun sværere i fremtiden.
    Klimaforandringerne sker i gennemsnit tre til fire gange hurtigere i Arktis end på resten af Jorden, hvilket som sagt blandt andet betyder, at træer er levedygtige længere og længere mod nord.
    Men det betyder også, at man har set en enorm stigning i antallet og intensiteten af naturbrande, insektudbrud og perioder med tørkestress i Arktis hen over de seneste tre til fire årtier, og udviklingen synes kun at fortsætte i den gale retning.
    Da vi ved fra andre dele af verden, at træplantager er særligt sårbare overfor sådanne forstyrrelser, har træer særdeles hårde odds i de nordlige dele af jordkloden i de kommende årtier, hvor udviklingen mod flere og kraftigere ekstremevents går ekstremt hurtigt.
    Vores konkluderende budskab gælder i Arktis såvel...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • 150.000 år gamle fund indikerer: Denne dal kan have været afgørende for tre menneskearters udvikling

    150.000 år gamle fund indikerer: Denne dal kan have været afgørende for tre menneskearters udvikling
    2024/11/14
    Det hebraiske universitet i Jerusalem og National Academy of Sciences i Tadsjikistan har gjort et større arkæologisk fund i Tadsjikistans Zeravshan-dal.
    Det nye fund giver ny indsigt oldgamle bosættelser i området og tidlige menneskers folkevandringer, fortæller Hebrew University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie udgivet i tidsskriftet Antiquity.
    Fundene, som blev fundet på udgravningsstedet Soii Havzak, omfatter stenredskaber, dyreknogler og gammel plantevækst, der kan dateres til forskellige perioder for mellem 20.000 og 150.000 år siden. Og det giver beviser for, at Centralasien spillede en afgørende rolle i den tidlige menneskelige migration og udvikling.
    "Det viser sig, at Zeravshan-dalen, primært kendt som en silkevejsrute i middelalderen, var en nøglerute for menneskelig ekspansion længe før det - for mellem 20.000 og 150.000 år siden," forklarer studiets forfatter og arkæolog på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, Yossi Zaidner, i pressemeddelelsen.
    "Denne region kan have fungeret som en migrationsrute for flere menneskearter, såsom moderne Homo sapiens , neandertalere eller denisovaer, som kan have eksisteret side om side i dette område."
    Forskerne håber, at yderligere forskning og udgravninger vil afsløre, hvordan de forskellige menneskelige grupper - som moderne mennesker, neandertalere og denisovaer - kan have interageret i denne region
    Udgravningen ved Soii Havzak vil fortsætte i de kommende år, med yderligere udgravninger planlagt for at udforske dybere lag og udføre mere dybdegående analyser af fundene.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Klub 27: Sociologer har undersøgt, hvorfor dødsmyten lever videre

    Klub 27: Sociologer har undersøgt, hvorfor dødsmyten lever videre
    2024/11/14
    Det er på sin vis en vis fascination ved forestillingen om, at nogle af verdens største stjerner brænder ud i en alder af 27 år.
    Den såkaldte Klub 27 har levet i vores fælles fantasi i et halvt århundrede med medlemmer, som blandt andet tæller legendariske musikere som Jimi Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison, Kurt Cobain og Amy Winehouse.
    Idéen er lige så forførende, som den er tragisk: en sammensmeltning af talent, berømmelse og død i en alt for tidlig alder.
    Men gemmer der sig en sandhed i dette fænomen, eller er det blot en historie, vi fortæller os selv og hinanden om berømmelse og ungdom?
    I vores nyligt publicerede forskning gransker min kollega Patrick Kaminski og jeg, hvorfor Klub 27 forsat lever i vores kultur.
    Vi satte os ikke for at aflive myten. Når alt kommer til alt, er der ingen grund til at tro, at 27 er en særlig farlig alder, medmindre man er overtroisk.
    Vi ønskede snarere at se nærmere på Klub 27 for at forstå, hvordan en myte vinder indpas og påvirker vores opfattelse af virkeligheden.
    Klub 27 Club går tilbage til begyndelsen af 1970'erne, efter Brian Jones, Jimi Hendrix, Janis Joplin og Jim Morrison alle døde i en alder af 27 år på mindre end 2 år.
    Denne forbløffende tilfældighed satte sit præg på den kollektive hukommelse.
    Det var ikke kun deres alder. Det var den røde tråd af musikalsk genialitet, modkultur og de tragiske dødsfald som følge af en cocktail af berømmelse, stoffer, og hvor svært det er at være menneske.
    Det er ikke bare et fascinerende narrativ; det har også en nærmest mystisk 'synkronicitet' (oplevelsen af at to eller flere forskellige hændelser, som ikke er forbundet årsagsmæssigt, opstår sammen på en meningsfuld måde, red.)
    Ved at analysere data om 344.156 bemærkelsesværdige afdøde personer, der er beskrevet på Wikipedia, fandt vi, at selvom der ikke er en øget risiko for at dø som 27-årig, får de personer, der dør i lige den alder, markant større offentlig opmærksomhed.
    Vi brugte Wikipedia-sidevisningerne som et mål for berømmelse, og vores studie afslører, at de afdøde 27-åriges eftermæle opnår mere synlighed og opmærksomhed end personer, der dør, når de er 26 eller 28.
    Den større synlighed og opmærksomhed har en mærkværdig effekt: Folk er mere tilbøjelige til at støde på dem, der døde som 27-årige end andre, der gik bort i en tidlig alder - også selvom de ikke kendte til Klub 27-myten.
    Det får det til at se ud, som om at risikoen for at dø som 27-årig er større. Myten om Klub 27 er en selvopfyldende profeti: Den blev 'virkelig', fordi vi troede på den.
    Vi mener, at dette fænomen kan forstås gennem tre indbyrdes forbundne koncepter:
    Stiafhængighed ('path dependence')
    Stigmergi ('stigmergy')
    Mimetisk tingsliggørelse ('memetic reification')
    Stiafhængihed henviser til, hvordan tilfældige begivenheder danner en præcedens, der påvirker forekomsten af et bestemt mønster i fremtiden.
    Den første 'klynge' af højt profilerede dødsfald i en alder af 27 år var statistisk usandsynlig - vi anslår, at 1 ud af 100.000 tidslinjer ville indeholde 4 så berømte dødsfald i en alder af 27 år - men det skabte en narrativ 'sti', der har holdt ved og formet den kollektive virkelighed.
    Stigmergi beskriver, hvordan spor af en hændelse eller handling i nogle omgivelser eller miljøer indirekte kan koordinere fremtidige hændelser eller handlinger. I den digitale tidsalder fungerer platforme som Wikipedia eksempelvis som arkiver for vores fælles hukommelse. Eksistensen af en dedikeret Klub 27-side med links til dens medlemmer øger synligheden af dem, der dør som 27-årige.
    Det skaber et feedbackloop: Jo mere vi klikker, desto mere fremtrædende bliver disse figurer, og jo mere bliver myten forstærket.
    Det, vi kalder memetisk tingsliggørelse, opsummerer, hvordan overbevisninger kan forme virkeligheden. Vi læner os op ad det såkaldte Thomas-teorem, som lyder: "Ting, mennesker tror er virkelige, får virkelige konsekvenser".
    Myten om Klub 27 har en håndgribelig effekt på den kulturelle erindring og berømmelse. Ved at g...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Verdens største koral er opdaget i Stillehavet

    Verdens største koral er opdaget i Stillehavet
    2024/11/14
    Der skulle en 34 meter bred, 32 meter lang og 5,5 meter høj koral til at slå rekorden for verdens største koral.
    Den nye verdensrekord - korallen (Pavona clavus) - blev opdaget i det sydvestlige Stillehav ved Salomonøerne af forskere fra National Geographic.
    Korallen er større end verdens største dyr, blåhvalen, og så stor, at man kan se den fra rummet.
    Det skriver National Geographic i en pressemeddelelse.
    "Lige når vi tror, der ikke er noget tilbage at opdage på planeten Jorden, finder vi en massiv koral lavet af næsten en milliard små polypper, der pulserer af liv og farver," siger Enric Sala, National Geographic Explorer in Residence og grundlægger af Pristine Seas, ifølge pressemeddelelsen.
    Det var videograf Manu San Felix, der først opdagede den enorme koral.
    Han dykkede ned for at se det, der lignede et skibsvrag. I stedet blev han mødt af den store koral, der kan blive mere end 300 år gammel.
    "Det er meget følelsesladet. Jeg følte denne enorme respekt for noget, der er blevet på ét sted og overlevet i hundreder af år," siger han til BBC.
    "Jeg tænkte: 'Wow, den var her, da Napoleon levede'," tilføjer han.
    Hvis du bladrer i Instagramopslaget herunder, kan du se en video af, hvordan korallen bliver målt op under vand.
    Koraller som den her er afgørende for både livet i havet og på jorden.
    Korallen danner levested for forskellige fisk og andre små dyr som krabber - og de dyr indgår i føden hos lokalbefolkningen.
    "Vores overlevelse afhænger af sunde koralrev, så denne spændende opdagelse understreger vigtigheden af at beskytte og opretholde dem for fremtidige generationer," siger Salomonøernes premierminister Jeremiah Manele.
    Fundet bliver præsenteret samtidig med, at verdens ledere er i Aserbajdsjan til COP29 for at drøfte klimaforandringerne - som Salomonøerne er sårbare overfor.
    Ved topmødet sagde Hr. Trevor Manemahaga, klimaminister for Salomonøerne, til BBC News:
    "Vi ønsker, at verden skal vide, at dette er et særligt sted, og det skal beskyttes."
    Du kan se flere fotos af kæmpekorallen på National Geographics hjemmeside.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • "Det er helt surrealistisk": Ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet vinder grønlandsk forskerkonkurrence

    "Det er helt surrealistisk": Ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet vinder grønlandsk forskerkonkurrence
    2024/11/14
    Endnu engang har konkurrencen Paasisavut fundet sted i Nuuk, hvor håbefulde ph.d.-studerende dyster om at vinde hovedprisen på 50.000 kroner.
    Og vinderen i år blev Regine Møller fra Aalborg Universitet for hendes præsentation af projektet 'Bæredygtig udvikling: Kolonialitet, dekolonisering og perspektiver fra Iserdor'.
    "Det er helt surrealistisk. Det havde jeg slet ikke forventet… Mit formål har ikke været at vinde, men at fortælle historien om Isortoq," siger Regine Møller ifølge en pressemeddelelse fra Arctic Hub, der står bag konkurrencen.
    Hendes ph.d.-projekt om bæredygtig udvikling og selvbestemmelse har taget udgangspunkt i den lille østgrønlandske bygd Isortoq og de perspektiver og udfordringer, dens lokalbefolkning og kultur står med.
    Projektet alene har dog ikke været nok til at sikre hende sejren. Konkurrencen handler nemlig om at formidle sit projekt, der skal handle om Grønland, så underholdende og informativt som muligt for den fyldte sal i Nuuk foruden de tre dommere.
    Og ifølge dommerne delte Regine Møller altså sin forskning med særlig passion og evne til at få information ud over scenekanten, ifølge pressemeddelelsen.
    Dommerpanelet bestod af geolog Minik Rosing, skuespiller Nukâka Coster-Waldau og udviklingschef i Kommuneqarfik Sermersooq Rosannguaq Rossen.
    Du kan se hele årets show og de fem finalistpræsentationer her:
    続きを読む 一部表示
    1 分
  • Forskere genskaber antik opskrift på 'myreyoghurt'

    Forskere genskaber antik opskrift på 'myreyoghurt'
    2024/11/14
    Myrer i køkkenet er noget, de fleste forsøger at undgå.
    Men i et nyt studie har forskere genskabt en gammel opskrift på yoghurt med netop de små seksbenede insekter som ingrediens.
    Ifølge forskerne kan deres studie måske spille en rolle i, hvad vi spiser i fremtiden.
    De fandt nemlig, at der lever bakterier på og i myrer, som kan bruges til at lave mad som surdej og, ja, til at fermentere mælk til yoghurt.
    Bakterier er altid en ingrediens i yoghurt - det er dem, der får mælken til at blive tyk og syrlig. Det interessante er, at myrebakterierne er en smule anderledes end dem, vi i dag bruger til at lave den yoghurt, du kender fra hylderne i supermarkedet.
    Og ifølge forskerne kan de eksotiske bakterievarianter, der lever i myrerne, give os mulighed for at lave mad på nye måder - ikke mindst plantebaseret mad, som vi med al sandsynlighed kommer til at spise mere af i fremtiden.
    "Vi fik ideen til studiet, efter jeg havde arbejdet sammen med en kok på Michelin-restauranten The Alchemist i København, hvor vi havde eksperimenteret med alle mulige former for madinnovation," fortæller en af forfatterne bag studiet og forsker ved DTU Leonie Johanna Jahn til Videnskab.dk.
    Det skal tilføjes, at studiet er udgivet som preprint i bioRxiv, hvilket vil sige, at det ikke er fagfællebedømt endnu.
    "Vi fandt blandt andet ud af, at hvis man tilsatte myrer til mejeriprodukter, kunne vi lave en masse lækre ting, som yoghurt eller is," siger Leonie Johanna Jahn.
    Trods intentionen om at innovere viste det sig dog, at myreyoghurt faktisk har en lang historie.
    Ved et tilfælde faldt Leonie Johanna Jahn i snak med en anden forsker, Rob Dunn, der fortalte, at myreyoghurt er en ret, der er blevet spist i generationer - muligvis i årtusinder - blandt visse folkeslag i Bulgarien og i Tyrkiet.
    Rob Dunn kendte til traditionen gennem en anden medforfatter på studiet, Sevgi Mutlu Sirakova, der forsker i traditionelle og historiske metoder til at lave yoghurt i sine hjemlande, Bulgarien og Tyrkiet.
    "Vi havde en overraskende fælles interesse," fortæller Leonie Johanna Jahn, der er lektor ved Novo Nordisk Centre for Biosustainability på Danmark Tekniske Universitet.
    "Derefter besluttede vi os for at samle et forskningshold og finde ud af, hvad det helt præcist var i myrerne, der fik mælken til at blive til yoghurt."
    Der er intet kompliceret over opskriften: Forskerne indsamlede røde skovmyrer fra Bulgarien, hvoraf de knuste nogle få og lagde dem ned i en beholder med råmælk.
    Beholderen blev lagt i en myretue, hvilket er den traditionelle måde at gøre det på, forklarer Veronica Marie Sinotte, postdoc ved Centre for Evolutionary Hologenomics på Københavns Universitet og førsteforfatter på studiet, til Videnskab.dk.
    "Myretuen producerer varme, når myrerne bevæger sig rundt, og når biologisk materiale nedbrydes i tuen. Det giver den rigtige temperatur til, at fermenteringen kan foregå," siger hun.
    Efter 26 timer gravede de beholdere frem igen.
    Mælken viste tegn på fermentering. Den var blevet tykkere og mere syrlig, og en 'ostemasse' havde formet sig på bunden - hvilket ifølge forskerne bekræftede, at myrerne indeholder mikroorganismer, der naturligt producerer syrer og enzymer, som kan fremme fermentering.
    Tidligere kok på restauranten Noma, David Zilber, der var med Veronica Marie Sinotte i Bulgarien, fik lov til at smagsteste yoghurten. Han beretter, ifølge Veronica Sinotte, at smagen var "helt fin" og tilføjer, at myreyoghurten have en "let syrlighed med urtede og græsagtige noter".
    Forskerne understreger dog, at selvom der kom noget spiseligt ud af forsøget, opfordrer de til ikke at prøve at genskabe deres eksperiment derhjemme:
    "Myrer kan indeholde sygdomsfremkaldende organismer, der kan inficere mennesker. Vi brugte specialudstyr og forholdsregler for at sikre sikkerheden under fermenteringen, men da det kræver specifik viden og udstyr, anbefaler vi ikke, at dette gøres derhjemme," fortæller Leonie Johanna Jahn.
    Forsøget var dog ikke kun for at smagsteste den g...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Body Roundness Index (BRI): Det nye BMI?

    Body Roundness Index (BRI): Det nye BMI?
    2024/11/13
    Gennem årene er BMI blevet kritiseret ad flere omgange.
    Allerede i 2009 skrev Videnskab.dk, at man ifølge forskere skal droppe BMI og i stedet bruge et målebånd. Og i 2022 skrev en forsker på Videnskab.dk, at det ikke giver mening at bruge BMI som mål for sundhed
    Alligevel bruges BMI stadig i stor stil. Blandt andet er det BMI, der afgør, om man kan få medicinsk behandling for overvægt, og om man kan få tilbudt gratis fertilitetshjælp.
    Efter flere års kritik er det måske langt om længe blevet tid til at droppe BMI til fordel for noget bedre.
    Og et muligt alternativ kunne være Body Roundness Index (BRI) - en regnemetode introduceret i 2013 af matematikeren Diana Thomas.
    Forskerne bag et studie udgivet i JAMA Network Open mener i hvert fald, at BRI er et lovende bud på en metode, der er bedre til at forudsige sundhedsrisici end BMI - fordi BRI inddrager fedtet omkring maven.
    Men hvad er BRI for noget, og har det potentiale til at vippe BMI af pinden?
    BRI minder lidt om BMI, men i stedet for vægt og højde, udregner man her et tal ud fra taljemål og højde.
    Talje- og højdemål smides ind i en formel, som er en lidt kompleks en af slagsen.
    BRI-formlen er nemlig baseret på geometri og excentricitet. Excentricitet beskriver, hvor rundt eller smalt noget er - hvor tæt det er på en cirkel eller på en ellipse. Måske kender du begrebet fra en anden sammenhæng - matematikeren og astronomen Johannes Kepler brugte det nemlig til at beskrive planeters baner.
    Formlen ser sådan her ud:
    Orker du ikke lige at finde lommeregneren frem, har vi heldigvis lavet en lille fiks BRI-beregner, så du let kan udregne dit eget BRI her:
    BRI spænder fra nul til 16, og jo tættere man er på 16, desto rundere er ens kropsform.
    I det nye JAMA-studie har forskerne undersøgt 33.000 amerikanske voksne og fundet frem til, at de fulgte en u-kurve, hvor dem med lavest og højest BRI havde en øget dødelighedsrisiko sammenlignet med dem i 'midten'.
    I løbet af en periode på 10 år viste det sig, at:
    personer med en BRI under 3,4 havde 25 procent øget risiko for at dø sammenlignet med personer med en BRI mellem 4,5 og 5,5.
    personer med BRI på 6,9 eller over havde en øget dødelighedsrisiko på 49 procent sammenlignet med personer med en BRI mellem 4,5 og 5,5.
    I studiet skriver forskerne, at "disse resultater tyder på, at BRI kan være lovende som et nyere antropometrisk mål (metode til at måle kroppens dimensioner, red.) forbundet med dødelighed af alle årsager."
    Lise Geisler Bjerregaard synes, idéen er 'interessant', fordi den måske løser en af de udfordringer, der er ved BMI.
    Hun er seniorforsker ved Sektion for Epidemiologi på Frederiksberg Hospital.
    "BMI tager ikke højde for fedtfordeling, men det gør BRI ved at inddrage taljemål i beregningen. Man ved nemlig, at det er værre at have fedt på taljen end på hofterne." siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:
    "Derudover er det værre at have fedt mellem organerne end lige under huden, men det kan BRI altså ikke tage højde for - så det er formentlig ikke et tilstrækkeligt mål for sundhed."
    Hun studser dog over, at formlen bag BRI er så "kompliceret" og påpeger, at der allerede findes et mål, der inddrager taljemålet, som er meget simpelt - nemlig højde-talje-forholdet.
    Her dividerer man blot sit taljemål med sin højde og får en værdi mellem 0 og 1, som helst skal være under 0,5.
    Ifølge Diana Thomas, der er professor i matematik ved United States Military Academy at West Point og skaberen af BRI, er der en god grund til, at formlen er som den er.
    BRI og dermed forholdet mellem talje og højde er baseret på geometri, forklarer hun i en mail til Videnskab.dk.
    "Ved at bruge geometri får man det mest akkurate mål for talje og højde," skriver Diana Thomas.
    BMI er faktisk også baseret på geometri. Hvis man kigger på BMI gennem matematiske briller, kan man se det som et geometrisk objekt - en cylinder.
    Men kroppe er forskellige og passer ikke alle i cylinderform. Kvinder har flere former og er derfor mere formet som et æg end som en cy...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Gentager succesen: Videnskab.dk's podcast laver hjerneshow på Experimentarium

    Gentager succesen: Videnskab.dk's podcast laver hjerneshow på Experimentarium
    2024/11/13
    Hvad kan du stole mest på; din egen hjerne eller kunstig intelligens - og hvor meget ligner de to egentlig hinanden?
    Ville det være snyd, hvis atleter dopede deres hjerner til bedre sportslige præstationer?
    Vil man i fremtiden kunne gå i terapi for social angst i virtual reality frem for i den virkelige verden?
    Kan man bruge hjerneteknologi som våben?
    Alt det og meget mere undersøger Brainstorm - Videnskab.dk's hjernepodcast - når de fra i dag optager Brainstorm live i en sal foran over 1.000 gymnasieelever ved arrangementet Hjernedag 2024 på Experimentarium. Et arrangement, der sætter spot på fremtidsteknologier, hjernen og de etiske dilemmaer, der følger med udviklingen.
    Hjernedag løb af stablen for første gang i 2023, hvor Brainstorm også underholdt og informerede gymnasieelever på Experimentariums scene, og Experimentariums direktør er glad for, at det kunne lade sig gøre at gentage arrangementet i år.
    "Hjernedag 2023 var en bragende succes. Vi havde op mod 1.200 gymnasieelever på besøg, som fik et unikt indblik i ny dansk hjerneforskning og en personlig forståelse for koblingen mellem etik, forskning og nye teknologier.
    Jeg er stolt over, at vi sammen med forskerne, Det Etiske Råd og Videnskab.dk fik lavet et program, der var så engagerende for de unge - og jeg er sikker på, at det var en stor oplevelse for dem at slutte dagen med at være en aktiv del af Brainstorms livepodcast," siger direktør på Experimentarium Kim Gladstone Herlev til Videnskab.dk.
    Brainstorm skal i alt lave 12 liveshows under Hjernedag 2024, som er et arrangement støttet af Lundbeckfonden.
    Til dette års Hjernedag har Brainstorm-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted allieret sig med nogle af landets førende hjerneforskere for at levere liveshows om hjerneteknologi og etik, der er vedkommende for gymnasieeleverne, der skal se på.
    Siden sidste år har Videnskab.dk gjort sig endnu flere tanker om formatet, emner og virkemidler, så liveshowene kan engagere den unge målgruppe. Derfor skal showene berøre emner så forskellige som sport, krig, psykiske lidelser og kunstig intelligens, der dog alle har det til fælles, at de på hver deres måde fylder meget i tankerne eller i hverdagen hos mange danskere, herunder også hos unge.
    Hjernedag handler jo om hjerneteknologi, så gymnasieeleverne kommer blandt andet til at høre, hvordan det amerikanske militær forsøger at udvikle hjerne-'doping', der skal gøre soldater mere årvågne og om virtual reality-løsninger, der måske en dag vil kunne påvirke folks hjerner og behandle psykiske lidelser.
    Ligesom Videnskab.dk har Experimentarium tilrettelagt Hjernedag, så det er i øjenhøjde med de unge.
    "Jeg ser især frem til at opleve 1.000 glade unge mennesker blive klogere på sig selv og på verden. Experimentarium er i manges øjne mest for børn, men Hjernedag er et skønt eksempel på, at det bare ikke er rigtigt. Leg og læring går stadig hånd i hånd, når børn bliver unge. Så kalder vi det bare at eksperimentere eller at efterprøve teorier. Forskellen er naturligvis, at de unge skal kunne engagere sig på en måde, som passer til dem - og det kan de på Hjernedag", siger Kim Gladstone Herlev.
    Videnskab.dk har set meget frem til at gentage samarbejdet fra sidste år og har netop hæftet sig ved, hvor godt det lykkedes at engagere gymnasieeleverne:
    "Samarbejdet med Experimentarium om hjernedagene sidste år var en ubetinget succes. Det imponerende engagement og de spørgelystne gymnasieskoleelever gjorde det muligt for vores hjerneredaktion at producere en række dynamiske podcasts, og Experimentariums professionalisme i planlægning og afvikling var en fornøjelse," siger Videnskab.dk's chefredaktør, Vibeke Hjortlund.
    Hun fremhæver, at Videnskab.dk har særligt fokus på unge, og at indholdet herfra hyppigt bruges som inspiration i undervisningen i blandt andet gymnasieskolerne. Derfor giver samarbejdet med Experimentarium om Hjernedag rigtig god mening.
    Hvis du sidder derhjemme og misunder det, gymnasieeleverne skal opleve fra ...
    続きを読む 一部表示
    4 分